I den bornholmske storhedstid i 1990’erne, hvor der var vilje, plads og rum til at føre en slags udenrigspolitik, var nysgerrigheden og aktivitetsniveauet stort. I dag er alle lande rundt om Østersøen medlem af EU, de fleste også Nato, nå ja, naturligvis lige med undtagelse af den store nabo i øst, Rusland.
Der var engang, hvor Bornholm var aktiv i hele Østersøregionen, havde kontakter, forbindelse og samarbejde på kryds og tværs. Sådan er det ikke længere. Nuvel, der er fortsat kontakter, forbindelser og samarbejde, men ikke i samme grad på kryds og tværs og ikke tilnærmelsesvist med samme strategiske sigte. I de senere år er der dog flere og flere, der taler om det værdigivende i at samarbejde i og omkring Østersøen med Bornholm som udgangspunkt. Hvad skal der til, hvad er mulighederne i dag og ikke mindst hvorfor?
Med disse spørgsmål som afsæt, stillede vi – Bornholms Tidende, LAG-Bornholm, CRT, De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke og foreningen Baltisk Bro – spørgsmålet, hvor drømmer vi os hen, når det kommer til Bornholms rolle og placering i Østersøen. Og med dette det første tema har vi taget fat på Bornholms rolle og placering i Østersøen. Geografien er naturligvis uforandret, Bornholm ligger fortsat klippefast solidt i den sydlige del af Østersøen. Men vi ser, at verdenen bliver mindre, når vi aner vindmølleparken tæt på Rügen, og snart kommer de også tættere på. Men hvordan placerer Bornholm sig i dag, og hvordan kan vi selv være med til at påvirke, hvordan udviklingen skal ske. Hvor skal vi arbejde sammen med vores naboer, og hvad skal vi gøre sammen med dem.
Debatten startede 20. marts i Bornholms Tidendes spalter, og siden har vi kunnet læse en række indlæg med bud på, hvilke perspektiver og muligheder debattørerne ser, som Bornholm kan og bør forfølge. Der har også været bud på, hvordan omverdenen ser på Bornholm, og hvilke forventninger de har til os.