Vil du gøre som Morten? Sådan kommer du på tidlig pension

En af maj måneds mest læste artikler på Tidende.dk handlede om Morten Bertelsen, der i en alder af 61 år har valgt at gå på selvvalgt pension. Går du også med overvejelser om at slutte arbejdslivet før folkepensionsalderen, så kan du her få nogle økonomiske råd fra en lokal bankrådgiver.

Efter 41 år på Bornholms Hospital valgte bioanalytiker Morten Bertelsen ved nytårsskiftet at gå på selvvalgt pension. Det kunne man læse i en artikel i Tidende, hvor han fortalte, at det var alle pengene værd, selvom det gør et indhug i opsparingen.

– Det var det, jeg ville inderst inde. Og nu havde jeg muligheden, og det ville blive selvpineri, hvis jeg skulle fortsætte, fortalte Morten Bertelsen, som nu helt suverænt selv kan bestemme, hvad han vil bruge sin tid på.

Inden han tog beslutningen om at slutte sit arbejdsliv, tog Morten Bertelsen en snak med sin bankrådgiver for at finde ud af, om han overhovedet havde råd til at gå på selvvalgt pension. Han er nemlig 61 år, og der er dermed en del år endnu, før han kan få folkepension.

Tidende har kontaktet Nordea i Rønne for at høre, om der er nogle af deres bornholmske kunder, som henvender sig med et ønske om at kunne gå på tidlig pension - ligesom Morten Bertelsen gjorde det hos sin bank. Banken melder, at der ikke er tale om en enlig svale.

– Vi oplever, at flere af vores kunder spørger os til råds om tidlig pension. Den forhøjede folkepensionsalder gør, at flere overvejer, hvad der skal til for, at de kan gå på pension tidligere, fortæller Tina Eland, vicefilialdirektør i Nordea Rønne.

Det er oftes kunder mellem 60 og 65 år, som er interesseret i at høre om mulighederne for at gå på tidlig pension.

– Men det er også en snak vi på vores initiativ tager med vores kunder. Det er naturligt at have denne snak med vores kunder, når vi taler om, hvad de drømmer om og om tidlig pension er med i deres overvejelser, fortæller Tina Eland og oplyser, at det ikke er særlige faggrupper, som spørger til det.

– Men det er klart, at hvis kunden har et job, hvor risikoen for nedslidning er stor, så er tidlig pension mere interessant for kunden.

Filialdirektøren fortæller desuden, at det er meget forskelligt, hvor tidligt kunderne ønsker at gå på pension. Det afhænger meget af kundens situation og mulighed.

Sydbank oplever tendens

Også i Sydbank i Rønne oplever de, at flere og flere kunder spørger ind til mulighederne for at gå på tidlig pension. Og ligesom hos Nordea i Rønne er formodningen, at udviklingen skyldes, at Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal hæves i takt med, at befolkningens gennemsnitslevealder stiger.

– Der er flere, der henvender sig om det end for 10 år siden, og det tror jeg simpelthen er fordi, at det er meget oppe i tiden. Nu snakker politikerne om pensionsreformer igen, og det bliver ikke tidligere, det bliver senere, fortæller privatrådgiver Tina Hass Elleby fra Sydbank i Rønne.

Hun har selv læst artiklen om Morten Bertelsen, som blev bragt i avisen den 20. maj. Men det er ikke, fordi hun siden da er blevet overrendt af kunder, som suser ind ad døren og nu vil høre om tidlig pension. I stedet lufter kunderne typisk ønsket, når de holder et møde med banken, hvor emnet er et helt andet.

– Det kan ofte være, hvis man snakker om at lægge huslån om. Det er jo noget, som ligger ude i fremtiden, og derfor giver det også mange gange god mening at spørge ind til, hvad er din plan, hvor længe skal du blive i huset, og skal vi indstille lånet efter det? siger Tina Hass Elleby og forklarer, at disse overvejelser om fremtiden får mange kunder til også at tænke på muligheden for at gå på tidlig pension.

– Det er typisk der, de begynder at sige: Det vil vi godt vide noget mere om.

Hun oplever, at interessen for tidlig pension især er stor hos kunder, der er over 50 år.

– Jeg vil ikke skære alle over én kam, men det er mere dem, der har interesse i det.

Er det for sent, når man er fyldt 50?

Hvis man gerne vil have råd til at kunne stoppe på arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, kan det dog være en god idé at starte med at tænke på det, før man nærmer sig de 50 år.

– Hvis man har mulighed for at se på det i god tid, så har man også mulighed for at forme det lidt efter, hvad man godt kunne tænke sig, siger Tina Hass Elleby, som derfor opfordrer til, at man tager en snak med sin bankrådgiver om det - og jo tidligere, jo bedre.

– Det er en super god idé, for så skal der ikke spares så meget op, end hvis man kommer i sidste øjeblik og mangler noget. Og det skader jo ikke, for enten giver det dig muligheden for at gå på lidt tidligere pension, eller også har du bare til en endnu federe pension, når du bliver folkepensionst, siger hun.

Hvis man er i 50'erne og gerne vil snakke om det her, er det så for sent?

– Det kommer jo an på, hvad man har lavet hidtil. Men de fleste har jo i hvert fald en arbejdsmarkedspension, da de fleste har en overenskomst. Så allerede der er du jo i gang. Men selvfølgelig, hvis du nu har en plan om, at du skal rejse jorden rundt og godt vil beholde dit hus, så skal du selvfølgelig nok optimere lidt på det. Så skal du selv gøre en indsats og sætte lidt ekstra ind, fortæller Tina Hass Elleby og oplyser, at arbejdsmarkedspensionen typisk udgør 10-12 procent af ens løn, hvis man er lavtlønnet eller ufaglært, 12-15 procent hvis man er faglært, og 15-18 procent hvis man er højtlønnet og har en lang uddannelse.

Man skal dog huske på, at arbejdsmarkedspensionerne først kan udbetales, når man når en vis alder. Og den alder bliver skubbet i takt med, at folkepensionsalderen også skubbes. Derfor kan man ikke bare regne med at kunne bruge de penge til at kunne gå på tidlig pension som 61-årig ligesom Morten Bertelsen.

– Man kan godt få dem udbetalt, før man bliver folkepensionst, men ikke bare som 60-årig. Så der er du jo lidt bundet, siger privatrådgiveren og oplyser, at arbejdsmarkedspensionerne typisk kan udbetales tidligst tre år før, man bliver folkepensionist.

Disse muligheder har du for at spare op

Hvis man har friværdi i sit hus, så øger det ens muligheder for at få råd til at gå på tidlig pension. For når huset er mere værd end gælden i huset, så fungerer det også som en form for opsparing.

– De midler er jo en formue, som man kan se på, når man snakker pension. Og har de ikke dem, så opfordrer vi jo rigtig meget kunderne til at gå i gang med at lave en opsparing selv, så de har mulighed for at få noget ekstra til pensionisttilværelsen, siger Tina Hass Elleby, som anbefaler, at man opretter en privat pensionsopsparing i stedet for at sætte pengene ind på en almindelig opsparingskonto.

Pengene på en pensionsopsparing er nemlig kreditorbeskyttet, bliver forrentet, og man kan trække noget af det fra i skat. Ulempen er så bare, at hvis du lige pludselig får brug for pengene, så kan du ikke bare få dem udbetalt, når du vil, ligesom hvis du havde dem på en opsparingskonto.

– Og skal du have dem ud, så bliver det mod en strafafgift til staten.

Man kan også spare op ved at investere i aktier, men det er noget mere risikabelt end at sætte pengene ind på en pensionsopsparing, mener Sydbanks privatrådgiver.

– De kan give de gode, hurtige afkast, men de kan også give de hurtige dyk. Så det kommer an på, hvor risikovillig du er. Det skal man jo spørge sig selv om, siger Tina Hass Elleby, som anbefaler, at hvis man vil give sig i kast med dette, så er det en god idé at investere i en blanding af aktier og obligationer.

Hun anbefaler desuden, at man får solgt ud gradvist i nogle år før, at man tænker at skulle bruge pengene.

– Rigtig mange aktier i et pensionsdepot tæt på, at man skal have pengene, det kan godt være lidt risikabelt.

Derudover er det en god idé at tjekke sin pensionsordning løbende, for hvad der er rigtigt i dag, kan måske ikke være rigtigt om to år. Heldigvis er det nemt at få overblikket over sine pensionsordninger, for de er alle samlet på pensionsinfo.dk.

– Den tager ikke højde for, om der kommer noget pensionstillæg ud af de her ordninger. Men man har i hvert fald mulighed for at se, hvornår kan jeg tidligst få dem ud? Og hvad er engangsbeløbet? Hvad er ratebeløbet over for eksempel 10 eller 15 år? Og hvad løber resten af mit liv?

Så meget skal du spare op

Det er individuelt, hvor meget man skal spare sammen for at kunne gå på tidlig pension. For det hænger også sammen med, hvor mange penge man bruger og har tænkt sig at bruge, når man går på pension.

– En tommelfingerregel er, at man skal have opsparet seks og en halv gange ens årsløn eller have lagt 20 procent af ens indtægt til side hver måned for at kunne leve med samme standard, når man bliver folkepensionist. Så det er jo et spørgsmål, om man vil det. Om man vil leve anderledes, eller man vil beholde samme levestandard, siger Tina Hass Elleby.

Oplever I, at der er nogle af jeres kunder, der sparer 20 procent op af sin løn hver eneste måned?

– Ja, det gør vi. Men de er jo godt hjulpet på vej af, at de har de her arbejdsmarkedspensioner.

Hvor tidligt skal man gøre det?

– Jo før du gør det, jo mindre behøver du selvfølgelig at spare op senere hen. Mange bække små bliver til kæmpe ting over lang tid.

Har du nogen idé om, hvor mange af jeres kunder der lige nu er på selvbetalt pension?

– Det er svært at sige, men jeg tror ikke, det er særlig mange. Det tror jeg faktisk ikke.

– Vi oplever, at en del tager den her Arne-pension. Men det der med at pensionere sig selv, det er altså ikke så mange. Men jeg kunne godt forestille mig, at der kunne blive flere. Fordi det bliver bare senere og senere, at man kan gå på folkepension. Selvfølgelig ved jeg godt, at vi statistisk set lever længere. Men jeg synes, at jeg hører folk sige, at det vil vi altså godt selv bestemme og stoppe, når vi kan.

Morten har ikke fortrudt

Om tidlig pension er det rette for en, det må være op til den enkelte.

For Morten Bertelsen har det vist sig at være det rigtige valg. Også selvom han nu bruger nogle penge, som han ellers kunne have brugt senere hen til at forsøde tilværelsen som folkepensionist. 

– Jeg har en god opsparing, og det er en fornuftig aftale med PKA og det hele, så jeg kan sagtens få det til at løbe rundt. Og det her er ikke kommet ud af ingenting. Det er noget, jeg har tænkt over i længere tid, at den her mulighed kunne komme, fortalte han i artiklen i Tidende.

– Og man ved jo heller ikke, hvor længe man lever, så det er jo ikke sikkert, at jeg ville få mulighed for at bruge de penge, hvis jeg havde gemt dem til jeg kommer i halvfjerdserne, konstaterede han.

Morten Bertelsen nyder sin nye tilværelse som tidlig pensionist. Han er dog ikke helt stoppet med at arbejde. Han er nu afløser på Plejecenter Snorrebakken, hvor han nogle timer om ugen hjælper demensramte borgere. Det har givet ham arbejdsglæden tilbage, men en 37 timers arbejdsuge kommer han aldrig til at få igen, har han besluttet sig for. Arkivfoto: Jesper Gynther