Professor: Bornholm er ikke egnet til svineproduktion - find på noget andet

Professor: Bornholm er ikke egnet til svineproduktion - find på noget andet
Stiig Markager, havbiolog og professor på Aarhus Universitet, trak fuldt hus, da han torsdag indledte DN Bornholms årsmøde på Bornholms Højskole. Foto: Anette Vestergaard
NYHED | ABONNENT | 17. NOV 2023 • 15:30
NYHED | ABONNENT
17. NOV 2023 • 15:30

Der blev uddelt øretæver til landbruget, da professor og havbiolog Stiig Markager torsdag indledte DN Bornholms årsmøde med et højpotent arsenal af videnskabelige data.

Bornholm er en lille ø, som udleder rigtig meget kvælstof. Mere end dobbelt så meget som de øvrige lande omkring Østersøen per areal. 70 procent af de næringsstoffer, som er med til at lægge havbunden øde, kommer fra landbruget.

Det var den tørre, men triste konklusion, da havbiologen Stiig Markager torsdag gjorde status over livet i Det Døde Hav, en betegnelse for Østersøen som desværre er ved at blive udbredt, både blandt forskere, naturforkæmpere og almindeligt bekymrede bornholmere.

Der er ikke meget liv tilbage i den iltfattige Østersø. Og det er ikke kun det bornholmske landbrugs skyld. Men ifølge Stiig Markager er Bornholm uegnet til svineproduktion og intensivt landbrug, alene på grund af sin størrelse.

Stiig Markager er professor i biogeokemi og marin økologi på Aarhus Universitet. Han var inviteret til Bornholm for at tale på den bornholmske naturfredningsforenings årsmøde på Bornholms Højskole, og fremmødet var så stort, at der måtte bæres ekstra stole ind. Stiig Markager er en stjerne, både i medierne og blandt natur- og biodiversitetsforkæmpere. Hans ekspertstatus er opbygget gennem 30 års forskning og næsten lige så mange års erfaring med at fremstille komplekse forhold, uden at tilhørerne falder i søvn. Denne kombination af viden og god formidling gør Markager til en efterspurgt ekspert i tv-studierne. Oplægget på højskolen viste da også, at professoren er god til at huske og perspektivere data. Men der, hvor Stiig Markager især adskiller sig fra sine fagfæller, er, at han ikke viger tilbage for at komme med udtalelser, der kan tolkes som politiske.

Undervejs sendes bomber ud salen, leveret i et afslappet, men sagligt toneleje.

Stiig Markager lader forstå, at landbruget har slået fiskeriet ihjel. At vi har institutionaliseret korruption i Danmark, hvor partierne bliver betalt for at forære de fælles ressourcer væk til enkeltpersoner og erhverv. At Danmark dybest set er en bananrepublik. At økosystemet er kollapset, og at det vil tage mellem 200 og 400 år at genoprette livet i Østersøen.

Kvælstofudledning stiger på Bornholm

Stiig Markager sidder i spisesalen efter foredraget, iført ternet skjorte fra Fjällräven. Han vil gerne forklare, hvorfor han mener, at Bornholm ikke er et godt sted at placere en stor svineproduktion.

– Hvis man skal tænke på miljøet er det bedst at avle svin så langt fra havet som muligt, siger han.

Det skyldes blandt andet, at det kvælstof som udledes fra landbrugsjorden forsvinder op i luften på vandets rejse fra marken til havet. Og jo længere rejsen er, des mindre kvælstof ender i havet.

Den rejse er ekstremt kort på Bornholm, og det er en af årsagerne til, at udledningen på Bornholm er højere end for de andre lande omkring Østersøen, Desuden er kvælstofudledningerne på Bornholm steget rigtig meget de sidste ti år, siger Stiig Markager.

– De er steget relativt mere end i Danmark som helhed, og det optimale vil være, hvis man kan nedbringe udledningen af kvælstof fra vandløb med 30 procent.

Vi producerer 500.000 svin på Bornholm om året. Er det en belastning af miljøet?

– Ja, det er det da, de skal jo have en masse at spise, og jeg kan forestille mig, at en hel del af det er soja, der bliver importeret. Soja er en del af inputtet til kvælstofudledningen.

Var det en dårlig idé at beholde slagteriet?

– Ja, det vil jeg mene. Østersøen kan ikke tåle det. Det giver ikke mening at have intensiv svinedrift på det niveau på en ø, hvor der er så kort fra marken og ud til vandet. Det giver en dårligere naturgiven forudsætning, end hvis du gør det i det sydlige Polen, siger Stiig Markager.

Omlæg til noget bæredygtigt

Danmark står for cirka ni procent af kvælstofudledningen i Østersøen.

Den bornholmske andel er under to promille. Det er relativt set dobbelt så meget som landene omkring Bornholm, men 1,8 promille syner af så lidt i det store billede, at hvis man holdt op med at producere svin på Bornholm, og det tal blev reduceret til det halve, så kunne man argumentere for, at det stort set ikke vil have nogen effekt i Østersøen.

Den teori er Markager ikke enig i.

– Det giver ingen mening at møde op til forhandlingerne og sige: 'vi vil i øvrigt ikke gøre noget', når de andre lande siger, 'jamen, I udleder mere end 2,5 gange så meget som os per areal'.

Ifølge professoren fra Aarhus kunne de negative effekter af fjernelsen af braklægningsstøtten i 2008 opvejes af en afskaffelse af hektarstøtten.

– Hvis man sagde: Nu vil vi som samfund ikke længere give offentlig støtte til jord, der ikke er egnet til at dyrke, og som har alle de her negative miljøeffekter, så ville man holde op med at dyrke den dårlige jord.

Og det er netop Stiig Markagers råd til de bornholmske landmænd.

– Omlæg jeres landbrug til noget, der er bæredygtigt, for eksempel vedvarende græs.

Kan man leve af det?

– Det kan man godt, men det kan godt være, man ikke kan betale den gæld, man har i ejendommen, fordi man har kørt derudaf af et spor, som vil vise sig ikke at være bæredygtigt. Hvis jeg investerer i nogle aktier, og det viser sig, at jeg mister penge, fordi firmaet går ned, så er det jo mit problem. Nu er der nogle landmænd, der har investeret i noget jord til 250.000 kroner per hektar, og oparbejdet en gæld i ejendommen på 30-40 millioner. Er det mit problem, deres problem eller samfundets, spørger Stiig Markager retorisk.

Byboerne har ryddet op efter sig

Havbiologen mener, at grænsen for menneskelig grådighed er overskredet, men understreger samtidig, at han ikke er fortaler for, at det danske landbrug skal afvikles.

Faktisk mener han, at hovedparten af problemerne med kvælstofudledning kunne løses, hvis bare man tog 20 procent af jorden ud af drift.

Men hvad skulle incitamentet være for at tage 20 procent af landbrugsjorden ud af drift?

– Hvis jeg kunne få lov til at bestemme, så sagde man bare, at man ikke måtte gøde den her jord. Så ville man jo stå med noget jord, som det ikke giver mening at dyrke, som man har gjort før. Om man så lægger om til vedvarende græs, eller skov, der kan give jagtindtægter, det er op til den enkelte landmand. Der er faktisk rigtig mange penge i oplevelsesøkonomi.

Skiftende regeringer har de seneste år forhandlet om at indføre en såkaldt CO2-afgift på landbruget for at nå målet om at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030. Ifølge en ny måling bakker 66 procent af vælgerne op om dette, og det gør Stiig Markager også.

– Byboerne har ryddet op efter sig. Her betaler borgerne for, at spildevandet bliver renset. Landbruget er de eneste, der ikke har ryddet op efter sig.