DMI: Hele landet bliver ramt med én undtagelse

NOTITS | 1. JUN • 09:15
Af:
Ritzau
NOTITS | 1. JUN • 09:15

Der er søndag morgen registreret skybrud over Midtjylland med lidt mere end 15 millimeter regn på en halv time.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på det sociale medie X.

– De kraftige regn- og tordenbyger, som i øjeblikket ligger på linje mellem Herning og Aarhus, bevæger sig videre mod nordøst, lyder det på X.

Skybruddet er det første i år.

Et skybrud defineres af DMI som 15 millimeter regn på 30 minutter

DMI har udsendt en varsling om risiko for kraftig regn og lokale skybrud, der gælder frem til søndag klokken 19.

Kraftig regn defineres af DMI som mere end 24 millimeter regn på seks timer.

Varslingen gælder hele landet, undtagen Bornholm.

– Dette kan medføre oversvømmede kældre, vejbaner og viadukter. Ligesom store mængder vand påvirker trafikken, skriver vagtchef ved DMI Marie Timm på instituttets hjemmeside.

FÅ ABONNEMENT