Alarm på broen: Nu bliver kaptajnerne advaret

Hurtigfærgerne på Ystad-ruten sætter ikke farten ned hurtigt nok på det sidste stykke mod Rønne. Det mener Beredskabsstyrelsen, der har sendt en indskærpelse til Bornholmslinjen, som nu tager affære, lyder det fra rederiet.

Opdateret klokken 14.35 med yderligere kommentarer fra Bornholmslinjen.

Bornholmslinjen har bygget en alarm ind i hurtigfærgernes systemer på kommandobroen, som på sejladserne fra Ystad mod Rønne skal minde kaptajnerne om, at de skal sætte farten ned i rette tid.

Det oplyser rederiet.

Årsagen er ifølge Bornholmslinjen, at afdelingen "sikre farvande" i Beredskabsstyrelsen har sendt en indskærpelse til rederiet. En stikprøve har nemlig vist "enkelte tilfælde", hvor styrelsen ifølge rederiet mener, at "farten er blevet taget for langsomt af færgerne på den nye sejlrute mod Rønne."

Bornholmslinjen skriver i en pressemeddelelse, at Beredskabsstyrelsen efter en stikprøve mener, at færgerne "i et par tilfælde" ikke har sat farten ned hurtigt nok i farvandet ud for Rønne.

"Færgerne sejlede med 33-30 knob og decelererede efter Beredskabsstyrelsen mening for langsomt ned mod de 26 knob, som miljøtilladelsen kræver," skriver rederiet.

Fremover bliver kaptajnerne derfor advaret af en tekstboks, som viser sig på det elektroniske søkort, om, at de om kort tid skal påbegynde decelerationen. En meddelelse, der viser sig én sømil før det pågældende punkt i sejlruten.

Ikke første gang

Den nye sejlrute, som rederiet omtaler, blev udstedt den 11. december sidste år i en såkaldt sejladssikkerhedsmæssig godkendelse fra Beredskabsstyrelsen. Den nye godkendelse blev udstedt som følge af ombygningen af Rønne Havn, hvor blandt andet indsejlingen har ændret sig. Det medførte en ny miljøgodkendelse og nye krav til sejladsen, forklarer rederiet.

"Blandt andet skulle færgerne efter to punkter lave en "hurtig deceleration". Ved indsejling til Rønne er der hovedsageligt to decelerationspunkter, først fra 40 til 26 knob og dernæst fra 26 til 20 knob," oplyser Bornholmslinjen om den gældende sejladssikkerhedsmæssige godkendelse.

Hvad er årsagen til, at kaptajnerne sætter hastigheden for langsomt ned – er det glemsomhed i forhold til godkendelsen eller skyldes det, at man er forsinket på ruten?

 – Kaptajnen skal begynde sin deceleration, når skibet rammer punktet. Det kan variere, hvor lang tid det tager, afhængig af skibets last samt vind- og bølgeforhold. Rutinerne er som den nye sejltilladelse nye, og nu sikrer vi med en alarm, at opmærksomheden er skærpet, svarer Bornholmslinjens pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, Tidende.

Det er dog ikke første gang, at myndighederne gennemfører en stikprøvekontrol af hurtigfærgernes sejlads. Beredskabsstyrelsen oplyser til Tidende, at man senest har kontrolleret Express 5, der er den primære katamaranfærge på ruten, i september sidste år:

"Stikprøven i forbindelse med havneudvidelsen viste, at EXPRESS 5 ikke fulgte den fastlagte rute i den sejladssikkerhedsmæssige godkendelse. Der var efterfølgende en dialog med Bornholmslinjen rettet mod at få justeret ruten, så den tog højde for havneudvidelsen. Vi kunne i december 2024 udstede en ny sejladssikkerhedsmæssig godkendelse med den nye rute," lød det i et skriftligt svar fra Beredskabsstyrelsen.

Kontrol af første ture

Men også færgens sejlads i forbindelse med de første ture med passagerer på Ystad-ruten den 29. april 2023 blev efterfølgende analyseret af Beredskabsstyrelsen - dengang Søfartsstyrelsen:

"Stikprøven ved indsættelsen viste, at EXPRESS 5 ikke fulgte den fastlagte rute i den sejladssikkerhedsmæssige godkendelse. Det blev efterfølgende indskærpet over for Bornholmslinjen, at den fastlagte rute skal følges."

Og så er vi igen fremme ved 2025 - nærmere bestemt søndag den 23. februar. Her sejlede Express 5 for hurtigt gennem det område ud for Rønne, hvor farten ifølge den sejladssikkerhedsmæssige godkendelse skal sættes ned, bekræftede Bornholmslinjen dengang over for Tidende.

– Hændelsen er blevet påtalt og klaret internt af rederiets seniorkaptajn, oplyste Jesper Maack fra rederiet dengang.

Hvad er jeres kommentar til, at I ved begge tidligere stikprøvekontroller foretaget af myndighederne ikke fulgte den fastlagte rute?

 – Vi havde ingen mulighed for at følge den tidligere sejladsgodkendelse, da Rønne havn udlagde bøjer og oprettede et arbejdsområde på tværs af vores rute ind til Rønne. Bøjerne blev udlagt uden varsel og 6 måneder før planlagt og ikke i henhold til sejladssimuleringerne som blev foretaget af Rønne Havn, svarer Jesper Maack i dag Tidende.

"Vilkår skal overholdes"

Allerede i april oplyste Beredskabsstyrelsen til Tidende, at man ikke siden udstedelse af den nyeste godkendelse i december havde foretaget stikprøvekontroller af sejladsen - men at man planlagde at følge op med en stikprøve af både Express 1 og 5 inden for kort tid. Det har styrelsen så gjort nu, bekræfter den i en mail til Tidende:

"Sikre Farvande i Beredskabsstyrelsen har foretaget stikprøvekontrol af hurtigfærgen EXPRESS 1’s sejlads på ruten Ystad – Rønne den 12. maj 2025. Stikprøven viste blandt andet, at EXPRESS 1 ved anløb af Rønne Havn ikke satte farten ned som foreskrevet i den sejladssikkerhedsmæssige godkendelse. Vi har været i dialog med Molslinjen om dette og har indskærpet, at vilkårene i den sejladssikkerhedsmæssige godkendelse skal overholdes."

Tidende arbejder også på at få uddybende kommentarer om de øvrige stikprøvekontroller fra Bornholmslinjen.

Krav til hurtigfærger

Hurtigfærger skal efterleve Bekendtgørelse nr. 307 af 1. maj 1997 om sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærger. For at få den nødvendige sejladssikkerhedsmæssige godkendelse skal et rederi, der ønsker at oprette eller ændre en hurtigfærgerute, indsende dokumentation til Beredskabsstyrelsen for, at grænseværdien for bølgedannelse overholdes, når skibet sejler en nærmere fastlagt rute med nærmere fastlagte hastigheder.

Beredskabsstyrelsen ved Sikre Farvande gennemfører ved hjælp af AIS analyse stikprøvekontroller af, om hurtigfærger i Danmark overholder deres sejladssikkerhedsmæssige godkendelse, hvilket vil sige, om den enkelte færge følger den godkendte rute og sejler inden for de tilladte hastigheder. Hvis der er udfordringer med overholdelsen af godkendelsen, adresseres dette over for rederiet. Det er endvidere en mulighed at foretage en politianmeldelse.

Kilde: Beredskabsstyrelsen