Kan EU bestemme, hvad der må siges globalt?

Hvad med ytringsfriheden?

Når Ursula von der Leyen (forperson for EU-kommisionen) taler om Europas digitale fremtid, så handler det altid om sikkerhed, demokrati og kampen mod falske nyheder.

Med Digital Services Act (DSA) og det nye European Democracy Shield (EDS) lover hun, at borgerne vil blive beskyttet mod manipulation. Det lyder fornuftigt. Men i praksis har EU gjort sig selv til global dommer over, hvad der må siges – et ikke-valgt udøvende organ i Bruxelles, der kan forme og begrænse den digitale debat for hundredvis af millioner af mennesker - også uden for Europa.

Det er ikke neutralt

EU præsenterer reglerne som neutral infrastruktur, men den første store sag viste, hvor tæt teknik og politik hænger sammen.

I december 2025 fik Musks platform X en bøde på 120 millioner euro. Kommissionen sagde, at det handlede om åbenhed: et vildledende mærke, mangler i arkivet over annoncer og dårlig adgang for forskere.

De krav hænger sammen med EU's krav om at kortlægge og reducere politisk manipulation og falske nyheder. Musk og amerikanske politikere ser bøden som en straf for ikke at følge EU's linje for, hvad der må stå på platformen, og man kan finde artikler, der omtaler "EU's censur".

Vil sætte rammer for indhold

EDS skal gå videre og sætte rammerne for indholdet. EU vil styrke "integritet i den offentlige debat", gennem samarbejde med platforme, fakt?tjekkere og medier. Samtidig er AgoraEU på vej, det nye EU-program, der slår nogle tidligere programmer sammen, og hvortil Kommissionen har sat 8,6 milliarder euro af under budgettet for 2028–2034.

Det omhandler kultur, medier og borgerrettigheder, og skal blandt andet støtte fri og uafhængig journalistik og nyhedsmedier. Kritikere peger på, at det kan ende med et netværk af medier og fakt?-tjekkere, der er økonomisk afhængige af de institutioner, de skal holde øje med. I så fald kan det blive svært at se, hvor uafhængigheden slutter, og den politisk bestemte sandhed begynder.

Ytringsfriheden kan indskrænkes

EU's centrale begreber er løst definerede. Had, løgn og falske nyheder har ingen præcis definition i loven, men alligevel skal de måles, rapporteres og reduceres. Det inviterer til en praksis, hvor lovligt, men kontroversielt indhold forsvinder, fordi platformene vil undgå konflikter med Kommissionen.

Kritikere mener, at det kan stride mod grundlæggende rettigheder. Og det er i høj grad Kommissionen selv, der afgør, om reglerne er overholdt.

Domstolsprøvelse er mulig, men langsom.

Ifølge EU gælder reglerne kun det europæiske marked. Men effekten kan blive global.

Store platforme arbejder helst kun med ét sæt regler frem for flere. EU's kategorier kan så blive referencepunkt for moderation verden over. Og med store bøder kan platforme presses til at fjerne tvivlstilfælde.

Resultatet er, at normer besluttet i Bruxelles reelt sætter standarden for politisk tale langt uden for Europas grænser. Hvad det vil blive brugt til, vil tiden vise.

Jan Eskildsen er en af Tidendes faste kommentatorl Han har arbejdet med grafisk udvikling, design og publicering. Han er bosiddende i Sandvig og er engagement bredt i lokalsamfundet og dermed et solidt kendeskab til vores lokale samfund men også med et skarpt blik på det internationale og globale.