Folkemødets direktør: Vi skal have mere Bornholm

Siden det første folkemøde i 2011 er der kommet 22 nye folkemøder til i Danmark. Det tvinger sekretariatet i Allinge til at holde sig ekstra skarpe på indhold og nytænkning. Det siger Peter Christiansen efter sommerens ilddåb som folkemødedirektør. Udover økonomien er de seneste års udfordringer med dårlig trivsel og stort arbejdspres i fokus, og så har direktøren et mål: 'Vi skal have mere Bornholm'. 

Ingen gider at tænke på corona mere, men i Folkemødets verden trak pandemien to år ud af kalenderen.

Folkemødet 2020 blev aflyst, og 2021 blev en mærkelig hybrid, som ingen rigtig regner med. Med milliontab til følge på grund af manglende indtægter blev det også to sorte år for Foreningen Folkemødets skrøbelige økonomi. Det er Foreningen Folkemødet, der ansætter direktøren og står bag den overordnede strategi, mens de ansatte i sekretariatet står bag driften.

Det gjorde indtryk på demokratifestivalens ledelse at stå tilbage med en egenkapital, der var gået i minus, hvis tingene var gået bare en lille smule værre i 20 og 21. For at gøre ondt værre sagde den daværende direktør, Camilla Laudrup, op, og efterlod den 31. oktober 2022 Folkemødets ansatte uden leder. En souschef blev konstitueret indtil Peter Christiansen trådte til som folkemødedirektør den 1. februar i år.

Han kom fra en stilling som nationaldirektør i Mellemfolkeligt Samvirke og har mange års erfaring med ledelse og arbejde i humanitære organisationer. Hans vigtigste opgave bliver dels at styrke økonomien, dels at trimme Folkemødets program, og det arbejde er den 56-årige københavner i fuld gang med nu.

– Jeg er ansat til at gøre Folkemødet aktuelt og tilgængeligt og fedt de næste ti år. Det er den horisont, vi har, siger han.

Ser man bort fra coronaårene har Folkemødet på Bornholm været en ubetinget succes.

– Målt på deltagertal, kendskab, indhold, stemning – det er jo magisk at være her, folk elsker at være her. For Bornholm, Danmark og demokratiet har det været en kæmpesucces. Det skulle det også meget gerne blive de næste ti år, siger Peter Christiansen. I disse uger holder han møde med de tre hovedsponsorer, Beof, Rønne Havn og Bornholmslinjen.

– I går (mandag, red.) var vi til møde med Beof, i næste uge skal jeg til møde med Bornholmslinjen. Så snakker vi om, hvad vi kan gøre bedre, og er der noget, vi kan hjælpe hinanden med. Og så er vi ved at lave en aftale med DAT og leder efter en eller to andre lokale hovedsponsorer, afslører Peter Christiansen.

Det er ved at blive en stor butik

Det koster ifølge Peter Christiansen godt 35 millioner at afvikle Folkemødet og holde folkemødeorganisationen hele året.

En stor del af Folkemødets økonomi bæres af fondsstøtte og partnerskaber, hvor Folkemødet indgår et samarbejde med en ekstern partner, der til gengæld ophæves og får status som arrangør. Som partner betaler man 140.000 kroner for at være med. Disse partnerskaber har Folkemødet mere end 50 af, svarende til syv millioner i indtægt i grove tal. Resten af indtægterne kommer fra udlejning af telte, salg af mad og drikkevarer samt bidrag fra de vigtige hovedsponsorer.

Peter Christiansen vil imidlertid ikke ud med, hvor stor en del af indtægterne de nævnte grupper hver især tegner sig for.

Hvad koster det at være hovedsponsor?

– Som hovedsponsor betaler man mere end 140.000, tættere kan jeg ikke komme det. Vores omsætning i år er lige omkring 40 millioner. Regnskabet er ikke afsluttet endnu, men det ligger deromkring. Så det er ved at blive en stor butik, siger Peter Christiansen, der nu skal i gang med at jagte en ny type sponsorer.

– Vi leder efter nogen, som vi i mangel af bedre kalder store hovedsponsorer. Som siger: "Vi vil gerne være med på den her rejse og sikre Folkemødet, og derfor vil vi gerne give X antal kroner for at sikre, at I leverer det, I skal."

Dertil kommer lokale sponsorer, som støtter Folkemødet med et mindre beløb.

– Det er dem, vi kalder Bornholmerpartnere. De kommer fra hele øen, og de synes, det er en rigtig god idé, at Folkemødet er der, og de vil gerne give et bidrag. Jeg mener, det er 8.000, man giver. Dem tager vi gladeligt imod, og det vil vi gerne opfordre alle virksomheder til. Men det er fuldstændig frivilligt at gøre det, og man kommer med i vores program, uanset om man gør det eller ej.

Flere folkemøder skyder op

De første fem år var det Bornholms Regionskommune, der stod for forberedelse og afvikling af Folkemødet.

Efter stiftelsen af Foreningen Folkemødet har kommunen støttet med cirka 1,7 mio. kroner årligt. For kort tid siden kom det frem, at kommunens støtte til Folkemødet nedsættes med 700.000 kroner. Men det er ikke kun Folkemødets økonomi, isoleret set, der udfordrer Foreningen Folkemødets ledelse lige nu.

– Det sidste ti år er der kommet 22 andre folkemøder i Danmark. Og det er helt vildt dejligt, og Folkemødet har været fødselshjælper for nogle af dem. Så vi har en meget sund konkurrence de næste ti år, som vi ikke havde de første ti år. Så vi skal ikke bare drive folkemøde i Allinge de næste ti år, vi skal drive FOLKEMØDET de næste ti år. Som er state of the art, og som leverer inspiration og indhold og energi til alle de andre folkemøder.

Føler I jer truet af konkurrencen?

– Jeg tror ikke, vi føler os truet, men vi har en ny situation. Vores uniqueness består i, at vi har den store demokratiske samtale, hvor mange af de andre er tematiske eller orienterer sig efter en geografisk placering. Noget handler om natur, andet om mad eller kunst. Her er det tværsektorielt. Her kan du tale med alle mennesker om alle ting, ikke kun klima eller kultur, eller hvad det nu måtte være. Med rig repræsentation af politikere og beslutningstagere.

Hvilke af de andre folkemøder er tættest på det i Allinge, målt på deltagertal?

– Rigtig mange af dem ligger på noget, der ligner en tredjedel af vores med 10.000-12.000-15.000 om dagen. Men de vokser og vokser.

Er I bange for, at de skal tage noget fra jer?

– For mig er det ikke en konkurrence. For mig handler det om, at vi skal blive ved med at være aktuelle. Det skal være godt at være her, og så skal vi turde nytænke os selv løbende.

Hvad tænker du på der, hvis vi starter med de indre linjer?

– Noget af det, jeg skal gøre nu, er at sætte et godt stabilt hold i sekretariatet. Der har været en tendens til, at dem, der har arbejdet her, har arbejdet for hårdt og for meget. Og de har arbejdet håndholdt, og tingene er blevet reddet i sidste sekund. Nogen har lige været på arbejde til klokken 05.00, og så nåede vi lige at løse det og det. Sådan kan man ikke arbejde i årevis.

Du tænker på udbrændthed?

– Udbrændthed, for meget arbejde, kæmpe ansvarsområder, kæmpestore arbejdsopgaver til ret få folk. Hvor tingene har hobet sig op i folks hoveder uden at blive aflejret i en organisation, hvor man har projektansvar. Det skal professionaliseres og institutionaliseres.

– På de indre linjer vil jeg også sige, at vi skal være lidt flere. Vi har ikke haft så mange ressourcer, så derfor er det meget vigtigt for mig at komme ud og finde nogle flere ressourcer til at ansætte flere mennesker. Og det er vi i gang med nu. Vi skal være cirka 20 mennesker, når vi er færdige. Der er vi ikke endnu, nu ligger vi på 14-15 stykker.

Hvad med kontinuiteten? Beholder du resten af det gamle hold?

– Jeg har ansat nogle lokale folk, og der er rigtig god energi i sekretariatet. Folk er glade og fortrøstningsfulde, de glæder sig til Folkemødet 24, og de er rigtig gode til at lære. Der er erfaring her, men der er også en masse nye kræfter, og det er en rigtig god kombination. Vi har også aftaler med alle dem, der leverer på el og strøm og scenearbejde og telt og alle de der ting. Alle de aftaler er stort set hus. Vi er rigtig godt kørende.

– På de ydre linjer skal vi opfordre folk til at slå sig mere sammen og lave nogle større telte og blive partnere. Vi har cirka 210 scener nu, og vi vil gerne om nogle år have 170-180 scener, hvor nogen har slået sig sammen i nogle lidt større telte, hvor folk er sammen om at lave nogle lidt federe events.

Færre scener, mere demokrati og måske en pris

Folkemødet har på et almindeligt år op mod 2.500 arrangementer, som annonceres digitalt og i Folkemødets egen avis. Det er mange scener og arrangører, der skal serviceres.

Er programmet blevet for stort?

– Det er ret stort, siger Peter Christiansen, der muligvis har en løsning på trængselsproblemet.

– Hvis folk går sammen, kan de pulje deres ressourcer, de kan pulje deres viden, og de kan gøre det lidt sjovere. Folk vil rigtig gerne høre, når det bliver en hybrid af flere organisationer, i stedet for at stå og lytte til en organisation, der står og fortæller tingene. Så der ligger en masse win-win i at lave nogle stærkere temapartnerskaber.

– Så vil vi rigtig gerne slå os meget mere op på demokrati med forskellige udstillinger og uddannelser, med mere kunst og flere møder. Vi vil gerne uddele en demokratipris og udvikle et laboratorie for demokratiudvikling, blandt andet i samarbejde med Bornholms Højskole. Vi kan måske på sigt få nogle penge til at etablere et højskoleforløb på seks-otte måneder, hvor man kan blive uddannet i demokratisk praksis og folkemøder og så være med til at afvikle Folkemødet her som afsluttende projekt.

Har du andre prioriteter end nytænkning?

– Vi har et meget stort projekt med en meget lille egenkapital og et sårbart sekretariat. Vi skal stabilisere sekretariatet og konsolidere vores økonomi. Vi skal være stærkere. Vi skal have flere ansatte og en væsentligt stærkere økonomi. Det får man ved stille og roligt at bygge et overskud op og sikre, at vi får nogle flere partnerskaber og nogle flere folk, der siger: "vi er selvfølgelig med til at støtte det her". Og så løber vi hele vores budget igennem for næste år og ser, hvor kan vi spare nogle penge.

Har du nogle ideer om, hvor I kan spare?

– Vi kan spare nogle penge på vores hovedscene og på forskellige udgifter, hvor det måske er løbet en lille smule løbsk. Vi kan tjene flere penge på noget udlejning og på vores overnatning, tipierne for eksempel, og på vores barer og mad. Mange bække små. Vi skal ud og finde et par millioner til at ansætte nogle flere folk. Vi skal ikke som sådan tjene flere penge, men vi skal konsolidere sekretariatet. Og så skal vi have nogle flere partnerskaber.

Ved du, hvor mange medarrangører der kommer med næste år?

– Ja, vores tilmeldingsfrist udløb i fredags, og vi ligger nogenlunde på samme niveau som sidste år, hvilket er højt. Det ser fint ud.

Mere Bornholm

Der har gennem de seneste år været lokal kritik af blandt andet stadepriser, afregningsaftaler og betalingsordninger.

Peter Christiansen har delt kritikken op i to dele. Det, han kan gøre noget ved, og det han ikke kan gøre noget ved.

– Vi fortsætter med at invitere forskellige madleverandører ind, både fra Bornholm og fra andre steder i landet. Og de kommer til at køre med et betalingssystem, hvor hele økonomien går gennem os. Vi har ikke noget at gøre med de lokale erhvervsdrivende.

Hvad har I fået af kritik?

– Nogle af de eksterne, der kommer ind med madboder, har brokket sig lidt over, at det blev for dyrt. Indtil de fandt ud af, at de fik deres depositum tilbage. Og vi ligger faktisk lidt under, hvad man normalt betaler på musikfestivaler og arrangementer, og vi synes, det er fornuftigt, at man giver et bidrag til det sted, hvor man står og sælger sin mad. Så det bliver vi ved med. Det kan være, vi kan gøre det lidt bedre og lidt nemmere med kasseapparaterne, det gør vi så godt, vi kan.

– Så har vi en dialog med flere af de lokale erhvervsdrivende, som er glade for os og som synes, det fungerer rigtig godt, og så har vi nogle, der brokker sig over forskellige ting, som i mine øjne har nogle historiske årsager. Og det har jeg ikke tænkt mig at gøre synderligt meget mere ved.

Skal vi have mere eller mindre Bornholm på Folkemødet?

– Jeg synes, vi skal have mere. Jeg har gjort mig til talsmand for, at vi konverterer hele Kirkepladsen til et vindue til Bornholm. Så det første folk ser, når de kommer til Allinge, det er kommunen, der står og fortæller, at man skal flytte til Bornholm, eller det kan være uddannelsesinstitutionerne eller virksomhederne, det kan være kunst, alt muligt. Lige nu diskuterer vi med BAT, om busserne kan holde et andet sted, og jeg ved ikke, hvor den havner. Men jeg vil anbefale, at Allinge og Bornholm tog Kirkepladsen og viste alle dem, der kommer, hvor fantastisk Bornholm er.

Blå bog

Peter Christiansen, 56, har en fortid som nationaldirektør i Mellemfolkeligt Samvirke, og sekretariatschef i Globalt Fokus, som er en brancheforening for danske udviklingsorganisationer. 

Har boet i Tanzania, i Mellemøsten og Tyskland.

Har en master i oplevelsesledelse og Education Management.

Bor i København og har tre børn.