Linda Perssons kamp med vægten

For en måned siden fik den 47-årige kommunalpolitiker fjernet 85 procent af sin mavesæk. Operationen gik fantastisk godt, men forløbet dertil var fyldt med benspænd.

For et år siden vejede Linda Persson 145 kilo.

Det var kulminationen på mange års op- og nedture på vægtskalaen. Den 47-årige kommunalpolitiker har haft problemer med vægten hele livet, men 145 kilo var alligevel skræmmende.

– Jeg var lige startet som butiksassistent i Schnoor. Da jeg så mig selv i spejlet, lignede jeg en badebold. Jeg kunne mærke vægten, selv om jeg kun stod der i tre-fire timer om dagen. Jeg var helt ødelagt i mine knæ og ankler, når jeg kom hjem, husker Linda Persson.

Hendes læge på Bornholm havde indstillet hende til en fedmereducerende operation, som foretages på Hvidovre Hospital, det første vigtige skridt var altså taget. Det er nemlig ikke alle, der kan få operationen.

– Du skal være ekstremt overvægtig, og du skal helst lide af en følgesygdom; sukkersyge, smerter i knæ og led eller noget hjerte-kar, for overhovedet at komme i betragtning. Og så skal du tabe otte procent af din vægt, inden du får lov til at komme på operationsbordet, siger Linda Persson, der har sagt ja til at fortælle om forløbet for at inspirere andre med vægtproblemer.

Linda vejede 135 kilo, da lægen indstillede hende til indgrebet. Så kom corona.

– Jeg tog yderligere ti kilo på i ventetiden. Det blev meget stillesiddende, også for mig, det var virkelig svært at tage sig sammen. Vi laver lidt god mad i dag og i morgen og i overmorgen. Det er der ingen, der har godt af.

Opgav at få børn

Når Linda Persson ser tilbage, har overvægt været et problem, så længe hun kan huske.

– Jeg har altid haft elevatorvægt, og man tænker altid lidt på vægt, når man er overvægtig. Jeg har prøvet Saxanda, som er en fedmesprøjtning, hvor jeg gik 15 kilo ned i vægt. Men jeg tog det hurtigt på igen.

Efterfølgende var Linda og og hendes mand Jess igennem et langt forløb med behandling for barnløshed.

– Der får man mange hormoner, som kroppen heller ikke har godt af. Jeg tog voldsomt meget på. IVF-behandlingen var en af de store faktorer. Vi prøvede alt; reagensglas, ægdonation. På et tidspunkt fik jeg cyster i maven, som gjorde, at jeg måtte have fjernet hele underlivet. Det er otte år siden. Da jeg blev 40, accepterede jeg, at vi aldrig ville få børn, siger Linda Persson.

For et år siden vejede Linda Persson, der er 178 centimeter høj, 145 kilo og havde et BMI på 45,7. I dag er hendes BMI nede på 36,6. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Du falder sandsynligvis i

I oktober 2022 kom så den gode nyhed fra Hvidovre Hospital. De ville gerne tilbyde Linda Persson en operation i mavesækken.

Vejen stod åben for et permanent vægttab.

Nu skulle den 47-årige butiksassistent og kommunalpolitiker bare blive klar til operationen. Det betød blandt andet, at hun skulle igennem et halvt års forberedende gruppeforløb på hospitalet. Også dette er obligatorisk for at forhindre tilbagefald.

– Det var en kæmpe motivationsfaktor. Og gruppeforløbet var rigtig godt. Man bliver orienteret om, hvad sker der fysisk, psykisk og mentalt, de gør os klar til at forstå, hvad der sker i forbindelse med sådan en stor operation. De forberedte os på alle udfordringer, vi kunne løbe ind efter operationen. At man falder i, sandsynligvis. Det skal man, siger de. Du skal regne med, at du kommer til at spise noget, der er helt forkert, at du får vanvittige mavesmerter, fordi der er for meget sukker i, eller at du spiser så meget, eller for meget af noget bestemt, så din krop ikke kan følge med. Og at får du dårlig samvittighed bagefter.

Et mareridt

For fire uger siden, tirsdag den 2. maj, blev Linda Persson lagt i narkose. Det sidste hun fornemmede, inden hun døsede hen, var frygten for at falde ned fra operationsbordet.

– De rejser én op, for at mavesækken ligger rigtigt, når de går ind, fortæller hun.

Der stod Linda Persson så, fuldt bedøvet og med armene spændt ud til begge sider, mens kirurgerne gik ind og fjernede 85 procent af hendes mavesæk.

Kikkertoperationen tog halvanden time, og alt gik efter planen.

– Men jeg havde det af helvedes til, da jeg vågnede op. De første fem dage efter indgrebet, sagde jeg til mig selv, det her er det dummeste, jeg nogensinde har gjort. Du har kvalme, du er ekstremt tør i munden. Hvis du tager en ordentlig slurk vand, gør det afsindig ondt i maven, fordi den er hævet, og der ikke er særlig meget plads. De puster en masse luft ind i mellemgulvet under operationen, og det spænder bagefter. Afføringen går i stå, du får forstoppelse. Så får du lactulose, så går det den modsatte vej. Det er svært at finde balancen, fortæller Linda Persson.

De første fem dage efter operationen var et mareridt. Efter to dage kom hendes mand og hentede hende. Vejen hjem var lang, husker Linda Persson.

Den første uge efter operationen drikker man letmælk for at skåne systemet, samt suppe og yoghurt i meget små mængder. Derefter opfordres man til at prioritere kød, linser og bønner samt mælkeprodukter, også på grund af det høje indhold af proteiner. Og det har fungeret fint for Linda Persson.

– Nu er jeg godt nok gået i stå, men man ved jo, det skal gå i stå i perioder. Så går det lidt igen, og så går man lidt i stå igen. Jeg har ikke taget på, men lige nu er jeg gået helt i stå.

Jeg er ikke sulten længere

I dag vejer Linda Persson 116 kilo. Uret bestemmer, hvornår hun skal spise. Tidsintervallet mellem måltiderne skal ligge mellem to og tre timer. Det er et skema, hun følger. Hun kan ikke selv mærke, hvornår det er tid til at indtage føde.

– Jeg føler mig ikke sulten længere, siger hun.

– Sultcenteret er fjernet.

Linda Persson forklarer, at signalerne om sult tilgår hjernen via små fimrehår på indersiden af mavesækken og tyndtarmen. Når mavesækken bliver så lille, sender fimrehårene ikke særlig mange signaler.

Den manglende sultfornemmelse er magisk, siger Linda Persson.

– Det var det største issue før, jeg var hele tiden sulten. Mange spiser på følelser, ikke på sult, men jeg spiste både på følelser og på sult. Eftermiddagskagen var både en vane og en følelse, men det var også mangel på selvkontrol.

Den manglende impulskontrol er et fællestræk for mange overvægtige, siger Linda Persson. Ligger der en pose Haribo, spiser man en hel pose Haribo.

Det første delmål er sat

Nu ser Linda Persson fremad. Første delmål er at komme ned på 100 kilo i september, og det er der en grund til.

– Det er, fordi jeg har en bestemt kjole, jeg gerne vil have på til DFs årsmøde den 30. september. Sidst, jeg havde den på, vejede jeg 100 kilo. Det skal nok være ti år siden, siger hun.

Hun føler sig fortrøstningsfuld.

– Det kommer måske til at knibe lidt, men nu må vi se. Forløbene er forskellige, har vi lært, det kan godt være, det først bliver til jul. Men det er det, jeg stiler mod.

Tidende snakker med Linda Persson igen i slutningen af september, for at høre, hvordan det er gået med at nå i mål med planen.