Er man til vinylplader og lydbølger, har man mulighed for at fordybe sig, når der søndag er lp- og hi-fi-messe i Rønne. For tredje gang foregår messen Vinyl og Vibrationer hos Storgaard og Vestskov på Lillevangsvej.
Thomas Bugge Larsen fra East Area Records er med til at arrangere Vinyl og Vibrationer. Han beskriver det som en messe for alle med hang til god lyd, varme toner og analoge oplevelser.
På messen kan man gå på opdagelse i et væld af lp-plader, og sælgerne tæller både øens samlere, butikker og private standholdere. Samtidig kan man opleve højtalere fra Storgaard og Vestskov, som præsenterer sine lokalt producerede lydsystemer.
Messen åbner klokken 11, og der serveres pølser til de besøgende.