– Det er en fantastisk nyhed. Jeg er utrolig glad og stolt lige nu. Det er både en stor anerkendelse og en enorm mulighed for at fortsætte vores arbejde, sagde Peer Kofoed Andersen tirsdag i det, der skulle blive hans sidste officielle udtalelse som Musikhuzets daglige leder.
Hos kommunen har Musikhuzets tilskud fra staten i de seneste år betydet, at spillestedet er gået ram forbi af kommunens sparekataloger. Det gjaldt også i arbejdet med dette års budget, hvor kommunalbestyrelsen ellers skulle spare over 100 millioner kroner.
"Tilskuddet til Bornholms Teater, Musikhuzet Bornholm og Kulturaftalen er fastlåst i statslige aftaler til og med 2024. Af denne årsag foreslår administrationen, at eventuelle besparelser i 2023 og 2024 ikke omfatter disse institutioner", hed det i det supplerende sparekatalog, der gik forud for sidste års kommunebudget.
Heller ikke i år optræder Musikhuzet på kommunens sparekatalog.