Naboer opgiver kamp mod kæmpehus – og sætter eget hus til salg

Ingen af naboerne til et nybygget hus på Strandvejen i Sandvig har valgt at indbringe deres afviste klager til domstolene. De føler sig dog stadig overbegloet af det 260,5 kvadratmeter store hus, og derfor har en af naboerne nu valgt at sætte sit eget hus til salg. Derudover bekymrer de sig for fremtiden for de bornholmske kyster, når man kan få lov til at bygge så stort.

I årevis har et nybyggeri på Strandvejen 74 i Sandvig været en torn i øjet på naboerne.

Det hele begyndte med, at det daværende hus på Strandvejen 74 blev solgt for 2.850.000 kroner i 2020. Køber valgte derefter at rive huset ned og i 2021 søge om byggetilladelse til at opføre et nyt hus på grunden, som skal være mere end tre gange så stort som det gamle – samt 9,2 meter højt og med både en nedre og øvre terrasse.

De planer faldt ikke i god jord hos naboerne.

– Vi føler det som et overgreb, at man kan få lov til at bygge et så stort hus lige op ad vores. Vi føler os meget overbegloet, fortalte Charlotte Kofoed Westh fra Strandvejen 76 til Tidende i 2023.

Trods indsigelserne valgte regionskommunen at give en byggetilladelse. Tilladelsen blev givet på baggrund af en helhedsvurdering, hvor kommunen konstaterede, at der ikke skulle være noget særligt ved huset, som afviger fra, hvad der er sædvanligt i området.

Det argument kunne naboerne ikke forstå, og både familien Westh og familien Kristensen fra Strandvejen 70 og 72 valgte derfor at klage til Byggeklageenheden i Viborg. Men i december 2023 blev klagerne afvist, da Byggeklageenheden kun kan forholde sig til retlige forhold og ikke kan tage stilling til kommunens skøn.

Det betød, at regionskommunens byggetilladelse stod ved magt, og byggeriet af det store hus kunne fortsætte.

Sådan ser Strandvejen 74 ud, når man kigger på det nye hus fra indkørslen. Foto: Jesper Gynther

Westh: Vi ville aldrig få revet det hus ned

Familien Westh og familien Kristensen havde seks måneder til at beslutte, om de ville indbringe Byggeklageenhedens afgørelse for domstolene. Men det har ingen af dem valgt at gøre. Og nu er fristen udløbet.

– Nej, vi vil ikke bruge mere negativ energi på det, fortæller Charlotte Kofoed Westh til Tidende.

Hun kom frem til beslutningen efter nøje overvejelser, hvor hun sammen med sin ægtemand Peer havde afsøgt mulighederne for at gå videre med sagen. Konklusionen blev, at selvom det ville lykkes at vinde retssagen, ville det ikke få den store betydning alligevel.

– Selvom vi vil vinde en retssag, vil vi aldrig nogensinde få revet det hus ned. Hverken helt eller delvist. Så det er årsagen til, at vi ikke har ført sagen ved domstolene, fortæller hun og ærgrer sig over, at virkeligheden forholder sig sådan.

– Du kan intet gøre som borger, når du bliver udsat for sådan et overgreb og uretfærdighed. Du kan godt gå rettens vej og få en dom på, at det er helt utilstedeligt, det der er sket i sagen. Men du er simpelthen bare fortabt. Det gør ikke den store forskel i praksis, konstaterer hun.

Der er flere af ægteparrets gode venner, som har opfordret dem til at føre sagen alligevel med den begrundelse, at retfærdigheden skal ske fyldest, og man skal kæmpe for sine principper.

– Jeg kunne da også godt tænke mig at få retfærdighed og ligesom få at vide, at det ikke har været helt rigtigt, det vi har været udsat for. Men når vi ikke kan bruge det til noget? siger hun og peger på, at det nok ville have kostet op mod en halv million kroner at føre sagen, og det er mange penge at bruge på noget, som ikke fører nogen steder hen.

Desuden kan man aldrig være sikker på, at man overhovedet vinder retssagen.

– Når kommunen har foretaget et skøn, skal Byggeklageenheden ikke gøre noget ved det. Og det er også sjældent, at domstolene har lyst til at gøre noget ved det. Vi havde bare håbet på, at huset var så himmelråbende uproportionelt, siger hun.

Kristensen: Vi er jo dybt forundrede

Husene på Strandvejen 70 og 72 er ejet i fællesskab af de tre søskende Jens, Lene og Mette Kristensen. De valgte at gøre ligesom familien Westh og undlade at indbringe Byggeklageenhedens afgørelse for domstolene.

– Vi er jo dybt forundrede over, at det har fået lov til at blive liggende, for jeg synes virkelig ikke, at det giver mening. Der er voldsomme indkigsgener, skyggegener, vores udsigt er blevet generet, og det virker som mange og væsentlige bøjninger af diverse regelsæt for at få byggeriet lovligt. Men vi må bare tage det, som det er. Vi har jo formentlig kun ét liv, så man får ikke noget ud af at gå rundt og bruge tid på at være bitter, siger Jens Kristensen.

– Vi er en lille familie, og vi ønsker ikke mere splid. Vores familie bliver kede af at fokusere på sådan en retssag i stedet for at fokusere på Bornholm, som stadigvæk er dejlig. Så vi stak piben ind, og nu må vi leve med det hus, og så få det bedste ud af det, siger han.

I foråret 2024 kom der en landinspektør og lavede en skelforrretning, da der også var uenighed om, hvor skellet gik mellem Strandvejen 74 og familien Kristensen. Men heller ikke her endte det med at falde ud til familien Kristensens fordel, og så forsvandt det sidste håb for at få stoppet byggeriet.

– Vi håbede, at skelforretningen faldt ud til vores fordel, så han ikke ville være berettiget til at bygge færdigt. Men i og med, at sagen blev afgjort, som den gjorde, var han jo ikke presset af skelforretningen, og så har han jo færdiggjort huset. Og det vil sige, at den umiddelbare gevinst ved at føre retssagen gik tabt, for sandsynligheden ville nok være ret lille for, at en dom ville føre til, at han skulle rive huset ned eller flytte det.

– Så vi valgte ikke at føre sagen ved domstolene. Vi vil gerne forsøge at kæmpe for Danmarks kystlinje, men det bliver uden en retssag mellem os og naboen, siger Jens Kristensen.

Familien Westh har besluttet at sætte deres hus på Strandvejen 76 til salg. Der er tale om et sommerhus, og udbudsprisen er 8,5 millioner kroner. Foto: Jesper Gynther

Har sat sit hus til salg

Efter at have opgivet kampen mod kæmpehuset, har familien Westh nu besluttet at sætte deres hus på Strandvejen 76 til salg. Det er ligeledes sket efter nøje overvejelser.

– Det er ligesom vores mantra, at man skal ikke gøre noget overilet. Men nu er vi ikke i tvivl længere. Nu sætter vi et punktum for 20 gode år i Sandvig, og så lukker vi døren dertil, og så åbner vi en dør til noget andet, siger Charlotte Kofoed Westh, som fortsat kommer til at besøge Bornholm, da hun sammen med ægtemanden Peer ejer et andet sommerhus i Saltuna.

– Der er lidt mere stille og roligt dernede i forhold til på Strandvejen 76 i Allinge-Sandvig. Det er blevet et andet sted end det, vi faldt for i sin tid, siger hun og fortæller, at hele sagsforløbet har ødelagt den glæde, de selv havde ved at holde ferier og forlængede weekender i deres hus i Sandvig.

– Vi har jo hele den her proces - eller det her overgreb - i bagagen, og det glemmer vi jo aldrig. Det er næsten ikke så meget huset, det er mere det, vi har været udsat for, som har været det værste. Vi har virkelig prøvet at se, om vi ikke kan lægge det lidt bag os, siger Charlotte Kofoed Westh, men det er altså ikke lykkedes.

– Og der kan man sige, at de nye ejere, de har jo slet ikke det der i bagagen. De ved formentlig ikke, hvordan det så ud før. De ser på det med friske øjne og tænker, yes, der er bygget et nyt hus derinde. Så kan vi også lave lidt om herinde, siger Charlotte Kofoed Westh, som har fået oplyst af ejendomsmægleren, at der allerede har været nogle fremvisninger, siden huset blev lagt op på Löwe Bruuns hjemmeside i sidste uge.

– Men vi havde tænkt, at det her hus skulle gå i arv til vores børn. Vi har haft så mange gode sommerferieminder i de 20 år, hvor vi har haft det. På den anden side så ønsker vi jo også, at de nye ejere virkelig vil elske det sted lige så meget, som vi selv har gjort.

Charlotte Kofoed Westh understreger samtidig, at hun vil give alt det materiale, der har været i sagen mod Strandvejen 74, videre til de nye ejere. I byggetilladelsen står der nemlig, at der skal etableres et 1,80 meter højt, uigennemsigtigt værn på husets nedre terrasse, så de ikke kan sidde og kigge ned i haven på Strandvejen 76. Men det er endnu ikke blevet opført. Derudover er der også bevoksning mellem de to grunde og et murværk, som skal genetableres.

– Så kan de nye ejere forfølge det til dørs, siger hun og håber, at der snart kommer nogle nye ejere af huset, som vil kunne nyde det mere, end de selv kan.

– Vi håber, at de kommende ejere af Strandvejen 76 i fremtiden på samme måde vil nyde hus og have. Det er en perle, og bedre beliggenhed findes ikke, siger hun.

Der er ikke noget til salg-skilt hverken hos Strandvejen 70 eller 72. Familien Kristensen har nemlig besluttet at beholde husene, som har været i familiens hænder de seneste 50 år.

– Vi er ikke derhenne, hvor vi har opgivet alt og siger, nu vil vi slet ikke komme der mere. Bornholm er stadigvæk en fast bastion for os, siger Jens Kristensen, som blankt erkender, at det nok er ham, der er hårdest ramt af de tre søskende.

– Jeg bliver da irriteret, når jeg er derovre, for jeg synes virkelig, det er rystende og helt uforståeligt, og at vi havde en god sag, siger han og undrer sig over, hvordan det kan være muligt at få lov til at bygge så stort et hus, som er så væsentligt forskelligt fra alle andre huse i området.

– Det ligger så tæt op ad naboer, og helt uden hensyntagen til naboerne – men også uden hensyntagen til naturen og kystlinjen, siger han.

– Når kommunen tillader sådan noget, så tænker man, at så kan alt lade sig gøre.

Frygter præcedens: Hvornår skyder det næste store hus op?

At det ikke lykkedes at få stoppet byggeriet af det 260,5 kvadratmeter store hus på Strandvejen 74, efterlader både familien Westh og familien Kristensen med en frygt for, hvordan den bornholmske kyst kommer til at se ud fremover.

– Skal der bare være de her kæmpe klodser og akvarier? spørger Charlotte Kofoed Westh.

Hun har dog så småt affundet sig med situationen, for hvis det er det, som de folkevalgte politikere i byrådet ønsker, at Bornholm skal have, så må det være sådan.

– Hvis kommunen - og dermed politikerne - har besluttet, at det skal være fuldstændig det vilde vesten på Østkysten mellem Allinge og Sandvig, så kan vi som naboer ikke stille noget op, siger hun og fortæller, at det også er en pointe, som bliver fortalt videre til de kommende ejere af deres hus.

– Hvis kommunen har besluttet, at der skal være den udvikling, og at husene skal se sådan her ud, og at man giver fuldstændig frit lejde, så kan vores ejendomsmægler også sige til potentielle nye ejere af vores hus, at I må gøre lige præcis, hvad I har lyst til, for der gælder ikke nogen regler her. For det gør der ikke. De kan bygge et med førstesal og sådan noget.

Jens Kristensen har stadig mod på at kæmpe imod udviklingen med kæmpehuse på den bornholmske kystlinje. Derfor har han også sagt ja til en opfordring om at deltage i en kommende tv-serie, som det landsdækkende TV2 har lavet over tre afsnit, hvoraf det ene afsnit omhandler nybyggeriet på Strandvejen 74 i Sandvig.

– At de vil køre en historie omkring store sommerhuse og køre en case med vores nabo, det er jo fint. Jeg er også glad for, at Tidende ringer, og vi har været glade for alt det, avisen har gjort. Så vi fastholder presset, fordi vi synes, det er fuldstændig uforståeligt, at man får lov til at bygge sådan der, siger han og stiller spørgsmålet:

– Hvad bliver det næste så? Hvor skyder det næste tilsvarende store hus op? Men det må jo være den udvikling, som kommunen ønsker, for dette danner jo helt sikkert præcedens, så nu kan kommunen jo så også bruge den her reference, når der skal behandles ansøgninger om byggetilladelser til nye store fremtidige kolosser, siger han og lægger ikke skjul på, hvorfor han tror, at det er interessant for nogle at ombygge eller rive huse ved kysten ned og bygge nogle nye, som er meget større.

– Det er jo typisk for at få hevet nogle penge hjem, når man sælger det igen, og det gør det hele bare sørgeligt. Kommunen har jo beføjelserne til at drive det i en anden retning. Selvfølgelig skal der udvikles i retning af moderne og tidssvarende boliger – men der skal bygges med respekt for naboer, naturen, miljøet og kystlinjen, siger Jens Kristensen.

Udsigten fra Strandvejen 76, som er sat til salg er rigtig god. I hvert fald når man kigger op mod Sandvigbugten. Foto: Löwe Bruun

Bygherre: Derfor har vi bygget huset

Sagen på Strandvejen i Sandvig blev første gang omtalt i Tidende i juni 2023.

Her fortalte Peter Johansen, der ejer grunden på Strandvejen 74 sammen med hustruen Stine Andersen Johansen, blandt andet:

– Vi har aldrig haft anden hensigt end at bygge en tidssvarende bolig i henhold til den byggetilladelse, vi og vores lokale arkitekt har fået. Vi kunne ønske, at huset kunne få lov at blive færdigt og blive beklædt med de planlagte naturmaterialer, og at den integrerede beplantning på væg og tag kunne etableres, før en vurdering fandt sted.

– Vores rådgivere holder sig naturligvis til den givne byggetilladelse som er givet af BRK, og at der er klaget over BRKs tilladelse, klager som BRK i øvrigt har afvist, har ikke opsættende virkning for byggeprocessen, har myndigheden afgjort. Byggeriet har været i høring adskillige gange, som jo er en normal proces, som udelukkende er styret af BYG i BRK, og som vi er oplyst om skal tage højde for alle de ting, vi skal leve op til i forhold til lovgivningen herunder skygger og indblik som forvaltes af BRK. Huset er i øvrigt orienteret mod havet ikke mod naboerne.

Tidende har forsøgt at få en ny kommentar fra bygherren på Strandvejen 74 i Sandvig, men det er ikke lykkedes.

BRK: Huset er ikke færdigmeldt

Tidende har fredag talt med leder af Byg, Elona Amalie Kofod, som fortæller, at huset på Strandvejen 74 ikke er færdigmeldt endnu.

Hun bekræfter desuden, at Byg i marts fik en henvendelse fra Charlotte Kofoed Westh, som undrede sig over, hvorfor hun i perioder har oplevet, at der blev overnattet i Strandvejen 74, når huset ikke var færdigmeldt. Der står nemlig i byggetilladelsen, at der først kan udstedes en ibrugtagningstilladelse, når huset er færdigmeldt.

At der ikke er udstedt en ibrugtagningstilladelse er dog ikke ensbetydende med, at man ikke må overnatte i huset, fortæller lederen af Byg.

– Ejerne må godt bruge det, fordi hvis de selv laver noget indvendigt i huset, så kan vi ikke sætte krav om, at de ikke må slå en luftmadras op derinde, siger Elona Amalie Kofod.

Hvem er det, der påser eller kontrollerer, om et hus bliver benyttet som bolig, inden det er færdigmeldt?

– Det er jo noget, vi gør. Men vi gør det jo kun, hvis vi får en henvendelse på det. Og det vi vil gøre, når vi har fået sådan en henvendelse her, det er simpelthen at skrive til dem, og så skal de redegøre for brugen af huset.

Lederen af Byg vendte ikke tilbage inden deadline med svar på, om Byg har modtaget en redegørelse, og hvad der i så fald står i den.

Der mangler fortsat at blive sat et 1,8 meter højt, uigennemsigtigt værn op på det nye hus' nedre terrasse. Værnet skal opføres, før huset kan blive færdigmeldt. Foto: Charlotte Kofoed Westh