Kritik får Naturstyrelsen til at genbesøge 'sørgelig' naturoase

Naturområdet Arboretet i Almindingen er i "en sørgelig forfatning", stod der i en kommentar i Tidende. Kritikken får nu Naturstyrelsen til at ville genbesøge området.

Efter en tur til Arboretet i Almindingen måtte Fritz og Nana Gitz-Madsen til tasterne for at berette om oplevelsen.

Engang var det nemlig "en smuk have", hvor man kunne nyde de fremmedartede træer, buske og "den smukke sø".

"I dag er det hele desværre i en sørgelig forfatning", lød konklusionen fra de to besøgende i naturoasen i en kommentar i Tidende.

Men som besøgende i Arboretet skal man ikke forvente den samme veltrimmede forstbotaniske have, som man engang kunne opleve.

– Den bornholmske natur banker jo på og vil gerne have lov til at brede sig ind i de her haveanlæg, så vi prøver at lave en skånsom konvertering fra haveanlæg til skovhave, siger Søren Friese, der er skovrider i Naturstyrelsen.

Det er Naturstyrelsen, der har ansvaret for at vedligeholde Arboretet. Det er dermed også dem, der prioriterer, hvordan det skal gøres.

– Der står nogle sjældne træer derinde - blandt andet Danmarks største kalopanak. Så vi vedligeholder og slår græsset, og vi passer de faciliteter, der er, siger han.

Men med kritikken af naturområdet i Tidendes spalter og den efterfølgende debat på Tidendes Facebook vil Naturstyrelsen lægge vejen forbi Arboretet.

– Det kan da godt være på grund af, at der har været lidt kritik, at vi lige skal ned og se, om alle faciliteter er i orden, og om vi skal genopfriske nogle af skiltene. Men vi kommer ikke til at genskabe det, som det var for 100 år siden, lyder det fra Søren Friese.

'Broerne er fjernet med vilje'

Noget af det, som Fritz og Nana Gitz-Madsen bed mærke i på deres tur til Arboretet denne gang, var broer, der var blevet fjernet eller rådnet, at det var svært at tilgå søen, og at de sjældne træer stod skjult i vildnisset.

Skovrider Søren Friese giver dem ret i, at oplevelsen på stedet er anderledes end tidligere.

– Broerne er fjernet med vilje, og det er simpelthen fordi, at vi ikke har ressourcer til at prioritere så mange træbroer rundt omkring. Så det er fuldstændig korrekt. Dem kommer vi ikke til at genopføre, siger han.

– Jeg kan nok heller ikke love, at vi rydder for de sjældne træer. Men vi har nogle formidlingsskilte stående. Og efter, at der nu har været noget debat, vil vi kigge dem igennem, om de står nogenlunde fornuftigt. Men man kommer nok til at skulle gøre sig lidt mere umage med at få øje på træerne.

Andre kriser banker på

Arboretet blev grundlagt i 1930'erne af den tidligere skovfoged Valdemar Sejr. Man plantede over 100 forskellige træarter, der alle stammede fra den 55. breddegad over hele verden. Netop de fremmedartede træer er noget af det, som området er kendt for. Ideen var dengang at lave et haveanlæg, men i dag vil Søren Friese hellere kalde det et skovanlæg.

– Det er en prioritering. Der er lige noget klimakrise, biodiversitetskrise og noget friluftsliv, der banker på. Tiden er løbet lidt fra de her haveanlæg i statens skove, siger han.