Mere natur i Danmark

Man skal styrke den virkelige natur - ikke lave zoologiske haver ude i 'naturen'

Staten har besluttet, at der skal oprettes naturnationalparker – det vil sige indhegnede specielle steder, hvor naturen passer sig selv uden pleje fra mennesker.

Også på Bornholm skal naturen indhegnes. I disse områder drives der ikke land- eller skovbrug, og der ”udsættes store dyr til at afgræsse områderne for sikre varieret natur samt bedste betingelser for øvrige dyr og planters liv”.

For os, der dagligt befinder os i naturen og lever med den, virker det fuldstændigt tåbeligt at indhegne den natur, som man vil have mere af. Naturlig natur er jo det hele, og det udvikler og ændrer sig – det kan ikke kunstigt skabes. De naturnationalparker man laver nu er zoologiske haver og fremmer ikke naturlig natur.

Rigtig natur

Den rigtige natur oplevede jeg for et par dage siden.

For at se om der skulle være en forårsbuk kørte jeg klokken 04.15 til vores egen skov, som vi plantede for 15 år siden. Her blev jeg mødt af nattergalens sang som på smukkeste vis varslede nattens afslutning og dagens komme.

Efter at have fundet min plads dukkede der tre dåhjorte op, som i længere tid roligt græssede foran mig. Tilsyneladende generede det ikke en rå, som et hundrede meter derfra ikke lod sig påvirke af de lidt større dyrs nærvær. Fem-seks fasankokkes aktiviteter gjorde, at jeg ikke behøvede at kede mig.

Efter en times tid dukkede to-tre harer op, som ugenerede løb rundt ganske tæt ved mig. Lidt senere var min overraskelse stor, da jeg for første gang her på egnen så to storke. De kom roligt flyvende over græsarealerne. Hele dette naturlige skuespil blev yderligere tilsat lydene fra tranerne på naboens mark. De to traner har været i vort område i nogen tid.

Efter tre-fire timer mødte jeg på min vej hjemad yderligere to råer, som jeg afbrød i deres morgenmåltid, og de fortrak skønsomt ind i skoven. Inden lyden af mit køretøj overdøvede naturen, nåede jeg at høre frøerne kvække fra den sø, vi etablerede for år tilbage.

Blot en tilfældig dag

Denne beskrivelse af naturen er fra en tilfældig dag i maj måned i år.

Min oplevelse denne morgen er min oplevelse af virkeligheden. Det er ikke den kunstige situation med hverken bison eller andre arter, der ikke naturligt hører hjemme i vort område. Det er virkeligheden - fuld af dyr som naturligt hører hjemme her og ikke indhegnet for, at det skal være nemmere for dem, der bor i byerne at kunne ”besøge naturen”.

Voldsom opvågnen

Efter denne dejlige oplevelse en tilfældig morgen var det en voldsom opvågnen at høre radioavisen berette om hvorvidt de personer, der havde ansvaret for at udsulte indhegnede dyr overhovedet skal straffes.

Godt nok skal der betales en bøde på 800.000 kroner, som formentlig blot er et beløb, der bliver overført mellem to statslige kasser. Men hverken den ansvarlige minister eller de folketingsmedlemmer, som har gjort dette dyrplageri muligt bliver straffede. Den meget milde dom, som de direkte ansvarlige personer har fået, bærer i høj grad præg af, at systemet passer på sine egne.

I et demokrati som det danske påstås, at vi alle er lige for loven, men tilsyneladende er nogle mere lige end andre.

En teoretisk interesse?

Jeg undrer mig over, at interessen for naturen i Danmark er blevet så teoretisk, at dyr bag indhegning ikke skal helbredes ved sygdom eller have adgang til den nødvendige føde.

Ideen med naturnationalparker i Danmark er ”at naturen skulle have bedre plads til at udvikle sig inden for større sammenhængende områder”. Kæden springer af, når det resulterer i, at man opsætter hegn for at opnå hensigten. Alene tanken om at indhegne et område for at skabe et naturligt miljø er selvmodsigende. Dyr og planter i naturen ændrer sig på baggrund af de muligheder, som stederne tilbyder. Hvis en biotop ikke skaber baggrund for en bestemt art, så flytter dyrene sig – i stedet for at sulte ihjel.

Hvorfor?

Hvorfor er det gået så galt i Danmark, at man ikke respekterer at naturen ændrer sig. Dyr og planter tilpasser sig de vilkår, der er i et område.

For eksempel ulven er kommet tilbage til Danmark af naturlig vej. Ulven levede her for 200 år siden og er nu kommet tilbage. At den naturligt hører hjemme her ses også af, at den formerer sig i naturligt tempo. Ulven er ikke indhegnet.

Hvorimod de indhegnede bisoner i Almindingen ikke er indvandrede af naturlig vej. At de ikke hører hjemme her i Danmark ses af, at de ikke har formeret sig naturligt. Bisonerne i Almindingen hører hjemme i en zoologisk have, hvor man har forstand på at passe dyrene.

Er én af grundene til at store dele af befolkningen accepterer denne udvikling, at vi, der bor tæt på naturen er blevet så få, at vore stemmer ikke høres?

Stadig flere bor i byerne, hvor billedet af naturen i stadig større grad formuleres af mediernes beskrivelser og ikke af daglig færden i naturen. Derfor forsøger myndighederne at designe naturen til det billede, som store dele af befolkningen forventer at opleve.

Den 'daglige' indsats

Min egen oplevelse den tilfældige dag i maj måned er gjort mulig, fordi vi her på gården har udlagt et område med vedvarende græs, gravet en lille sø, plantet lidt skov og sår hvert år nogle småarealer med planter, som vildtet kan lide.

Hvis man vil gøre noget godt for projektet ”mere natur i Danmark”, så er løsningen ikke at indhegne områder med dyr, der ikke hører hjemme her, men derimod at plante hegn, levende hegn af træer og buske.

Løsningen er at åbne landskaberne for det naturlige dyreliv.

Knud Andersen er en af Tidendes faste kommentatorer. Han er tidligere borgmester og amtsborgmester i mange år ligesom han har deltaget i internationalt samarbejde og været medlem af et utal af nationale og internationale nævn, kommissioner og udvalg.

I forhold til denne kommentar er det relevant at bemærke, at han i mange år havde landbruget som erhverv og stadigvæk er ejer af naturarealer.