Første åbningsdag bliver den 5. april, hvor der er åbent hus. Det er der også dagen efter, og Simon Sandbye glæder sig til at byde velkommen og servere lidt snacks. Samtidig bliver der mulighed for at købe mad og drikke fra cafeens menukort.
– Den lokale opbakning og interesse har været overvældende, og det er tydeligt, at Café Kaas er savnet, og sammen med mit team vil jeg gøre alt for at skabe et sted, hvor gæstfrihed og godt værtskab går hånd i hånd, siger Simon Sandbye.
Café Kaas holder åbent fra 5. april og frem til efterårsferien. Gæsterne kan enten slå sig ned i cafeens lokaler eller i udeområdet, hvorfra der er udsigt til både, hav og solnedgange. Cafeen vil også tilbyde mad ud af huset, løsninger til grupper og samarbejder med eksterne aktører og kunder. I højsæsonen vil aftenerne være fyldt med livemusik og andre begivenheder, fortæller Simon Sandbye.