Der er glæde internationalt og i Israel over Sinwars død

17. OKT 2024 • 21:10UDLAND

Der løber ind med reaktioner i både Israel og internationalt, efter at Israel har dræbt lederen af Hamas.

Israelske soldater har dræbt lederen af Hamas, Yahya Sinwar, i Rafah i Gazastriben.

Det står klart, efter at militæret og politi har identificeret liget.

Oplysningerne om hans død udløser reaktioner både i Israel og rundt om i verden.

Her er nogle af dem:

Yoav Gallant, Israels forsvarsminister:

- Elimineringen af Yahya Sinwar sender en klar besked til indbyggerne i Gaza. Manden, der nedkaldte katastrofe og død over Gazastriben, manden, der gav jer lidelser som et resultat af sine morderiske handlinger, det er slut med denne mand. Tiden er inde til at komme ud, løslade gidsler, række hænderne i vejret og overgive jer.

Israel Katz, Israels udenrigsminister.

- Det er en betydelig militær og moralsk sejr for Israel og for hele den frie verden i kampen mod den radikale islams akse anført af Iran.

Joe Biden, USA's præsident, der nu ser mulighed for lettelse for Israel og et Gaza uden Hamas.:

- Yahya Sinwar var en uoverstigelig hindring for at opnå disse mål. Den hindring er der ikke mere. Men der ligger meget arbejde foran os.

Kamala Harris, USA's vicepræsident og præsidentkandidat:

- Retfærdigheden er sket fyldest.

Mark Rutte, generalsekretær i Nato, kort før bekræftelsen på, at Sinwar er død.

- Hvis han er død, så vil jeg personligt ikke savne ham.

Mike Johnson, republikaner og leder af Repræsentanternes Hus i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.:

- Hans død bringer håb til alle, der vil leve i frihed, og lettelse til israelere, som han har forsøgt at holde nede.

Chuck Schumer, demokratisk flertalsleder i Senatet i Washington D.C.:

- I sin tro og sine handlinger har Sinwar kostet så megen smerte for det israelske og palæstinensiske folk, at elimineringen af ham fra scenen vil bane vejen for, at alle gidslerne hurtigt kan komme hjem, herunder 7 amerikanere.

Annalena Baerbock, Tysklands udenrigsminister, opfordrer til, at Hamas omgående løslader sine israelske gidsler.:

- En ond morder og en terrorist, kalder hun Sinwar.

John Healey, Storbritanniens forsvarsminister.

- Jeg vil ikke sørge over, at en terrorleder som Sinwar er død.

Antonio Tajani, Italiens udenrigsminister:

- Jeg håber, at Hamas-lederens forsvinden kan føre til våbenhvile i Gaza.

Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, kræver alle Hamas-gidsler løsladt og siger.

- Yahya Sinwar var den hovedansvarlige for terrorangrebene og de barbariske handlinger den 7. oktober 2023.

/ritzau/Reuters

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT