"Sorthat-Muleby og omegn i historisk tid med tilbageblik i old- og urtid" skal samle den viden, Kurt Marker har tilegnet sig gennem 25 års lokalhistorisk arbejde. Målet er at vække interesse blandt både nuværende og tidligere indbyggere i byerne.
Bogprojektet har et samlet budget på 120.000 kroner, og på vegne af Hakon Holm Grafisk søger Kurt Marker blandt andet et tilskud på 20.000 kroner fra regionskommunens kunst- og kulturhistoriske råd. Med en salgspris på 175 kroner forventes en samlet salgsindtægt på 131.250 kroner.