Samarbejdet er vigtigere end nogensinde

Krigen i Ukraine bør også få os bornholmere til at reflektere over vores centrale position i Østersøen, skriver Mikael Benzon fra Enhedslisten.

Alle taler om at EU - ja hele verden er gået ind i en ny tid med Ruslands illegale aggressionskrig mod Ukraine - og at vi har levet i en forstillelse, når vi efter murens fald troede, at vi i Europa kunne leve i evig fred, samarbejde og udvikling.

De samme eksperter, der ikke troede at Rusland ville vove at indlede en angrebskrig, står nu et år efter og vil anvise os, hvordan vi skal samarbejde og føre international politik fremover; Konsensus synes at være en tilbagevenden til den kolde krigs politik, som er baseret på magtrelationer og oprustning.

Det kan rigtignok godt være, at tiden er løbet fra endeløs liberalisering og globalisering. Men samtidig kan man konstatere, at det regionale samarbejde mellem regionerne rundt om Østersøen, har været det mest frugtbare og det område af det tidligere Østeuropa, og er den region, der har vist det største fremskridt i forhold til samarbejde, økonomi - ja udvikling i det hele taget.

Vi taler her om vores nærmeste naboer rundt om Østersøen. Og dette samarbejde rundt om og på kryds og tværs af Baltikum med Bornholm i centrum må endelig ikke stoppe; Det er vigtigere end nogensinde nu, hvor vi både på Bornholm og rundt om Østersøen aldrig har været tættere på, at gøre et hurtigt kvantespring både i forhold til forsyningssikkerhed og i forhold til miljøproblemer og klimatilpasning i østersøområdet.

En overraskende, men også meget nødvendig konsekvens af Ruslandskrigen er, at EU har sat voldsom turbo på at omlægge sin energipolitik, så gasforbruget er nedbragt med 20 procent på under to år og at udrulning af en ny energi-infrastruktur allerede er sat i værk: EU planlægger en udbygning af vindmøllekapacitet omkring Østersøen med op mod 100 gigawatt samtidig med at vedvarende energi er blevet så billig, at det kan ske uden statsstøtte - Disse tiltag vil fremrykke målsætningen om blive CO2-neutral med mere end et årti fra 2050 til 2040.

Derfor er det vigtigt, at vi passer på, at Bornholms opmærksomhedshorisont ikke standser ved strandkanten - vi skal fortsætte det samarbejde der allerede er i gang med landene rundt om Østersøen og gøre brug af den førerposition, som vi har i kraft af Rønne havns placering og kapacitet. En nylig rapport fra Vestas har lige godtgjort at Rønne Havn er den eneste havn i østersøområdet, som er klar til at møde de krav, som udbygningen af vind til havs, kræver.

Som Rønne Havns ledelse var på forkant med udviklingen skal vi på Bornholm også være hurtige til at omstille os i konkurrencen, om at uddanne den nødvendige faglærte arbejdskraft, som udrulningen af en så stor og hurtig grøn omstilling kræver. Det er f.eks. lige opgjort at Tyskland mangler over 200.000 faglærte elektrikere, smede, montører, konstruktører osv. Så her er noget, hvor Campus Bornholm skal kende sin besøgelsestid.

Der bliver brug for oplæring af mange nye unge håndværkere, der gerne skal kunne begå sig på fremmedsprog, men også efter- og videreuddannelse samt omskoling af den nuværende arbejdskraft. Der skal satses på international udveksling af unge håndværkere. Og hvis Campus evner at rykke i tide, vil der også blive brug for skolehjem og kollegier til de unge uddannelsessøgende, ingeniører og pensionater til de voksne under omskoling/videreuddannelse fra det øvrige Danmark og fra landene omkring os. Og her har vi ifølge baltiske gæster i uddannelsessektorens nylige udvekslings-besøg på Campus allerede et unikt uddannelsesmiljø i Danmark, som gør, at der er stor sandsynlighed for at vi vil kunne tiltrække baltiske studerende til Bornholm.

I en nylig udgiven artikel oplyser fhv. kommunaldirektør på Bornholm, Laila Kildesgaard, at over 3000 arbejdspladser alene på Bornholm er i klima-udsat fare for at forsvinde. Det gælder f.eks. indenfor landbrug samt andre af de traditionelle gamle fag.

Så det er nu, at der skal ske en international udveksling med udenlandske virksomheder, læreanstalter, universiteter og erhvervsskoler for at dække det kommende behov for faglig arbejdskraft i forbindelse med udrulningen i den nye energi-branche. Dette betyder selvfølgelig også, at pensum på skolerne skal udvides med et større fokus på, at der også undervises i og på relevante fremmedsprog. Der skal også hentes relevant lærerkapacitet fra vores baltiske nabolande, hvis den ikke allerede findes på Bornholm.

For ikke så længe siden hørte jeg et vildt interview med en dansk ingeniør, der havde 100 ukrainere ansat i sin ukrainske virksomhed i Odesa og havde ordrer fra hele verden. Derfor var han meget bekymret for, om de ukrainske ansatte alle ville forsvinde, da russerne invaderede Ukraine. Men de arbejdede bare videre som sædvanligt. Men de tænder lige for radioens nyheder om morgenen og glæder sig over, at der er røget 1000 nye ”orker”, som de kalder de russiske angribere.

Ligesom journalisterne, der rapporterer fra Ukraine og de ukrainske flygtninge i Danmark, beretter ingeniøren således samstemmende om en tårnhøj arbejdsmoral i Ukraine på trods af krigen: ”De har tænkt sig at vinde! Og angrebet fra russerne, har tømret dem sammen og givet dem et formål og identitet på tværs af etnicitet”.

Krigen i Ukraine bør også få os bornholmere til at reflektere over vores centrale position i Østersøen. Vores engagement ”må ikke stoppe ved strandkanten”. Den nærværende krig bør ”tømre” os sammen og give os formål og virketrang sammen med og i forhold til vores nærmeste naboer rundt om Østersøen; Når vi nu ikke længere skal ud på de vilde vover med eksporteventyr til Kina og Rusland, så må vi besinde os på hvordan vi kan udvikle og forvalte vores eget nærområde og samarbejdet rundt om Østersøen. Og her har vi en række sammenfaldende udfordringer og muligheder, som vi kan tage fat på i fællesskab; Udrulning og beskyttelse af kritisk infrastruktur, rekruttering af faglært arbejdskraft, at modvirke den demografiske tilbagegang, idet vi bliver ældre og ældre og der bliver færre og færre etniske borgere i Østersøområdet, til at klare de fælles udfordringer ikke mindst vedr. det akutte behov for klimatilpasning og de store miljøproblemer i vores fælles hav og luft mv.

Vi står i Baltikum over for nogle store opgaver, hvor Danmark har meget, vi kan bidrage med indenfor f.eks. forsyning, spildevandshåndtering og fjernvarme til f.eks. Polen og andre af de baltiske lande, som har et behov. Campus bør således tage stafetten, sammen med virksomhederne, fra begyndelsen af 2010'erne, hvor fremsynede folk startede grønne attraktive håndværker efteruddannelseskurser i vintermånederne på Bornholm. Korte kurser, der tiltrak faguddannede håndværkere fra hele Danmark indenfor bygningssanering og energirenovering, - så det i dag er en selvfølge for den almindelige boligejer i Danmark, at spare energi og stoppe giftige udledninger ved at få udskiftet urentable og forurenende varmeanlæg, installere termostater, lave hulmursisolering og skifte til energi-vinduer i helt almindelige boliger og institutioner.

I modsætning til dette oplevede jeg under en udvekslingsrejse i Polen, at de lokale blot åbnede for vinduerne, når det blev for varmt, fordi der hverken var installeret termostater eller energiruder. Og med dén mangel på faglært arbejdskraft, som hele Europa allerede kæmper med, burde det være muligt for danske virksomheder, at få opgaver i udlandet og danske undervisnings-institutioner som Campus Bornholm at tiltrække og udveksle studerende fra Baltikum også med henblik på at undervise i vores demokratiske tradition, det samarbejdende folkestyre, andelsbevægelsen, de folkelige miljøbevægelser, osv.

Vi har noget at tilbyde dem i forhold til, hvordan vi håndterer borgerinddragelse. Vi har nogle procedurer i forhold til høringer, når der skal vedtages lokalplaner. Det er de samme udfordringer landene omkring os står overfor: Som nabo, kan det f.eks. være fuldstændig uoverskueligt, når man får at vide at der skal etableres et stort kraftværk eller anden kæmpe infrastruktur i ens nærhed, som man ikke har indflydelse på.

Og i den forbindelse bør det også være indlysende, at Nordisk Center/Baltic Energi Island (Elværket i Rønne) må give plads til samfundsvidenskaberne, så de kan uddrage en lære om, hvordan etablering af store kollektive forsyningsanlæg kan integreres på en lempelig og retfærdig måde i lokalsamfundet og hvordan man laver borgerlig inddragelse og skaber accept. Den grønne omstilling er ikke kun et ingeniør-projekt.

Et hjørne, hvor Bornholms internationale samarbejde allerede er forankret og vil kunne bruges i dette samarbejde, hedder Euroregion Baltic. Dette samarbejde har været en vital organisation i 25 år, men Danmarks og Bornholms Regionskommunes opbakning til dette samarbejde har været meget skiftende og for den almindelige bornholmer ret usynligt. Jeg blev selv meget overrasket, da jeg som ny kommunalpolitiker læste fhv. borgmester Knud Andersens erindringer, hvor han beretter om hvor mange kræfter der blev lagt i internationalt samarbejde, siden murens fald, fx: Baltisk Uddannelse-Ø , hvor over 1200 kursister fra østersølandene gennemgik kurser i håndværk, demokratisk forvaltning, opkvalificering af uddannelses systemer, turisme, mm. siden murens fald. Vi må op på den hest igen – Det vil betale sig stort tilbage på længere sigt.

Samarbejdet om at skabe udvikling i Euroregion Baltic på tværs af grænserne i Østersøen, mener jeg i situationen er mere vigtigt end nogensinde: Det skal opgraderes og må atter prioriteres og synliggøres i forhold til den nye dagsorden i østersøregionen.

Det handler om at skabe en fremtid, som vi synes om og som kan give ungdommen perspektiver og håb og dermed lyst til at leve i og engagere sig i østersøregionen.

Netop i denne uge har organisationen Euroregion Baltic 25 års jubilæum, og Bornholm overtager formandskabet efter polsk formandskab. Det markeres med politiske møder, et seminar og en udstilling på kommunens nye lokaliteter på Snorrebakken i Knudsker, med fokus på konkrete samarbejdsresultater de sidste 25 år. Bornholm får besøg af politiske repræsentanter fra de baltiske medlemslande. Hovedtemaet vil blive vedtagelse af en ny handleplan med udgangspunkt i den nye geopolitiske situation. Arbejdsområderne vil blandt andet være styrkelse af demokratisk samarbejde mellem landene og ngo’er; oprettelse af en klima-taskforce med fokus på klimatilpasning, udrulning af vedvarende energi og cirkulær økonomi og styrkelse af unges politiske engagement.