Sørgelig udvikling
Men i dag er det hele desværre i en sørgelig forfatning. Broer er enten fjernede eller rådnet væk. Det er meget svært, for ikke at sige umuligt at komme over på den anden side af søen.
Træerne står der heldigvis endnu, men godt skjult i vildnisset, så det kan være svært at skelne de sjældne træer fra de selvsåede almindelige arter med fare for, at de sjældne arter bliver kvalt.
Mange plancher er misligholdt eller helt væk, og stierne tilgroede og umærkede. Vi husker godt, hvor smuk og spændende denne have var engang og græmmes ærligt talt over den forfatning, som stedet er kommet i.