Ved tirsdagens retsmøde blev indehaveren blandt andet dømt for "ikke at have sikret forsvarlige infektionshygiejniske forhold". Desuden manglede butikken opdaterede oplysninger om ansatte og tilknyttede tatovører samt information om navn og adresse på det seneste afsætningsled for de tatoveringsfarver, der anvendes i butikken.
Sikkerhedsstyrelsen blev bekendt med manglerne under en kontrol i september 2021. En måned senere fik Goodtimes Tattoo påbud om at rette op på fejlene, og eftersom det ikke blev efterkommet, endte sagen for retten.
Indehaveren var ikke til stede i retssalen, og det vides derfor ikke, om han vil anke dommen til landsretten.