Mette Frederiksen mener EU ændrer tankegang i forhold til migration

Polen får opbakning til midlertidigt asylstop i lyset af pres fra Rusland. Det er tegn på ny kurs, lyder det.

På topmødet blev der blandt andet givet opbakning til Polens midlertidige asylstop i lyset af Ruslands "instrumentalisering" af migranter.

- Jeg vil glæde mig over, at der var fuld opbakning til, at Polen i lyset af, at de er blevet udsat for et hybridangreb, kan annullere retten til at søge asyl. Det er rigtig, rigtig vigtigt, siger Mette Frederiksen.

Det polske skridt er meget vidtgående og ville tidligere være blevet udsat for kritik for at være imod international og EU-lovgivning. Men torsdag vaklede EU-landene ikke i deres opbakning til Polen.

Også Finland har taget et lignende initiativ - igen med den begrundelse, at Rusland bevidst sendte migranter ind over den fælles grænse med Finland.

Dermed har to lande på EU's ydre grænse nu midlertidigt lukket for normal asylbehandling.

Forud for topmødet var den danske statsminister desuden sammen med Italien og Holland medvært for en gruppe af EU-lande, der blandt andet ønsker flere tilbagesendelser og bedre beskyttelse af de ydre grænser.

Også her var der opbakning til at gå videre mod en markant opstramning af EU's politik over for spontane asylansøgere, siger Mette Frederiksen.

- Der var stor interesse for at være med på mødet, og der er også en række lande, der vil være med fremadrettet.

- Vi er enige om at arbejde videre med flere tiltag. Det er et skifte - ikke bare i den europæiske retorik - men også tankegang, siger Mette Frederiksen.

På vej ind til topmødet beskrev hun modtagelsen af tidligere forsøg på at forklare det danske ønske om stram asyl- og migrationspolitik lidt som at råbe ind i en tom håndboldhal i Jylland.

Det billede er dog vendt nu:

- For fem år siden var det sådan. Men nu er vi der, hvor det er flertallet af de europæiske ledere, der ønsker at få strammet op i udlændingepolitikken, siger Mette Frederiksen.

Det er blandt andet højredrejning ved valg i Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig, der nu giver genlyd på EU-topmøderne. Men også flere sager om afviste asylansøgeres alvorlige kriminalitet har vakt opsigt.

Blandt andet en afvist asylansøgers knivdrab på flere tyskere ved en byfest i den tyske by Solingen.

- Nu er det flertallet, der vil have styr på de ydre grænser og begynde at forholde sig til mere langsigtede løsninger. Eksempelvis centre uden for EU, siger Mette Frederiksen.

Netop spørgsmålet om modtagecentre i tredjelande har tidligere bragt Mette Frederiksens regeringer i den europæiske skudlinje. Dengang blev det betegnet som nærmest umuligt at oprette centre uden for EU.

I denne uge blev det dog til virkelighed, da Italien sendte de første 16 mænd fra Egypten og Bangladesh til et modtagecenter i Albanien.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, udtrykte dog skepsis over for tiltaget på vej ind til topmødet. Der er kun plads til 3000 i centret i Albanien, og det er for lidt til Tysklands behov, lød det.

Der er dog skete et skifte i Tyskland i forhold til, da Merkel i 2015 åbnede Tysklands grænser for en million migranter, mener den danske statsminister:

- Jeg var uenig med Tyskland, da man i 2015 valgte at åbne porten til Europa. Og det er ikke der, Tyskland er nu. Det er heldigvis heller ikke der, Europa er nu. For vi kan simpelthen ikke bære den byrde.

- Og vi kan ikke stå på mål over for vores befolkninger for de afledte konsekvenser, der desværre er, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/