Politiker ønsker national markering

I maj blev 80-året for Danmarks befrielse markeret i Mindelunden. Nu vil folketingsmedlem vide, om regeringen har planer for en markering af 80-året for Bornholms befrielse næste år.

Kong Frederik var der, og dronning Mary var der. Statsminister Mette Frederiksen (S) var der også, og hun holdt hovedtalen, da 80-året for Danmarks befrielse blev markeret i Mindelunden i Hellerup den 4. maj.

– I 80 år har 4. maj været en vigtig aften for os danskere. Vi sætter lys i vores vinduer og fejrer Danmarks befrielse efter de fem forbandede år, sagde statsministeren og mindede forsamlingen om, at maj 1945 udviklede sig meget anderledes her på Bornholm:

– Mens resten af landet festede i de euforiske majdage i '45, der faldt de sovjetiske bomber over Nexø og Rønne. Bornholm forblev besat i næsten et helt år derefter. Det skylder resten af Danmark ikke at glemme.

National markering

Måske er det den opfordring, folketingsmedlem Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne har taget til sig. Hun har i hvert fald bedt kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) oplyse, hvilke initiativer regeringen vil tage for at markere 80-året for Bornholms befrielse den 5. april 2026. Selv mener hun, at det er vigtigt at markere dagen, hvor de sidste sovjetiske soldater forlod Bornholm, og Danmark igen fik fuld kontrol over øen.

– 80-året for Bornholms endelige befrielse er en historisk dag med national betydning. Det har også stor menneskelig betydning, som er vigtig for forståelsen af besættelsestiden. Mange danskere kender ikke til den specielle historie om befrielsestiden for Bornholm, fortæller Marlene Harpsøe til Tidende.

Bombardementerne af Rønne og Nexø, ofrene og de 11 måneder under sovjetisk kontrol er en vigtig del af dansk historie, som aldrig må glemmes, mener hun, og derfor bør 80-året for Bornholms befrielse markeres, lige som det skete med 80-året for Danmarks befrielse i maj.

– Jeg mener, at begivenheden bør markeres nationalt – og ikke kun lokalt – fordi Bornholms sene befrielse er en vigtig del af forståelsen af besættelsestiden, og her hører alle egne af Danmark med i den fortælling, fortæller Marlene Harpsøe.

Rusland var med i 2006

Tilbage i 2006 blev 60-året for det, der dengang blev kaldt russernes afrejse fra Bornholm markeret med deltagelse af dronning Margrethe, prins Henrik og udenrigsminister Per Stig Møller. Ruslands daværende ambassadør i Danmark, Dmitry Ryurikov, deltog også i markeringen.

– For 60 år siden forlod de sovjetiske tropper Bornholm, som de måtte besætte i de sidste dage af 2. verdenskrig, indledte han dengang sin tale.

Siden har forholdet mellem Rusland på den ene side og Danmark og resten af Vesten på den anden side forandret sig. Da Berlin i maj markerede 80-året for krigens slutning og Nazitysklands kollaps, fik Ruslands ambassadør forbud mod at deltage, selv om det var de sovjetiske tropper, som indtog Berlin i 1945.

"Vi anser det for ubegrundet, diskriminerende og nedværdigende", lød det dengang i en reaktion fra den russiske ambassade i Berlin.

Om Rusland skal spille en rolle i forbindelse med en eventuel markering af 80-året for Bornholms befrielse, og hvad det kan betyde for forholdet mellem Rusland og Danmark, hvis det ikke er tilfældet, vil Marlene Harpsøe lade regeringen tage stilling til.

– Det er spørgsmål, som hører under udenrigsministeren at beslutte, fortæller hun.

Kulturministeren har endnu ikke svaret på Marlene Harpsøes spørgsmål.