Det skriver Spies i en pressemeddelelse.
Rejserne foregår med Spies eget flyselskab, Sunclass Airlines, hvor første tur går 25. september til Chania på Kreta.
Efteråret er blevet højtid for solrejser blandt bornholmere efter man har nydt sommeren hjemme på solskinsøen. Og det, at man kan flyve direkte fra Rønne uden først at skulle via København, og dermed kan nå de flere rejsemål inden for blot fem timer fra man forlader sin hoveddør, gør ferien markant nemmere – og det kan vi tydeligt se på efterspørgslen, siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef i Spies i pressemeddelelsen.
Cirka 2.500 bornholmere tager med Spies på charterferie hvert år fra Bornholms Lufthavn, hvor rejserne primært foregår i foråret og efteråret.