Landbrugslobby

Er Bornholms Tidende stadig en del af landbrugets effektive lobbyvirksomhed?

I mindst 20 år har vi vidst at der var store problemer i landbruget - med gylle, pesticider i grundvandet, kvælstofudledning til vandmiljøet, biodiversitet og hvad ved jeg?

Subsidier

Og i hele den periode har landbruget fået store subsidier fra EU og stort set undgået regulering og betaling for egen forurening.

Som følge af en effektiv lobbyvirksomhed har landbruget fået alle mulige "frivillige" ordninger og aftaler - som alle har fejlet fælt. Jeg kan citere nogle tilfældige overskrifter fra DR.dk i 2019-2020:

? Ny rapport: Reduktionen af kvælstof i landbruget går for langsomt - målene kan ikke nås

? Ida Auken om landbrugspakken: Var ved at falde ned af stolen, da jeg så tallet (Siden 2015 har landbruget reduceret sin kvælstofudledning med 12 ton. Målet var 1.451 ton.)

? Landbruget har svigtet grønne løfter fra landbrugspakke

Den sidste ambitiøse, men stadig "frivillige" aftale, er "den grønne trepart": Med et tilskud på 43 milliarder skattekroner skal der udtages 390.000 hektar landbrug, som skal omlægges til skov og natur.

Det svarer til mere end 15 procent af den danske landbrugsjord.

Landbruget har været med til at indgå aftalen, men der er tilsyneladende stærke kræfter inden for landbruget, som ønsker at det skal gå ligesom med de gamle landbrugspakker. Det vil sige ingen eller kun ubetydelige, symbolske resultater.

Minivådområder

Flere iagttagere har peget på, at "minivådområder" kunne være et vigtigt redskab, hvis man ønsker at udhule hensigterne i den grønne trepart.

1. For det første kan man spørge: Hvorfor har vi stadig vådområder som udnyttes til landbrug, selvom det har været forsøgt standset i årtier?

2. Minivådområder tilgodeser ikke de overordnede mål i treparten - blandt andet biodiversitet

3. Hvis landmænd får tilskud til at udtage "minivådområder", så er der færre midler til at skabe

sammenhængende naturområder.

4. Kommunerne skal betale for jord og omlægning endnu en gang, hvis jorden senere udtages.

Bornholms Tidende har skrevet en del artikler om kommunens passivitet og ventetider i sager om minivådområder, men jeg har ikke set en eneste artikel, der blot refererer de kritiske synspunkter om minivådområder - for eksempel DR's artikel: Professor i havmiljø anklager landbruget for at sabotere trepartsaftalen.

Spørgsmålet

Så spørgsmålet er: Er Bornholms Tidende stadig en del af landbrugets effektive lobbyvirksomhed? Eller kan det tænkes, at man begynder at stille nogle få kritiske spørgsmål til landbruget?

Svar fra Tidende

Tak for din læserbrev og din bekymring. Tidende er altid på Bornholms side og lever og ånder for at behandle væsentlige sager kritisk, så abonnenterne bedst muligt kan deltage i det oplyste demokrati. Det gør vi i særdeleshed på naturområdet, hvor vi kritisk dækker den grønne trepart og dens manglende ressourcer og resultater. Det bliver vi ved med.

Chefredaktør Kristoffer Gravgaard

Så spørgsmålet er: Er Bornholms Tidende stadig en del af landbrugets effektive lobbyvirksomhed?

Niels Bjerre