I 2. halvleg gav NB Bornholm også spilletid til et par af de helt unge spillere i truppen, August Grønnegaard og Hugo Christensen, uden at det dog bragte Frem'erne ind i kampen. Efter fem minutters spil blev det 5-0 på et selvmål efter et godt ryk af Victor Olsen i højre side.
Frems målmand fumlede et frispark fra Victor Olsen i nettet til 6-0, og i slutminutterne øgede Christian Sommer, Nexøs topscorer i Bornholmsserien, og Benjamin Lund nemt til 7-0 og 8-0 - begge gange med Nicolai Olsen i oplæggerens rolle.
Med den store sejr rykkede NB Bornholm op på femtepladsen i Københavnsserien - to point foran Kastrup og Union, men fem point efter Husum, der er bornholmerne modstander i sidste spillerunde. I sæsonens næstsidste kamp venter B 1960 - en kamp, der spilles i Nexø lørdag den 7. juni.