Gøgen - en utro snylter

Gøgen, en utrolig fugl med en smuk stemme.

Alle kender gøgens højlydte kuk-kuk om foråret. Nogle ved også, at gøgen lægger æg i andre fugles reder. Mange har dog aldrig set gøgen, eller vidst det var den, for gøgen ligner en spurvehøg med lange spidse vinger, gråt bryst med tværstriber og ensfarvet gråt hoved.

Når man hører gøgens kuk-kuk i begyndelsen af maj, er det tegnet på lyse nætter og varme dage. Derfor har gøgen været tillagt megen overtro, både held og uheld i kærlighed, samt menneskelige begreber som: ”Han eller hun er en rigtig gøgeunge”. Nogle orkideer har navn efter gøgen, det er gøgeurterne, og skumcikaden skum i juni kaldes gøgespyt. Men uanset de eksempler er gøgen en spændende fugl. Selv om gøgen har et mærkeligt ægteskab, med hunner der parrer sig med forskellige hanner og unger der aldrig ser deres far og mor.

Svinemose i Almindingen. Gøgens værtsfugle kan være engpiber eller tornsanger.

Hvor lever gøgen?

Gøgen er almindelig i hele Europa og store dele af Asien.

I Danmark lever den især ved åbne moser med spredte buske, hvorfra den kan overvåge sine værtsfugle. Den har dog adskilte områder for føde og ynglested. Voksne gøge lever af behårede giftige larver. Gøgens værtsfugle er mange forskellige mindre sangfugle, blandt andet rørsanger, sivsanger, engpiber, hvid vipstjert, tornsanger, gul vipstjert og rødstjert. Det er meget svært at opgøre den danske bestand af ynglede gøge, men den har en stor tilbage gang. Det skyldes især afvanding og opdyrkning af dens foretrukne ynglesteder.

Det er kun gøgehanner der kukker, hunnens stemme er en serie af boblende latter.

Udsigt fra Lo Klippe over Vallensgård og Kærgård mose. Herfra høres mange gøge.

Gøgene parrer sig i flæng

Når det er svært at afgøre bestanden af gøge, skyldes det, at den yngler og søger føde forskellige steder, og må derfor forlade yngleområdet flere timer om dagen.

I dens yngleområde parrer hungøgen sig med forskellige hanner, så hans gener bliver overført til mange unger. Gøge hunnen lægger mellem 15 – 25 æg pr. sæson og vælger de værtsfugle hvis æg ligner dens eget. Gøge ægget er i forhold til gøgens størrelse meget lille. Den vejer det samme som en bekkasin, hvis æg vejer 15 gram. Gøgeægget vejer kun fem gram, samtidig kan det have forskellige farver, afstemt med den enkelte værtsfugls egne æg. De gøge der lægger det mest vellignende æg får flest unger på vingerne. Ydermere er ægfarven arvelig, så den vælger den samme vært år efter år. Man kan kalde det et slags genetisk kapløb.

Gøge hannen med gråt hoved og lysegråt stribet bryst.

Gøgeægget er tykt

Engang vidste man ikke, hvordan den store gøg kunne lægge sit ene æg i en lille sangfugls rede.

Optagelser med video har afsløret måden. Da reden er for lille til den store gøg, må den stå skrævende over reden og lade ægget dumpe ned. På grund af den tykke skal går ægget ikke i stykker, der er også andre forklaringer. Nogle småfugle hakker hul i gøge ægget, for at ødelægge det, blandt andet bogfinken, af samme grund fravælger gøgen bogfinker. Det er næsten et kapløb om tilpasning.

Spellinge Mose Rø har ynglede gøge, typiske værtsfugle er rørsanger og sivsanger.

Gøgeungen klækkes først

Når gøgeungen klækkes inden værtsfuglenes egne æg, skyldes det, at dens foster allerede er udviklet inde i gøgehunnens æggeleder.

Det færdige æg lægges før værtsfuglen lægger sine æg, derfor kan den nøgne gøgeunge på tre gram smide de andre æg og unger ud af reden.

Det sker ved at tage et æg eller unge op på ryggen og vippe det ud af reden. Det tager fra 20 sekunder til tre minutter, og foregår når værterne er ude at søge føde.

Den store forslugne gøgeunge med en bekymret lille rødstjert.

Den forslugne gøgeunge

Det varer ikke længe før gøgeungen er alene i reden.

Mærkeligt nok finder værterne sig i gøgeungens opførsel og bruger hele dagen til at proppe mad i den sultne unge. Ofte fylder gøgeungen så meget, så stedforældrene må stå på gøgens ryg når de skal fodre den. Den ene unge får ligeså meget mad, som et helt kuld af værternes egne. Gøgeungen udsender lige så mange tiggekald som dem, der måske skyldes, at den kun har et gab at fremvise.

Efter 20 dage er gøgeungen flyvefærdig. Nogle dage bliver den stadig fodret af værterne, når den skal klare sig selv, foretrækker den behårede giftige sommerfuglelarver, som små fugle undgår. Gøgens mave er indrettet til de giftige hår, så mavens indhold af slim med hårene med jævne mellemrum udstødes og gylpes op.

Udsigten fra fugletårnet i Baste Mose. Ofte høres i maj og juni kukkende gøge.

Gøgen trækker væk om natten

I august trækker de voksne gøge sydpå om natten.

Ungerne senere, i september er alle gøge fløjet til Afrika og overvintrer på savannen syd for Sahara. Hvordan de unge gøge finder vej aner man ikke. De flyver alene om natten, har aldrig haft nogen far og mor der kunne vise vej. Gøgen er en meget underlig fugl, men alle synes, at dens kuk-kuk er en dejlig stemme.