Planen var netop nye boliger, da ejeren Østre Skole ApS købte den tidligere skole af kommunen for godt tre år siden. Nu håber Martin Kok-Hansen, at i hvert fald en del af Østre Skole vil blive bygget om til boliger.
– Mit største ønske er, at der kan blive skabt nogle boliger i hovedbygningen og i den flade bygning ud mod Svanekevej, siger han.
– Der mangler boliger på Bornholm. Vi mangler lejeboliger, så der kan blive rørt rundt i gryden, og så særligt nogle ældre kan komme til at flytte ud af huse, som de gerne vil ud af, siger Martin Kok-Hansen.
Samtidig har ejendomsmægleren også en anden idé, som han har tænkt sig at forfølge.
– Jeg har tænkt på, at Retten på Bornholm vil passe ret perfekt ind på Østre Skole, nu hvor retten skal flytte, siger Martin Kok-Hansen.