DTU-projekt har fokus på udviklingen af det lokale erhvervsliv

Danmarks Tekniske Universitet planlægger at intensivere og formalisere universitetets tilstedeværelse på Bornholm og koble unge, kloge hoveder sammen med de bornholmske virksomheder i langt højere grad end tidligere.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har siden 00’erne engageret sig i forskningsprojekter på Bornholm, og lige fra starten har professor Jacob Østergaard været en drivkraft i samarbejdet med bornholmske aktører som Østkraft/Bornholms Energi og Forsyning (Beof). DTU spiller også en vigtig rolle i et lovende projekt, som regionskommunen har været med til at sætte i gang sammen med en stribe store virksomheder og lokale institutioner. På tærsklen til energiøen rækker konsortiet ud efter millionstøtte fra Erhvervsstyrelsen til etableringen af et Nationalt Center for Grøn Energi.

At der strømmer offentlige støttekroner til DTU's projekter på Bornholm, er langtfra nogen nyhed. Det nye denne gang er, at DTU sammen med Beof og de andre nøgleaktører så direkte stiller dette spørgsmål:

– Hvordan kan vi få nyttegjort det i forhold til det bornholmske erhvervsliv?, som Jacob Østergaard forklarer.

En stor del af de projekter, som DTU gennem årene har deltaget i med det bornholmske energisystem som omdrejningspunkt, har været finansieret af nationale eller EU-baserede teknologiudviklingsprogrammer på energiområdet.

– Der har været projekter for cirka en milliard kroner, siger Jacob Østergaard, leder af Center for El og Energi på universitetet, der har hovedsæde i Lyngby nord for København.

– Aktiviteterne har stort set alle handlet meget om udvikling af grønne teknologier – og om hvordan man bruger dem. Det kan være hos el-kunderne i Ecogrid-projektet, for landmænd eller på havnen, der har haft udstyr installeret. Vi arbejder nu også på at udvikle Bornholm som energiø og bunkerhub, altså hvordan Bornholm kan blive tankstation for grøn energi i Østersøen.

Så hidtil har der ikke været meget fokus på det lokale erhvervsliv?

– Hidtil er pengene blevet givet med det primære formål til at udvikle ny teknologi til gavn for den grønne omstilling. Men det har også kommet Bornholm til gode, at der har været afviklet alle disse projekter. Folk har været ansat og aflønnet til projekterne, elektrikere har været ude at sætte grej op, og kunder hos energiselskaberne har fået smarte varmepumper og solcelleanlæg, siger Jacob Østergaard.

Ekstra interessant at være her

Parterne i det nye samarbejde går efter at udnytte Bornholms momentum fra rollerne som testø, energiø og bunkerhub til at forbedre betingelserne for virksomheder, forklarer DTU-professoren.

– DTU som helhed vil gerne have erhvervsudvikling i hele landet, og vi kan se nogle særlige synergier til det, der foregår på Bornholm, og som gør det ekstra interessant for os at være til stede her og arbejde tæt sammen med det bornholmske erhvervsliv og andre lokale aktører om den grønne omstilling, siger Jacob Østergaard og uddyber, hvorfor universitetet er gået med i samarbejdet om et Nationalt Center for Grøn Energi.

– Med DTU-briller er Bornholm rigtig interessant, fordi Bornholm er et helt unikt grøn energilaboratorium, der er spydspids for den udvikling, andre skal igennem, og hvor nye løsninger kan udvikles og afprøves i fuld skala. Og studerende kan lære af at bruge øen som case i deres uddannelse. Det vil vi rigtig gerne udbygge, og vi ønsker at bidrage til, at vores forskning og studerende kommer det bornholmske erhvervsliv til nytte. Vi arbejder meget med energiøer og power-to-X, som hænger tæt sammen med planerne om at lave en bunkerhub. Alt det går hånd i hånd med at udvikle en erhvervsmæssig styrkeposition på Bornholm inden for grøn energi. 

Unge, kloge hoveder

I november indsendte kommunen ansøgningen til Erhvervsstyrelsen. Hvis den imødekommes, vil pengene lægge grunden til, at det bliver muligt at etablere Nationalt Center for Grøn Energi. Lykkes det at tiltrække de cirka 50 millioner kroner, som er påkrævet, vil DTU inden længe få en mere formel tilstedeværelse på Bornholm. Som led i et Nationalt Center for Grøn Energi planlægger universitetet at åbne et såkaldt residential college – et sted, der kan tage imod studerende og forskere, som drager til Bornholm for at undersøge aspekter i det bornholmske energisystem eller lave grønne energiprojekter med lokale virksomheder.

Det ligger i kortene, at selve det nationale center vil beskæftige sig med projekter inden for de tre hovedområder, som det regionale vækstteam har rettet opmærksomheden imod: 1) At blive Østersøens center for havvind, 2) at blive Østersøens grønne transporthub, og 3) at være en international testø.

– Eller fortsætte med at være det, for det er Bornholm allerede i dag, bemærker professoren om det tredje punkt.

– Det er de tre anbefalinger fra vækstteamet, men for at få udnyttet det erhvervsmæssigt skal der nogle flere ting til. Det ene er at få koblet nogle unge kloge hoveder på alt det her, så de både kan komme til Bornholm, arbejde sammen med virksomhederne og arbejde med grønne energiløsninger på øen, siger Jacob Østergaard.

På den måde kan de studerende lære noget som led i deres uddannelse, samtidig med at deres arbejde kan gavne det bornholmske erhvervsliv.

– Nogle af dem vil måske se nogle muligheder i at få et job hos en spændende virksomhed på øen bagefter. Nogle kan måske sågar finde på at lave en start up-virksomhed med en eller anden ny teknologisk løsning og placere sig på Bornholm, siger DTU-professoren om de studerende.

Han fremhæver, at innovationsprojektet både handler om at hjælpe de eksisterende bornholmske virksomheder og om at tiltrække nye virksomheder udefra til en landsdel, der ikke har mange store energivirksomheder til at trække det store læs.

Nye erhvervsmuligheder

På den måde har et nationalt center potentiale til at blive en stor gevinst for det bornholmske samfund, hvilket den nye borgmester, Jacob Trøst (K) også fremhævede i fredags, da han glædede sig over Energinets melding om, at det er realistisk at koble det bornholmske elnet til energiøen.

– Vi har desuden søgt vækstteam-midler til, at vi i regi af Nationalt Center for Grøn Energi netop kan at være med til at finde disse innovative løsninger. Så der kan også komme nye erhvervsmuligheder her, sagde Jacob Trøst.

Ansøgerne har en forhåbning om, at Rønnes gamle elværk på Lille Madsegade kan komme til at danne ramme om det nationale center.

– Vi vil gerne samle alt i et levende hus, der kan være mødested og et fremvisningssted for besøgende, et innovationshus og samlingspunkt for de studerende. Vi har haft kig på det gamle elværk, hvor man kunne lave et ret fedt miljø – og som historisk har nogle tråde tilbage til en funktion, der giver ret god mening i forhold til projektet, siger Jacob Østergaard, der har store forventninger til, hvad samarbejdet – som godt 30 DTU-studerende i denne uge får en forsmag på under et besøg på Bornholm – kan føre til.

– Det er alle elementerne tilsammen - det unikke grønne energisystem, planerne for energiø og bunkerhub, erhvervsudviklingsmulighederne og de interessante problemstillinger, som studerende og forskere kan kaste sig over - der gør, det her initiativ så interessant. Og det vil helt sikkert kunne skabe spændende nye muligheder for Bornholm i mange år fremover.

Nationalt Center for Grøn Energi

Centrets vision er ”Bornholm som knudepunkt for grøn energi, der i krydsfeltet mellem teknologi, innovation og erhvervsudvikling vil udbygge Danmarks grønne førerposition.”

Det samlede projekt ventes at få et budget i omegnen af 50 millioner kroner. Regionskommunen bevilgede i november 2021 to millioner kroner som medfinansiering til ansøgningen. Kommunen forventer, at op til 85 procent af udgifterne til projektet kan blive dækket af Erhvervsstyrelsens tilskudspulje, der er målrettet initiativerne fra de regionale vækstteam.

Følgende organisationer har arbejdet aktivt med at skrive ansøgningen, men derudover havde flere store virksomheder og Energinet op til afsendelsen tilkendegivet, at de bakker op om et nationalt energicenter på Bornholm:

Bornholms Regionskommune

Business Center Bornholm

Bornholms Energi og Forsyning

Rønne Havn

Danmarks Tekniske Universitet

Center for Regional- og Turismeforskning

Campus Bornholm

Bornholms Landbrug og Fødevarer

Erhvervsklynger, heriblandt MARLOG (maritime erhverv og logistik)

Erhvervshus Hovedstaden

Destination Bornholm

Tre anbefalinger

Overskrifterne på de tre anbefalinger fra det bornholmske vækstteam beskriver, hvor de lokale aktører ser store erhvervsmuligheder de kommende år:

1. Østersøens centrum for havvind

2. Testø for grøn energi og teknologi til energiøer

3. Østersøens grønne transporthub