Varden e fujll å loin

Emnet for dagens Bâgsia er ordet ‘varden’, altså det, der på rigsdansk staves “verden”.

Der er tale om et af de bedste/værste eksempler på et ord, der hyppigt udtales forkert på bornholmsk, når folk læser op af ældre tekster, fordi stavemåden kan snyde.

Da der – med rimelighed – er tradition for at gengive vokalen som -a- i første stavelse, er det meget udbredt, når folk læser op af ældre dialekttekster eller forsøger at gengive en gammel udtale, at de udtaler ordet med et tilbagetrukket a med samme lydkvalitet som a’et i fx ‘varra’ (blot langt). En sådan udtale er imidlertid udtryk for en misforstået læseudtale. Vokalen, der er lang, er nemlig flad (æ-agtig) og har samme kvalitet som a’et i ordet ‘kar’.

Lad det være nok om udtalen, der i naturlig tale aldrig volder problemer. Lad os i stedet se nærmere på nogle af de faste vendinger, talemåder og ordsprog, som ordet kan indgå i, for det er ikke så få.

Nogle af dem tager udgangspunkt i, at verden og tiden er foranderlig. Fx hedder det:

? Varden hon står ønte törad.

? Opp å ner e vardens gång.

? “Varden hon går opp å ner”, sâ ræwijn, hajn sodd på bråjnvippan.

Andre talemåder fokuserer på nødvendigheden af at acceptere, at verden nu engang er som den er, og at det er begrænset, hvad man kan gøre ved det:

? Ejn må tâ varden, som hon e.

? Varden e å bler varden.

? Varden e å bler, som hon altid hâr vad.

? Ejn ska bâra lâ varden jawna sai (ikke gøre sig unødvendige bekymringer).

? Lâ varden gå sijn jawna gång.

Ja, det gælder ganske enkelt om at få det bedste ud af situationen, eller som det også kan udtrykkes:

? Ejn ska gjorra sai varden så nøtti som mâulit.

Et andet motiv, der går igen i flere ortoi, er, at verden er stor, mens menneskene eller den enkelte blot er små/lille. Fx hedder det:

? “Ih, for i al varden, vår varden då e stor”, sâ kjælijnen, hon hadde gåd et mil.

? Varden e fujll å folk (man bliver ikke savnet, for der er folk nok til at tage ens plads).

Hvad enten verden er stor eller lille, kommer vi ikke uden om, at den er underlig eller, til tider, tosset. Det gives der udtryk for i flere ortoi – det hedder fx:

? Ded e en forkujnneli varden, ejn læwer i (siges, når man bliver overrasket over et eller andet).

? Ded går ijnnijn stâ så forrkujnnelit/forujnnelit/galed te som i varden.

Orden ‘varden’ indgår også i flere udtryk i en mere overført eller forskudt betydning. Man kan fx refere til gamle dage som ‘forr i varden’ svarende til ‘forr i tider’, ligesom man kan tale om ‘å varra me på varden’, hvilket både kan betyde at følge moden og at leve livet (tragte efter livets goder). Det modsatte er ‘å slå sai frå varden’, altså at forsage livets goder.

I flere af de allerede nævnte udtryk er der nærmest lighedstegn mellem ‘varden’ og menneskene. Det ser man også i de følgende tre tilfælde:

? Når varden vill bedrâs, så lâ ’na bâra ble’d.

? Varden e en tæwa (menneskene er ikke til at stole på).

? Varden e fujll å loin.

Ordet ‘varden’ kan også bruges som udtryk for det verdslige, det man kan eje. Og selvom det kan være rart at eje en masse, hedder det også:

? Va jolp’ed, om du aide hela varden, å du ønte kujnne sjida/pissa!

Ja, så kom vi ned på jorden igen, og lad os slutte af i samme sfære med følgende kommentar til verdens mulige undergang:

? Når mågan bler swårt, å rågijn bler vider, så e’d vardens ænna, dær sjider.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk