Kampen om plads i det bornholmske fællesskab

Danny Christensen mener, at åbenhed og imødekommenhed nogle gange mangler på Bornholm.

Sørgeligt var det forleden dag at læse den anekdotiske beretning fra Dideriks Veranda, oppe i Sandvig, hvor en uskøn dialog mellem et par kunder og de unge ansatte udspandt sig i chefens fravær. Det burde ikke være nødvendigt at køre en banal situation som denne op, omkring regler for ude- eller inde servering, eller om hvorvidt der fandtes en kørestolsrampe eller ej.

Det er en bagatel, men samtidig et godt tidsbillede på den uskønne tone, der sniger sig fra facebookskriverier og nu til mund til mund episoder. Spørg mig om det!

Høflighed koster som bekendt ingen penge, som en gammel frase siger. Selvfølgelig har kunden ikke altid ret, men det er for billigt at kaste vreden over på et ungt uerfarent individ, der netop i denne branche ofte høster sine første erfaringer på arbejdsmarkedet.

De rigtig mange unge, som jeg kender, og endda har været med til at skaffe gode sommerjobs igennem mange somre, har efterhånden har skaffet sig en enorm rutine. De er høflige, sjove, impulsive, og mange af dem bliver hængende i faget.

Et par stykker er endda endt som selvstændige restauratører- en sand fornøjelse at opleve.

Men det omvendte kan altså også forekomme - at en restauratør behandler nogle af sine gæster arrogant og uforskammet eller ikke tager det mindste hensyn til gældende regler, og bevillingspolitiets forskrifter om udeservering, spærring af fortove, høj musik og overholdelse af lukketider.

Tiet ihjel?

Den fremragende artikel i Tidende skrevet af en tidligere restauratør, ligeledes oppe i Sandvig, der følte sig chikaneret og dårligt behandlet af lokalsamfundet, ser ud til at blive tiet ihjel.

Men vi er mange, der føler med både Mette Bergmann og hendes partner, der virkelig efter overtagelsen af Sandlinien fik omdannet Grillbaren til et hyggeligt cafe sted med et både empatisk personale, en charmerende indretning og god loungemusik og stemning.

De blev i den grad behandlet usselt af det forrige værtspar, dennes familie og en hel del lokale borgere, der i den grad tog parti uden at kende baggrund eller historik. Det var ikke kønt at se og høre på. De fik faktisk aldrig en chance.

Og partneren var endda en 100 procent lokal Sandvig-dreng! Ingen “førdere” her.

Hvor blev sammenholdet og solidariteten, som man ellers bryster sig meget af i denne lille turistflække, af lige der?

Det ses andre steder

Udelukkelse fra fællesskaber kan man også opleve andre steder. Det kan være utrolig svært for "førdere" at blive en del af fællesskabet i forskellige sammenhænge - i for eksempel sportsklubber, hvor de fleste jo har kendt hinanden siden skoletiden.

Her er der ofte en “mur af tavshed” over for udefrakommende. Er man ikke lige selv sportsudøver, golfspiller eller jagtkammerat, så er der tydelig forskelsbehandling. Det meste foregår i det skjulte hvisken i krogene, folk, der ikke hilser på en og så videre.

Ikke alle er lige robuste, “Fanden i Voldske" og psykisk stærke nok til at modstå presset og forlader ofte hurtigt byen og miljøet igen.

Det er i det usagte, at man virkelig mærker forskellen på at være tilflytter eller indfødt - meget ubehageligt, men også tudetosset.

Der er brug for 'førdere'

For er der noget, disse elitære små samfund behøver og har haft brug for, så er det netop os “førdere” og tilflyttere. Vi er dem, der oftest har langt flere visioner og gode ideer, som disse miniput-samfund i den grad har haft brug for.

Jeg kunne her opliste godt en snes tiltag, der på nuværende tidspunkt har forbedret miljøet og skabt fornyelse og glæde i byerne her på Nordlandet, både for børn, unge og gamle.

Og her tænker jeg ikke blot på Folkemødet, Bællapladsen, Næs Strand, Harpen, Skaterbanen, eller Wonderfestivalen - og ikke mindst Gæsten!

Det ser heldigvis ud til at fortsætte med de mange progressive, unge forældre og andre individer, der de seneste år har valgt at bosætte sig her på vores herlige Nord Bornholm.

De er allerede velplaceret i flere bestyrelser i for eksempel Kongeskærskolen, Børn på Nordlandet, Folkemødet, ASG, BIKC, Kærnehuset, Klub Nord, Danske Seniorer.

Diskret og ubemærket er de “listet ind af bagdøren”, som man siger. Det er til gavn for lokalsamfundet!”