Forskellen er markant
Som instruktør står jeg midt i det – og det er svært at overvurdere, hvor stor en forskel, at projektet gør.
Jeg har mødt unge, som har haft det svært i skolen eller i livet, men som fandt tryghed og motivation i et fællesskab, hvor de blev set og taget alvorligt. Samarbejdet med kommunens gadeplansteam har været afgørende for at skabe den rummelighed, der skal til for at få alle med.
Et eksempel fra virkeligheden: En ung dreng, som var blevet sigtet for hærværk og ikke anede, hvad han ville med sit liv, endte med at søge ind som brandkadet. Her fandt han en ny retning, vendte ryggen til det dårlige miljø, som han var en del af, og drømmer i dag om en fremtid i brandvæsenet.
Det er præcis den slags forløb, som Brandkadetterne gør mulige – og det er svært at sætte en pris på.