Hele otte ansøgere modtager 10.000 kroner.
Foreningen Showstuen får pengene til at gennemføre juleshowet "Julestuen" på de lokale plejecentre, og Teater Tidsrum får dem til opføre forestillingen "Musen, Fuglen og Pølsen" for øens skoler. Hos organisationen The Why Foundation går pengene til at gennemføre et dokumentarforløb i skoleåret 2026/2027, og Svaneke Bio etablerer en feministisk filmklub.
På Nordlandet vil Foreningen Sandvig bruge de 10.000 kroner til at gennemføre 10 koncerter og hyggeaktiviteter i sommer, og i Rønne vil foreningen Golden Island lade dem indgå i finansieringen af Rønne Byfest 2026. Nylarskoret får den økonomisk håndsrækning til at fejre sit 50-årsjubilæum med to koncerter og udgivelsen af en jubilæumsbog, og Balalajka Bornholm får den til at gennemføre 11 rytmiske koncerter på Nordbornholm i år.