Landbrugets formand: Vi kan ikke betale

Landbrugsformanden på Bornholm svarer igen på professor Stiig Markagers kritik af landbrugets kvælstofudledning. Det er samfundet, der skal betale, for vi kan ikke, siger Frederik Tolstrup, der selv vil blive hårdt ramt af den kommende klimalov.

– Jeg tror aldrig, du kan få et landbrug, der er totalt bæredygtigt. Vi er nødt til at træffe en beslutning om: Hvor i verden vil vi have landbrug.

Sådan trækker Frederik Tolstrup linjerne op efter sidste uges foredrag med havbiolog og professor Stiig Markager.

Frederik Tolstrup blev valgt som formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer for knapt to år siden og befinder sig nu i rollen som ham, der skal forsvare landmændenes medansvar for iltsvind og fiskekollaps, samtidig med at han ser ind i et lovindgreb, der om få måneder formentlig vil ændre vilkårene for danske landmænd markant.

Et kæmpe spild af ressourcer

De sorte skyer trækker op, især forude, men også i bakspejlet.

For ligegyldigt hvad landmændene siger, så lider den danske natur i større eller mindre grad i landbrugets greb, og det er ikke en påstand, der går væk af sig selv.

I sidste uge havde Frederik Tolstrup imidlertid røv nok i bukserne til at møde op til Danmarks Naturfredningsforenings årsmøde på Bornholms Højskole som en af ganske få repræsentanter fra det lokale landbrug, og her fik han lov til at lytte til professor og havbiolog Stiig Markager, der over for en propfuld foredragssal gennemgik de tørre tal.

Da han var færdig, så det unægteligt ud som om, at festen snart er forbi for det bornholmske landbrug. Ifølge forskerens data udledes der fra Bornholm 2,5 gange så meget kvælstof per areal som fra de omkringliggende lande. Man måtte forstå, at Bornholm er et dårligt sted at producere svin, og at det vil tage op til 400 år at genoprette de skader, som blandt andet kvælstofudledningen har påført økosystemet i Østersøen.

Det var voldsomt, og publikum forlod højskolen med et indtryk af, at det bornholmske landbrug bærer en stor del af ansvaret for, at Østersøen i dag omtales som Det Døde Hav.

Det er Frederik Tolstrup dog kun delvist enig i. Han medgiver, at det var en voldsom oplevelse at blive konfronteret med så store mængder kritisk data i en sal fuld af naturforkæmpere, men han er ikke enig med Markager, når forskeren siger, at problemet kan løses ved, at landmanden tager 20 procent af jorden ud af drift, betaler regningen og rydder op efter sig ligesom alle andre.

Det hænger ikke sammen med historikken i dansk landbrug, siger han.

– Stiig Markager slår til lyd for, at det er landmanden, der skal betale, for det er landmanden, der forurener. Men hvis jeg skal aflevere jord, så går jeg på røven. Jeg fik lov til at købe min fædrene gård for 85 procent af ejendomsværdien i 2013. Så man får en smule rabat i Danmark. Men jeg får ikke lov til at arve, som de gør i Tyskland. Så man kan ikke blive landmand i Danmark uden at få en stor gæld, siger Frederik Tolstrup.

– Det er ikke, fordi man er uansvarlig. Det er, fordi man har drømt om at blive landmand, og det er man blevet på de betingelser, der er i Danmark. Man kan ikke løse det her problem ved at tørre regningen af på landmændene, for så kører den videre til realkreditinstitutterne, som så har dækningsløse obligationer liggende.

– Landmændene har ikke råd til at fra den ene dag til den anden at skrotte stalde og stoppe med at dyrke jorden. Det ville også være dumt. Et kæmpe spild af ressourcer, siger Frederik Tolstrup.

Jeg har ikke hele ansvaret

Frederik Tolstrup blev rigtig harm, da Stiig Markager begyndte at tale om institutionaliseret korruption i Danmark.

– Det er jeg simpelthen uenig i. Jeg mener, det var et bredt flertal i befolkningen, der støttede os frem til 1990. Og da vi brugte alt for megen gødning i 70’erne, der vidste vi ikke helt, hvad vi lavede. Så er det rigtig nok, de sidste 30 år har vi vidst det. Vi har vidst, at noget skulle der gøres, og vi har også reduceret mængden af kvælstof indtil cirka 2010. Så kunne vi ikke rigtig komme længere ned. Så jeg synes ikke, det er rimeligt at insinuere, at man bare har købt Folketinget. Sagen er, at det her problem, det er meget svært at løse.

Men Markager har vel en pointe i, at man skal rydde op efter sig som landmand, ligesom byboerne? Altså være med til at betale for den forurening, man bidrager med?

Frederik Tolstrup vender tilbage til lovgivningen om generationsskifte.

– Da jeg blev landmand i 2013, købte jeg jorden med bygninger til 170.000 kroner per hektar. Jeg har drevet jorden lovligt, og jeg har fået lov til at gøde jorden. Det gør man med en forventning om en indtjening. Hvis jeg så tager en stor del af jorden ud, så er der ikke noget tilbage. Det er ikke noget, man kan forudse.

Så du mener, at I skal kompenseres, hvis der skal tages jord ud?

– Ja, for ellers klapper jeg sammen. For så kan jeg ikke betale min gæld. Man kan godt presse landmanden, men det får han eller hun ikke betalingsevne af. Desuden har jeg, som ret ny landmand, heller ikke personligt hele ansvaret for den forurening, der er sket. Jeg synes ikke, det er fair, at jeg skal betale for noget, jeg ikke har været en del af. Jeg mener, at det må være samfundet, staten, der betaler.

Frederik Tolstrup indrømmer desuden, at han er pessimist, hvad angår Østersøens fremtid.

– Markager siger, at i fjordene kan vi gøre en forskel. I Østersøen tager det 200 år, inden vi er færdige, siger han.

Så hvis det alligevel er ødelagt, kan det ikke betale sig at gøre noget – det er da et virkelig kynisk argument?

– Vi har en etisk forpligtelse til at reducere vores udvaskning af næringsstoffer. Men vi skal ikke bilde os ind, at det virker, selv hvis vi lukker hele Bornholm ned. Markager siger jo, at bornholmske udledninger af kvælstof ligger under en halv procent. Det kvælstof, der flyder til os fra andre dele af Østersøen, fylder så meget mere.

Jeg ville blive hårdt ramt

Det giver supergod mening i en global økonomi, at vi laver svinekød på Bornholm, mener Frederik Tolstrup.

– Samtidig skal vi gøre mere for at begrænse kvælstofudledningen. Der ville jeg nok finde en eller anden måde, end det vi gør i dag. Jeg tror, vi kan gøre tingene bedre. Men jeg får nok svært ved at gøre Stiig Markager tilfreds.

Stiig Markager hævder, at udledningen på Bornholm er vokset de seneste ti år – er det ikke bekymrende?

– Det kan godt være, han har ret i det. Men når man kigger på de store linjer, har vi reduceret siden 1990. I 2010 kom vi derned, hvor vi kan komme ned. Så får vi landbrugspakken i 2015, hvor vi får lov til at give lidt mere gødning, samtidig med at braklægningskravet bortfalder. Derefter steg udledningen måske svagt, men det er en meget lille stigning i forhold til den kæmpe mængde, vi har reduceret siden 1990.

Mener du landbruget på Bornholm er bæredygtigt i forhold til de kommende generationer?

– Ja, det mener jeg. Kødforbruget i verden stiger to procent om året, jeg har set svineproduktion i både Rusland og USA, der er en kæmpe vækst i Brasilien.

Uanset hvad der måtte være det rigtigste og mest økonomiske, så er der en klimalov på vej fra Christiansborg, hvor landbruget forventes at skulle reducere op mod 50 procent af kvælstofudledningerne. Det er pænt meget, siger Frederik Tolstrup. Han mener, at det vil være mere rimeligt at kræve en reducering af kvælstofudledning på 15 procent.

– Dermed tager vi vores ansvar på os. Vi reducerer mere end vores nabolande. Men vi skal både have et godt landbrug, fordi vi har den her gode jord, og samtidigt gøre noget for at reducere på udledningerne. Jeg ville nok vælge en mellemvej, hvis jeg var landspolitiker.

Hvor mange bornholmske landmænd vil smide håndklædet i ringen, hvis politikerne fastholder de høje krav på 50 procent?

– Det ville ramme mig rigtig hårdt, fordi jeg er planteavler. Jeg vil få problemer. Især hvis jordpriserne begynder at falde. Men jeg tror ikke, det ender så galt, siger Frederik Tolstrup og tilføjer:

– En CO2-afgift risikerer at ramme planteavlere og kvægbedrifter rigtig hårdt, og det betyder, at der er nogen, der stopper. Der vil blive færre landmænd, og det vil nok i større grad være svineproducenter, der overlever.

Frederik Tolstrup satte selv grisene ud for et par år siden. Det har han ikke fortrudt.

– Det har jeg ikke, for jeg synes ikke, jeg var så god til at lave grise, og jeg håber jo på at blive politiker. Det vil jeg rigtig gerne. Men der er en afgrundsdyb uvidenhed om landbrug i den offentlige debat. Politikerne er ikke ret godt inde i tingene og meget få mennesker forstår, hvordan en CO2-afgift eller en kvælstofreduktion virker, og det kan jeg godt ærgre mig over.

INFO

Bornholms Tidende holder tirsdag eftermiddag debatmøde om den bornholmske fødevareproduktion på Gaarden i Melsted.

Det er klokken 16.30, det er gratis, og der er ingen tilmelding.