Til Sveriges Radio siger justitsminister Gunnar Strömmer, at kontrollen kan danne grundlag for sanktioner mod flere fartøjer i den russiske skyggeflåde, end dem som allerede er ramt af sanktioner.
– Vi tænker, at det både skal have en præventiv, afskrækkende effekt mod fartøjer, som indgår i den russiske skyggeflåde, og også give grundlag for at vedtage andre tiltag som eksempelvis at sanktionere flere fartøjer, siger han.
I en pressemeddelelse gentager Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, at kontrollen kan give grundlag for sanktioner mod flere skibe.
– Dette understreger Sveriges tydelige tilstedeværelse i Østersøen, hvilket i sig selv har en afskrækkende effekt. Det giver også Sverige og vores allierede vigtig information om fartøjer, som kan danne grundlag for sanktionering af flere fartøjer i skyggeflåden, siger Ulf Kristersson ifølge TT.