Pedersker er vigtig for Kaj – og Kaj er vigtig for Pedersker

Pedersker er vigtig for Kaj – og Kaj er vigtig for Pedersker
Kaj Jørgensen er ildsjæl i Pedersker. Han brænder for byen han har boet i hele sit liv, og han ønsker bopælspligten genindført i bye, for at den ikke skal dø ud. Foto: Anders Liljeroth
DAGENS NAVN | PEDERSKER | Onsdag 27. april 2022 • 07:30
Af:
Anders Liljeroth
DAGENS NAVN | PEDERSKER | Onsdag 27. april 2022 • 07:30

Kaj Jørgensen kaldes af mange en ildsjæl i Pedersker. Han er frivillig i brugsen, leverer varer til byens borgere, er med til arrangementer for at trække turister til byen, og så er den tidligere landmand formand for byens borgerforening, hvor han blandt andet kæmper for at genindføre bopælspligten.

 

Har du altid boet i Pedersker?

– Ja, stort set hele mit liv. Da jeg tog min uddannelse som landmand var jeg på skole i Jylland i nogle år, men ellers har jeg boet i Pedersker hele mit liv.

Uddannet landmand – har du haft din egen gård?

– Ja, men jeg måtte desværre stoppe med at drive landbrug som 40-årig. Jeg fik noget astma, sikkert af at stå på de åbne mejetærskere i mange år. Jeg kunne i hvert fald ikke tåle det.

Hvad gjorde du så?

– Så kom jeg til Nordfilet i Nexø. Der var i hvert fald ikke noget dårligt luft. Der var jeg fra omkring 1990 og til de lukkede – jeg mener det var i 2004. I mellemtiden havde vi startet privatskolen i Pedersker, og der fik jeg job som pedel, indtil jeg gik på pension.

Så du har været med til opstarten af skolen?

– Ja, det var jeg. Den gik jo fra at være kommunal skole til privatskole.

Hvor stor betydning har skolen haft for byen?

– Det er lidt svært at sige. Men det har jo gjort, at børnene i lokalområdet har kunnet gå i skole i byen. Og så trækker det da elever fra hele Sydbornholm. Især i starten støttede lokalområdet rigtig godt op om skolen, nu er opgaven at få elever nok – det er lidt deres problem. De skal ud og hente dem, for vores område her kan ikke levere helt nok.

Du er formand for borgerforeningen. Hvor længe har du været det?

– Jeg var med til at starte borgerforningen midt i halvfjerserne, og i de første mange år var skoleinpektøren på skolen formand, men da han stoppede i 2000, blev jeg formand.

Hvad har været de vigtigste områder at kæmpe for?

– Det har været at holde gang i byen og i forretningslivet. Og at have noget foreningsliv. Og så er det vigtigt at arbejde for, at vi har et godt sammenhold.

Brugsen spiller en stor rolle i byen?

– Ja, det gør den. Og især nu, når det er den eneste dagligvarebutik, vi har tilbage i byen. Vi vil meget nødig af med vores brugs. For så bliver her altså tomt.

Og borgerforeningen støtter den meget?

– Ja, vi laver for eksempel det, vi kalder Bornholmerdagene, hvor vi forsøger at tiltrække en masse turister til byen med gode tilbud og smagsprøver på bornholmske produkter. Vi er omkring 15 frivillige, der skiftes til at afholde de dage, og de kører hele sommeren fra sankthans og til efterårsferien. De faste beboere må selvfølgelig også gerne komme, men vi afholder dem især for at tiltrække besøgende til byen, og der kommer rigtig mange. Så får de nogle smagsprøver, og så går de ind og handler. Så det er en måde at skaffe kunder i butikken. Og det giver en meromsætning for brugsen.

Du har også en holdning til at bopælspligt skal indføres i Pedersker?

– Ja, her i byen må man jo købe fleksboliger. Og det vi snakker om her er naturligvis indenfor byskiltet. For får vi alt for mange tomme huse indenfor byskiltet, så går det ud over foreningslivet og sammenholdet. Mange af dem, der bor i fleksboligerne, ser vi aldrig her. Nogle bruger deres bolig mere end andre, men nogle bruger den næsten aldrig. Så husene står tomme næsten hele året.

Hvad betyder det for byen?

– Dels at der er færre, der handler i brugsen, men det betyder også, at der er færre til at fylde op i foreningerne af lokale medlemmer. Vi har lige nu cirka 10 huse, der er fleksboliger. Og vi vil meget nødigt have 10 mere.

Er det realistisk at tro, at bopælspligten bliver genindført i Pedersker?

– Det ved jeg ikke – det er jo op til politkerne. Nu skal de jo snakke om det, og så kommer der vel et oplæg. Og vi er da heller ikke helt enige om det i byen. For nogle frygter, at priserne på husene vil falde, hvis der bliver indført bopælspligt. Om det er rigtig, ved jeg ikke – det er jo svært at bevise. Men jeg får da lidt sure kommentarer, når jeg snakker om emnet. Der er dog et flertal i borgerforeningen, der har samme holdning som mig.

Hvor mange medlemmer har borgerforeningen?

– Vi er 300-400. Der er rigtig mange – langt de fleste beboere i byen er faktisk medlemmer. Vi forsøger at besøge de nye beboere og byde dem velkommen og opfordre dem til at være medlemmer i foreningen.

Har I særlige arrangementer i byen?

– Ja, vi har jo for eksempel vores fællesspisninger fem eller seks gange om året. Der tilmelder man sig og kommer ned i samlingshuset og spiser et måltid mad sammen med alle naboerne. Tit er det bare mad, men engang imellem har vi også noget underholdning.

Kommer der mange til det?

– Ja, der kommer rigtig mange. Tit fuldt hus. Og det opfordrer vi da også alle de nye til. For så kan de møde beboerne i byen. Og mange kommer, fordi de synes, det er hyggeltigt at mødes en gang imellem.

Jeg kan høre, at du har nok at lave?

– Ja, der er nok at se til. Men jeg har til gengæld ikke nogen børn og børnebørn, jeg skal bruge tid på.

 

 

Kaj Jørgensen

73 år gammel.

Bor i Pedersker med sin hustru Lise.

 



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT