At regeringen samtidig varsler, at der nu tages fat på en ny udligningsordning, som kan sikre ensartede vilkår for kommunerne rundt i landet, er ekstra godt.
Konsekvenser
I Region Østdanmark kommer Region Hovedstaden med 40.000 ansatte og Region Sjælland med 15.000 ansatte.
Det vil også afføde en diskussion om hvem, der skal være spidskandidat for den nye Region. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har stor erfaring fra Region Hovedstaden, mens Regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen stopper for et job i Dansk Håndboldforbund. Derfor vil det være naturligt - og godt for Bornholm - hvis Lars Gaardhøj bliver spidskandidat for Socialdemokratiet i den nye mega-region. Det medfører at Regionsadressen ikke længere skal være i Hillerød, men i Sorø.
Hermed samles ca. halvdelen af den danske befolkning i én region i Østdanmark, mens der ikke røres ved Regionerne på Fyn og i Jylland - bortset fra, at regionsrådene reduceres fra 41 til 31 medlemmer i Syddanmark og i Midtjylland og til 25 i Nordjylland.