Folkemødet er en vare, der er mange penge værd

Den rituelle debat om det dyre folkemøde er dukket op igen. Vi lærer forhåbentlig lidt hver gang.

Grænseforeningen meldte i denne uge ud, at 2025 bliver sidste gang, den deltager i Folkemødet i Allinge. Det er blevet for dyrt, lyder forklaringen. Det er deres ret. De bruger offentlige midler og har ansvar for at prioritere. Det må vi have respekt for – og ikke mindst tage til efterretning.

Men vi kommer til at savne dem og alle andre, der vælger at skære det her fantastiske arrangement ud af kalenderen. Grænseforeningen har bidraget med nærvær og tyngde, og det sønderjyske kaffebord er blevet noget, som mange taler om på den politiske festival. Det er ærgerligt, at økonomien ikke rækker til fortsat tilstedeværelse på så vigtige dage som Folkemødet.

Vi kan lige så godt slå det fast: Ja, det er dyrt at være med på Folkemødet. Færgebilletterne er dyre. Flybilletterne er dyre. Overnatningerne er dyre. Og når man også skal have en stand, aflønne sit personale og stå for alle andre udgifter, løber det op.

Det er et regnestykke, der er til at forstå. Sådan er det også, hvis man som organisation vil deltage i Roskilde Festival eller som ishockeyfan vil overnatte i Herning under VM for eksempel. Prisen følger efterspørgslen.

Det, som vi kan gøre, er at sikre, at Folkemødet bliver ved med at være det, det begyndte som: En åben platform for samtale, demokratisk dialog og uventede møder. Sideløbende kan vi så igen og igen opfordre til mådehold, når vi prissætter vores lejemål i folkemødeugen.

Folkemødet er jo ikke kun en gave for os på Bornholm. Det har defineret en helt ny måde at skabe dialog på, og med en fuldstændig fantastisk (hvis vi selv skal sige det) placering herude i Østersøen er der skabt en ramme, som man bare er nødt til at være en del af.

Lad os passe godt på det. Med oprejst pande og stolthed over, at ja, selvfølgelig har vi en vare, der er rigtig mange penge værd.