Milliarder til grønt eventyr

På Bornholm siger de nej. I Skive sagde de ja. Og for sidstnævnte har det betydet milliardinvesteringer i grøn teknologi.

BORNHOLMS TIDENDE I SKIVE: 3.000.000.000 kroner. Så mange penge er der allerede investeret i GreenLab – et grønt erhvervseventyr i den nordvestjyske by Skive.

Der er dags dato skabt 103 nye arbejdspladser, 500 mere er på vej indenfor de næste to år, og de kommende 500 arbejdspladser er kun spadestik nummer to på en gigantisk mark med plads til mange flere grønne virksomheder.

Men hvorfor er de oplysninger overhovedet relevante for læsere af Bornholms Tidende? Fordi et flertal i regionskommunens kommunalbestyrelse vil afvise et forslag fra kommunaldirektør Sine Sunesen om at lede efter mulige arealer til en grøn erhvervspark i forbindelse med den kommende energiø. Tidende tog til Skive for at se, hvad en grøn erhvervspark er for en størrelse, og hvad den gør for Skive Kommune. Det kan man læse om i dag og i morgen.

Erhvervsturister i hobetal

I Skive jubler de over deres beslutning om at satse hårdt på grøn energi. Udover regnen af arbejdspladser i den grønne industriparks foreløbige seks virksomheder drypper det også på andre dele af erhvervslivet i kommunen.

– Vores lokale entreprenører nyder godt af det her. Virksomheder, der anlægger veje, håndværkere der har været med til at opføre alle bygninger, vognmænd, der kører jord og sand blot for at nævne nogle af dem. Vi er blevet landskendt som en grøn kommune, hvilket også trækker andre typer virksomheder til. Desuden har det givet rigtig mange erhvervsturister til gavn for områdets hoteller og restaurationer, siger borgmester Peder Christian Kirkegaard. For hvert år lægger et femcifret antal erhvervsledere, forskere og politikere fra hele verden vejen forbi Skive for at lære, hvordan man skaber grønne virksomheder, hvis teknologi kan understøtte hinanden.

Danmarks første klimaby

Peder Christian Kirkegaard har været borgmester i Skive Kommune siden 2014. Den gang var de for længst begyndt at tænke grønt, og daværende klimaminister Connie Hedegaard udnævnte i 2008 Skive til Danmarks første klimaby.

– I 2010 oprettede vi et sekretariat på tværs af kommunens forvaltninger for at skabe det, vi kalder vores energiby, siger borgmesteren.

Dengang sad Peder Christian Kirkegaard allerede i byrådet. Da han trak borgmesterkæden på, var kommunen samtidig blevet klar til at realisere de konkrete tanker om at skabe et grønt erhvervseventyr.

– Jeg blev præsenteret for en idé om, at vi her i kommunen skulle etablere Danmarks første grønne erhvervspark. Det er derfra, at tanken om GreenLab bliver født, siger han.

Borgmester Peder Christian Kirkegaard sidder i sin borgmesterstol. Og glæder sig over, at hans kommune bliver grønnere og grønnere. Foto: Søren Strandman-Møller

Så kom der millioner

Energiby-sekretariatet blev i 2016 til en fond, der gav sig til at arbejde med en langsigtet strategi. For ligesom Rom kan en grøn erhvervspark ikke bygges på én dag. Skive Kommunes borgmester skulle i udgangspunktet sidde som formand for energibyens fond. Men det besluttede Peder Christian Kirkegaard var en fejl.

– Vi skulle have nogle kompetencer ind, som jeg ikke har. Så vi fandt nogle erhvervsfolk indenfor energi, som har en viden om det her område og kunne være med til at skabe en symbiose, siger Peder Christian Kirkegaard.

Og så begyndte hele projektet ellers at accelerere. Efter nogle sværdslag med myndighederne fik Skive Kommune lov til at udlægge stort område til at opføre hele energibyen eller GreenLab, som nu er navnet. Kommunen skød sammen med Norlys og Spar Vest Fonden 75 millioner kroner i GreenLab A/S i 2019 – en offentlig-privat samarbejdsmodel og moderselskabet, der skulle udvikle hele parken. Og når kommunen var villig til at satse økonomisk på at løbe projektet i gang, var erhvervslivet klar over, at de havde medvind fra første spadestik. Men kommunens investering er ikke ment som en almisse eller gavebod.

Ikke længere ligeværdige

– Vi har skudt penge ind i byggemodning med en lejeaftale, hvor vi får pengene tilbage over en årrække. Det er nok den største investering, Skive Kommune har foretaget sig, men vi er sikre på, at det kan betale sig. Alternativet er, at vi slet ikke havde gjort noget, og så var det her ikke sket, siger borgmesteren.

I starten var kommunen og investorerne ligeværdige kapitalinteressenter. Sådan er det ikke længere. Først donerede Spar Vest Fonden yderligere 30 millioner kroner i 2021. Sidenhen er der investeret over 500 millioner kroner alene i moderselskabet GreenLab, og det har udvandet kommunens andel betragteligt til et ejerskab på 7,8 procent. Men det var også hensigten, for en kæmpekoncern af et økonomisk muskelbundt som Norlys er med til at sætte tempoet op. Herefter er virksomhederne strømmet til. Dags dato er der sammenlagt investeret 3.000.000.000 kroner i GreenLab, og det tal kommer til at stige betragteligt.

Veluddannede vender hjem

Bornholms Regionskommune og Skive Kommune har mange fællestræk. Begge ligger i det, man med en ikke altid særlig rosende betegnelse kalder for Udkantsdanmark – den del af riget, der ofte fattes penge, arbejdspladser og virksomheder med højtuddannede.

Skive Kommune har et areal på 683,42 kvadratkilometer. Bornholms Regionskommune strækker sig over 589,38 kvadratkilometer. Skive Kommune havde ved indgangen til 2024 44.739 indbyggere. Bornholms Regionskommune husede på det tidspunkt 39.332. De to kommuner har en yderligere ting til fælles.

– Vi har den udfordring ligesom Bornholm, at der er mange unge, som flytter fra kommunen for at få sig en videregående uddannelse og bliver boende andre steder. Nu ser vi, at udviklingen går den anden vej, og mange af de unge kommer hjem igen. For de vil gerne være med på den spændende rejse, som ikke kun er drevet af GreenLab, men alle de projekter og virksomheder i kommunen, der satser på den grønne dagsorden. Her i den vestlige del af Jylland er vi faktisk én af de kommuner, der ligger højt på listen af indbyggere med lange, videregående uddannelser, siger Peder Christian Kirkegaard

En lokal stolthed

At Skive Kommune i dag er et grønt fyrtårn i hele Danmark, har kun kunnet lade sig gøre på én måde.

– Jeg synes, det har været forholdsvist nemt. For vi har som byråd stået fuldstændig sammen om det her siden 2014. Og her i den seneste byrådsperiode har der ikke været lige så meget, vi har skullet forholde os til og bruge kræfter på, efter Norlys er kommet med, siger han.

Borgmesteren er mere end tilfreds med, hvad GreenLab er i dag og ikke mindst, hvad det er ved at vokse sig til.

– Når man snakker med andre rundt om i landet, er der mange, der nævner GreenLab. Det skaber en lokal stolthed, siger han.

LÆS MERE I MORGEN OM, HVAD BORNHOLM KAN VÆRE PÅ VEJ TIL AT SIGE NEJ TIL