Julen nærmer sig: Flere kan få hjælp

NOTITS | FAMILIE | 11. SEP • 19:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | FAMILIE | 11. SEP • 19:30

De seneste tre år har mere end 70 bornholmske familier fået hjælp af Luthersk Mission på Bornholm til at forsøde julemåneden. I 2025 udvides projektet, så 125 familier kan få hjælp.

Det oplyser Anders Due Solgaard, præst i LM-Kirken Østbornholm, i en pressemeddelelse.

– Vi har mødt så megen velvilje til at hjælpe, så vi har uddelt nogle voldsomt store pakker de sidste par år – der har været folk, der har haft lange arme på vej hjem – så i år gør vi pakkerne en anelse mindre, men uddeler så til mange flere, siger Anders Due Solgaard.

Pakkerne har både spil, gavekort og mad, der kan bruges til at forsøde julemåneden.

Det er Luthersk Missions Ungdom, der pakker adventshjælpen til en af deres aftener i midten af november, hvorefter adventshjælpen vil blive delt ud fra missionshuse i Rønne, Aakirkeby, Aarsballe og Nexø omkring 1. søndag i advent.



FÅ ABONNEMENT