Washington og Bornholm kom på besøg

Rigtig mange vil se det grønne erhvervseventyr i det nordvestlige Jylland. Det tjener virksomhederne millioner på.

SKIVE (Bornholms Tidende)

– Vi har haft besøg af dem tre gange nu, bare mens jeg har været her. Ordene kommer fra Mathias Damgaard Mørch. Han har været Academy Manager på GreenLab i Skive i halvandet år. Og de omtalte gæster var fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) – et teknisk universitet fra USA, der regnes for at være blandt verdens absolut førende inden for forskning på det tekniske område.

Forskerne fra MIT er dog ikke de eneste, der er kommet til Skive for at se, hvordan man kan skabe rentabel grøn teknologi. Politikere og eksperter fra hele verden valfarter til Skive. Selv delegationer fra Washington har lagt vejen forbi Lars Ty…, altså marken i det det nordvestlige Danmark, hvor den grønne erhvervspark GreenLab hører hjemme.

Udenlandske erhvervsturister kan sjældent nå bussen hjem efter endt besøg, så de må snuppe en overnatning. Siden der for alvor er kommet gang i GreenLab, har hoteller i Skive måttet ansætte mange nye medarbejdere for at kunne rede senge op i et passende antal.

– Sidste år havde vi samlet set 12.000 besøgende i parken. Det er alt fra skoleever, danske kommuner, universiteter, landbruget og udlandet, siger Mathias Damgaard Mørch.

En søstjernefabrik

Mathias Damgaard Mørchs arbejdstitel dækker over flere kasketter. Udover at tage sig alle de besøgende samt undervise børn og unge, er han lige nu i gang med at udvikle et samarbejde med Maskinmesterskolen om et grønt semester samt mulige uddannelsestilbud til andre læreanstalter.

– Maskinmestrene er meget involveret i den grønne omstilling, så det vil være oplagt at lave noget sammen med dem, siger han.

Som rundviser er Mathias Damgaard Mørch en begejstret én af slagsen. Han forklarer grundigt om, hvad alle de forskellige virksomheder i GreenLab laver, og ikke mindst hvordan de arbejder sammen samt deler energikilder.

– Det her er vores søstjernefabrik. Det er fra invasive arter i Limfjorden, og de kan blive omdannet til protein, der kan bruges i dyrefoder, forklarer han.

Virksomheden Vestjyllands Andels søstjernefabrik tryller også rejeskaller og græs om til proteiner, som både svin og kyllinger nyder godt af.

– Det er et rigtig godt alternativ til sojabønner, når der skal laves foder, siger han.

Hvis produktionen kan opskaleres og udbredes til flere steder i landet, kan det skrue ned for eller på længere sigt måske endda helt overflødiggøre importen af sojabønner til dyrefoder, hvilket klimaet heller ikke vil kimse ad. For transporten af sojabønner til Danmark sluger en god sjat brændstof.

Kaptajn med gode idéer

Ligesom sin øverste chef i GreenLab, Thomas Helsgaun, har Mathias Damgaard Mørch også været kaptajn i forsvaret. Der var han i næsten 15 år, og turen til GreenLab har vendt op og ned på hans opfattelse af, hvordan en organisation også kan drives.

– Jeg er født og opvokset i struktur, hierarki og formelle systemer. Det oplevede jeg som enormt trægt i forhold til at få nye idéer. Herude er det nærmest det modsatte. Her arbejder man efter en vision og ikke noget konkret system. Det GreenLab har specialiseret sig i, er, at de er mestre i at udvikle og teste alting af. Det er sådan ”fed idé, hvordan ser det ud i testform? Så skalerer vi det op”, siger han.

Et stort monstrum i flere etager, der ligner noget fra StarTrek. Det kan godt nok ikke flyve rundt i rummet, men til gengæld kan det tage ubrugeligt plastikaffald og trylle det om til petrokemiske produkter. Den proces kræver strøm. Der leverer vindmøllerne og solcellerne i parken. Til gengæld udvikler produktionen varme. Den sendes videre til andre virksomheder i parken.

– Under asfalten her løber der rør på tværs af de forskellige virksomheder, som kan transportere mange energiformer, forklarer Mathias Damgaard Mørch.

Soldat uden våben

At lægge rør og kabler i jorden var det første, man gjorde, inden der blev opført nogen bygninger. Så var alle virksomheder klar til at udveksle brint, gas, varme og meget mere med hinanden, inden man byggede løs. Og så var både vand og strømforsyning også på plads, inden bygningerne tårnede sig op.

Firmaet der forvandler plastikaffald til brugbare sager, hedder Quantafuel. De er den største af parkens virksomheder og har også til huse i den mest tjekkede bygning. Der står dog to mindre skurvogne koblet sammen helt over i hjørnet af grunden.

– Der sidder direktionen inde, fortæller akademichefen. Det er der en særlig grund til. Direktionen vil hellere have, at produktionslederne har kontorerne tæt på produktionen inde i hovedbygningen. For det er ligesom dem, der har behov for at være tæt på de menige medarbejdere.

Selvom Mathias Damgaard Mørch har lagt uniformen på hylden, er han alligevel ikke trådt helt af.

– Jeg er én af soldaterne på det rigtige hold, der kæmper for at gøre Danmark lidt grønnere, slår den tidligere kaptajn fast.

Bornholms kommunalbestyrelse har også været forbi GreenLab for at blive inspireret til, hvordan man kan lave et lignende grønt eventyr på øen. Det er så de idéer, der foreløbig er lagt på is efter beslutningen om alligevel ikke at ville finde passende arealer til en grøn erhvervspark på Bornholm.

Energiø uden vand  

Bornholm har slået bak, mens Skive trykker speederen i bund og har lavet deres egen energiø langt væk fra havet. 

I Skive har de gang i den sneboldeffekt af grøn teknologi, som der også er lagt op til på Bornholm i forbindelse med energiøen.

Eller rettere sagt var.

For kommunalbestyrelsen har besluttet sig for at sætte eventyret på pause, hvilket Tidende har skrevet de seneste uger.

Et flertal i kommunalbestyrelsen har droppet idéen om at søge efter arealer til en grøn erhvervspark som den i Skive.

Begrundelserne har været forskellige – nogle vil ikke skræmme borgerne ved at pege på et sted og sige, der måske skal være en grøn erhvervspark her. Andre vil gerne først lige se, om energiøen overhovedet bliver til noget, inden de tænker videre over, om man skal tænke på grønne erhvervsplaner.

Ni cifre med et tretal

I Skive begyndte de for 10 år siden at udvikle de konkrete planer for en grøn erhvervspark, som nu har fået navnet GreenLab.

Efter fem år og mange projektfaser blev første spadestik taget i 2019. Nu er seks virksomheder i gang. Der er sammenlagt 103 ansatte. Indenfor to år er der skabt yderligere 500 arbejdspladser i GreenLab.

Rom og grønne erhvervsparker bliver ikke bygget på én dag. Til gengæld er der nu investeret over 3.000.000.000 kroner i GreenLab.  Bornholms Tidende tog turen til Skive for at se, hvad det er for et grønt erhvervseventyr, som vi risikerer at gå glip af her på øen.