Så det er nu, at der skal ske en international udveksling med udenlandske virksomheder, læreanstalter, universiteter og erhvervsskoler for at dække det kommende behov for faglig arbejdskraft i forbindelse med udrulningen i den nye energi-branche. Dette betyder selvfølgelig også, at pensum på skolerne skal udvides med et større fokus på, at der også undervises i og på relevante fremmedsprog. Der skal også hentes relevant lærerkapacitet fra vores baltiske nabolande, hvis den ikke allerede findes på Bornholm.
For ikke så længe siden hørte jeg et vildt interview med en dansk ingeniør, der havde 100 ukrainere ansat i sin ukrainske virksomhed i Odesa og havde ordrer fra hele verden. Derfor var han meget bekymret for, om de ukrainske ansatte alle ville forsvinde, da russerne invaderede Ukraine. Men de arbejdede bare videre som sædvanligt. Men de tænder lige for radioens nyheder om morgenen og glæder sig over, at der er røget 1000 nye ”orker”, som de kalder de russiske angribere.
Ligesom journalisterne, der rapporterer fra Ukraine og de ukrainske flygtninge i Danmark, beretter ingeniøren således samstemmende om en tårnhøj arbejdsmoral i Ukraine på trods af krigen: ”De har tænkt sig at vinde! Og angrebet fra russerne, har tømret dem sammen og givet dem et formål og identitet på tværs af etnicitet”.
Krigen i Ukraine bør også få os bornholmere til at reflektere over vores centrale position i Østersøen. Vores engagement ”må ikke stoppe ved strandkanten”. Den nærværende krig bør ”tømre” os sammen og give os formål og virketrang sammen med og i forhold til vores nærmeste naboer rundt om Østersøen; Når vi nu ikke længere skal ud på de vilde vover med eksporteventyr til Kina og Rusland, så må vi besinde os på hvordan vi kan udvikle og forvalte vores eget nærområde og samarbejdet rundt om Østersøen. Og her har vi en række sammenfaldende udfordringer og muligheder, som vi kan tage fat på i fællesskab; Udrulning og beskyttelse af kritisk infrastruktur, rekruttering af faglært arbejdskraft, at modvirke den demografiske tilbagegang, idet vi bliver ældre og ældre og der bliver færre og færre etniske borgere i Østersøområdet, til at klare de fælles udfordringer ikke mindst vedr. det akutte behov for klimatilpasning og de store miljøproblemer i vores fælles hav og luft mv.
Vi står i Baltikum over for nogle store opgaver, hvor Danmark har meget, vi kan bidrage med indenfor f.eks. forsyning, spildevandshåndtering og fjernvarme til f.eks. Polen og andre af de baltiske lande, som har et behov. Campus bør således tage stafetten, sammen med virksomhederne, fra begyndelsen af 2010'erne, hvor fremsynede folk startede grønne attraktive håndværker efteruddannelseskurser i vintermånederne på Bornholm. Korte kurser, der tiltrak faguddannede håndværkere fra hele Danmark indenfor bygningssanering og energirenovering, - så det i dag er en selvfølge for den almindelige boligejer i Danmark, at spare energi og stoppe giftige udledninger ved at få udskiftet urentable og forurenende varmeanlæg, installere termostater, lave hulmursisolering og skifte til energi-vinduer i helt almindelige boliger og institutioner.