Et skur på en mark

Skive har fået sin egen energiø. Uden vand.

SKIVE (Bornholms Tidende). Hovedvej 26 nord for Skive er et sted, hvor vinden ofte kommer på besøg med et kraftigt pust. I hvert fald når man nærmer sig Vester Lyby; 10 kilometers kørsel fra kommunens rådhus. Og det er i grunden meget praktisk.

På den vestlige side af hovedvejen tårner der sig nemlig 12 store vindmøller op i en underskov af solcellepaneler. Når triptælleren så viser 10,9 kilometer, går der pludselig science fiction i turen, hvis man altså svinger til venstre og ser mølle nummer 13. For her ligger GreenLab – et sammensurium af virksomheder, der producerer alt muligt forskelligt. Men dog med et fælles fortegn. Møllerne og solcellerne er det, der driver hele herligheden.

GreenLab er hjertet, der udvikler og styrer hele den grønne erhvervspark. Her bor der seks produktionsvirksomheder; et tal, der er på vej i vejret. Dags dato holder Stiesdal, Green Hydrogen Systems, Quantafuel, Vestjyllands Andels søstjernefabrik, GreenLab Skive Vind og GreenLab Skive Biogas til i parken.

Søstjerner og gas

Men hvad har de seks virksomheder til fælles? De tryller blandt andet gammel plastik, gylle, rester af invasive søstjerner, kvælstof og co2 om til gødning, grønt flybrændstof, dyrefoder, varme, biogas, metanol og brint samt meget mere. Med hjælp fra teknologi, der hedder power-to-x.

GreenLab er en cirkulær økonomi, hvor virksomhederne på kryds og tværs af hinanden udveksler ressourcer, og hvor det hele er drevet af vedvarende energi.

GreenLab er også en testzone; en form for fristad, som Energistyrelsen i 2021 gav Skive Kommune lov til at opføre. Formålet var at kunne arbejde med nye teknologier og gøre dem til bæredygtige forretninger. Her arbejder forskning og produktion side om side.

Der er ikke brugt millioner i hobetal for at gøre GreenLabs kontorer lækre og smarte. Det er ikke der, skibonitterne mener, at pengene i første omgang skal lægges. Hovedkontoret er en midlertidig bygning, opført af containere, og minder mest om en forvokset udgave af det, man ser på store byggepladser.

– Alle kalder det kontorpavillonen. Jeg plejer at kalde det skurvognen, siger Thomas Helsgaun.

Begejstret over kommunen

Han er administrerende direktør i GreenLab og meget begejstret for den måde, Skive Kommune samarbejder med erhvervslivet.

– Når der kommer nye virksomheder til, bliver man inviteret ind til kommunaldirektøren og får hjælp til alt det praktiske. Det gælder ikke kun virksomhederne i GreenLab. Det gælder for alle de virksomheder i kommunen, som jeg taler med, siger han.

GreenLabs hovedkontor skal dog ikke bestå af en stak containere til evig tid.

– Vi skal have bygget en administrationsbygning, så alle områdets virksomheder har et fælles sted at mødes. Det gælder både de nuværende og de kommende, for det vil gøre meget godt for parken, hvis vi alle kan dele kantine, mødelokaler og omklædningsrum. Det skal også være et fælles innovationscenter, og vi satser på, at det er opført i 2026, siger manden bag roret.

Thomas Helsgaun. Pressefoto

Fra havneudsigt til skurvogn på en pløjemark

Thomas Helsgaun han har haft topstillinger i Mærsk og rejst rundt i verden 200 dage om året. Tidlige var han 11 år i forsvaret og sluttede som kaptajn. En mand, der er vokset op med kæft, trit og retning og efterfølgende rettidig omhu i toppen af pyramiden med direkte reference til selve Mærsk-familien.

I 2022 pakke han sit habengut sammen på Esplanaden og drog til Skive – først som driftsdirektør i GreenLab og fra august i år øverste mand på hele det grønne skib. Med sig tog han ud over sin hustru og børn også mor på 68 år fra Helsingør og fra Gilleleje drog far på 79 år og hans kone på 82 med flyttelæsset til kommunen i det nordvestlige af Jylland. Så nu er der samling på tropperne fra alle generationer. Men hvorfor opgive en strømlinet karriere i ét af landets største selskaber for at drage til en pløjemark og udskifte lugten af gulvenes bonevoks med dunsten af….ja, noget knap så indbydende. (Undskyld grise)?

– Der var flere ting, der trak i mig. Alle havde lært at sige grøn omstilling; selv på borgerservices hjemmeside står der noget om det. Så mødte jeg det her projekt, der var konkret. Det vækkede en udviklingstrang i mig, hvor jeg kunne se, at jeg kunne gøre en forskel. Og det var også en selvrealisering. At gå fra en stilling i en virksomhed med 110.000 medarbejdere til at sidde i en skurvogn på en mark med syv personer; altså hvis jeg skulle prøve det, skulle det være nu, og det her var det rette tema, grøn omstilling, siger Thomas Helsgaun.

En ø uden vand

Hans beskrivelse af, hvad GreenLab kan, har en meget klar reference til Bornholm.

– Vi har lavet en energiø, bare på land. Vi har bygget vores egen transformerstation, og den forsyner virksomhederne i parken med energi fra vindmøller og solceller, siger han.

Den tørlagte energiø på marken i det nordvestlige Jylland har til tider et problem. Den er for effektiv. Når vejrguderne for alvor puster til møllevingerne, producerer de ganske enkelt for meget strøm. Det danske elnet er slet ikke gearet til nutidens elforbrug, så i stedet for at kunne sende strømmen videre til forbrugere og virksomheder, må man slukke for den gratis energikilde.

– Vi arbejder på en model, hvor vi kan konvertere overskudsstrøm til at producere varme og gas. Mange virksomheder har et kontinuerligt forbrug af varme, så de vil kunne gøre brug af det her. Og kan vi konvertere strømmen til gas gennem power-to-x, vil det også have en stor værdi, siger Thomas Helsgaun.

Udlandet kalder

Trods den foreløbige investering på 3.000.000.000 kroner, er GreenLab fortsat kun et barn set med direktørens briller.

– Vi håber på, at der kan være 10-15 virksomheder mere i parken. Når vi har fyldt det op, skal vi overveje, om vi skal bygge en ny park eller udvide landarealerne rundt om. Vi er allerede blevet tildelt mulighed for at udvide med 70 hektar, og parken er på 60 i dag, siger han.

Men GreenLab i Skive kan faktisk ende med at ligge flere steder end blot i Skive.

– Om 10 år har vi udbygget GreenLab til det fulde potentiale, og vi er også startet op med flere energiklynger. Det vil både være i de her typiske udkantsområder og kan også være internationalt, siger Thomas Helsgaun.

Så skulle Bornholms politikere skifte mening om behovet for en grøn erhvervspark, er der måske muligheder for at hoppe ombord på GreenLab-toget på et senere tidspunkt.

Energiø uden vand

 

Bornholm har slået bak, mens Skive trykker speederen i bund og har lavet deres egen energiø langt væk fra havet.

I Skive har de gang i den sneboldeffekt af grøn teknologi, som der også er lagt op til på Bornholm i forbindelse med energiøen.

Eller rettere sagt var.

For kommunalbestyrelsen har besluttet sig for at sætte eventyret på pause, hvilket Tidende har skrevet de seneste uger.

Et flertal i kommunalbestyrelsen har droppet idéen om at søge efter arealer til en grøn erhvervspark som den i Skive. 

Begrundelserne har været forskellige – nogle vil ikke skræmme borgerne ved at pege på et sted og sige, der måske skal være en grøn erhvervspark her. Andre vil gerne først lige se, om energiøen overhovedet bliver til noget, inden de tænker videre over, om man skal tænke på grønne erhvervsplaner. 

Ni cifre med et tretal 

I Skive begyndte de for 10 år siden at udvikle de konkrete planer for en grøn erhvervspark, som nu har fået navnet GreenLab.

Efter fem år og mange projektfaser blev første spadestik taget i 2019. Nu er seks virksomheder i gang. Der er sammenlagt 103 ansatte. Indenfor to år er der skabt yderligere 500 arbejdspladser i GreenLab.

Rom og grønne erhvervsparker bliver ikke bygget på én dag. Til gengæld er der nu investeret over 3.000.000.000 kroner i GreenLab.  Bornholms Tidende tog turen til Skive for at se, hvad det er for et grønt erhvervseventyr, som vi risikerer at gå glip af her på øen.