Vi kan selvfølgelig ikke love,
at vi altid skriver det, I synes er rigtigt.
Men vi skal meget gerne skrive
mere om det, som I synes er vigtigt
Samtidigt kan vi se, at de annoncører vi tabte i 2019, og som corona gjorde det svært at vinde tilbage i 2020, nu også begynder at melde sig som kunder i Bornholms Tidende og vores øvrige udgivelser.
Strategien virker. Samtidig med at vi gennemfører en såkaldt digitalisering, hvor mere stof bliver publiceret online, har vi en fortsat høj kvalitet på de klassiske udgivelser som den trykte avis, som både læsere og annoncører anerkender.
Ambitionen om at blive og forblive avisen, der samler bornholmerne, vil lykkes, hvis vi fortsætter det gode arbejde i mediehuset.
Journalistisk forsøger vi at fastholde en linje, hvor vi nysgerrigt forsøger at finde det principielle i den lille historie. Og hvor vi fastholder de vigtigste dagsordener. Samlet er målet altid, at vi gerne vil gøre jer klogere om det samfund, I er en del af – sammen med os.