Tilbagevendt bane-es: Forløsning endelig at få oprejsning

VM-guldet i Ballerup kan ikke veje op for skuffelsen ved at misse OL. Men Frederik Rodenberg er lettet.

Forinden havde han været en del af det danske hold, der i torsdagens VM-finale besejrede Storbritannien i en tæt duel, der blev vundet med en tredjedel af et sekund.

Kontrasten kunne næsten ikke være større.

- Det var en forløsning. Det er mange måneder og års løben ind i muren med hovedet først. Det er fantastisk endelig at få noget oprejsning, siger han.

Da den nedslående realitet om det missede OL ramte ham, havde han ikke regnet med at være med ved VM på hjemmebane.

Og selv om glæden ved guldet ikke helt kan veje op for sommerens skuffelse, falder oplevelsen på et særdeles tørt sted.

- Det giver ikke nogen mening for mig for at være ærlig. Min form har været meget bedre, end jeg kunne have forestillet mig.

- Jeg har nærmest ikke trænet eller cyklet i mange måneder. Det viste sig så også i finalen, hvor jeg løb tør for form, men de andre var heldigvis gode nok. Jeg var ikke mange potter pis værd, forklarer Frederik Rodenberg med et grin.

Før han gav de sidste interviews, skulle den erfarne cykelrytter lige sunde sig. Han havde vendt vrangen ud på sig selv for at komme over stregen som en af de tre afsluttere.

- Jeg var fuldkommen færdig. Jeg havde det rigtig godt i går, og håbet var, at det ville vare ved i dag. Men når man ikke har cyklet mere end to timer ad gangen i fire uger, har man ikke så meget grundform, siger han.

Ud over Rodenberg var Tobias Aagaard, Carl-Frederik Bevort og Niklas Larsen en del af guldkvartetten. Ifølge sidstnævnte var det vigtigt at have Rodenberg med som en del af konstellationen igen.

- Han er sgu god, og det er også derfor, han kører. Det er bare super fedt at have ham tilbage, og det giver en god dynamik på holdet. Vi har altid været vant til at have ham med, siger han.

Det danske hold blev båret frem af publikum, og taget lettede nærmest, da det til sidst stod klart, at danskerne var en my hurtigere.

- Da folk skruede op for lyden, kunne jeg godt fornemme, at det gik godt. Så kunne vi næsten ikke høre andet end jubel resten af vejen, siger Niklas Larsen.

Selv om han mildest talt lå i rød zone, nåede Rodenberg at registrere opbakningen.

- Det var fuldkomment sindssygt. Vi fik allerede kuldegysninger, da vi gik på banen, fordi folk begyndte at råbe og skrige. Det er ikke noget, jeg har oplevet før eller kommer til at opleve igen. Så jeg nyder det, lyder det fra Frederik Rodenberg.

/ritzau/