Klemensker siger rend og hop

NOTITS | Fredag 30. maj 2025 • 16:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | Fredag 30. maj 2025 • 16:00

Lokale ildsjæle har udviklet Præstemosen i Klemensker til et aktivt åndehul i byen, og lørdag den 31. maj bliver der en god mulighed for at opleve, hvad området kan byde på.

Rend og Hop i Præstemosen har efterhånden udviklet sig til en fin tradition, hvor de lokale foreninger og institutioner slår sig sammen om en dag fyldt med aktiviteter.

Man kan fornøje sig med kanosejlads på mosen, vandcykler, mountainbike i terrænet, der kommer en nerfbane, vandglidebane, skydetelt, airmintonbane, petanque og diverse andre spil. Hjemmeværnet kommer på besøg med køretøjer, man kan bage snobrød og skumfiduser over bål, der er kaffe og kage, og måske er der også nogle overraskelser, fremgår det af et opslag.

Man er velkommen til at tage mad med til aftenens grillarrangement.

Arrangørerne er idrætsforeningen, land- & byforeningen, svømmebadet, ungdomsskolen, spejderne og kirken.



BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT