Bornholms Politi fortæller, at manden var til gene for cafeerne på torvet lørdag eftermiddag. Derudover havde han stjålet en pakke cigaretter og spiritus fra en dagligvarebutik på torvet, og han blev derfor sigtet for butikstyveri og bortvist fra området.
Senere på aftenen fik politiet en anmeldelse fra Shell på Zahrtmannsvej i Rønne, hvor den samme 42-årige mand nu var til gene og skabte utryghed. Han blev derfor anholdt og anbragt i detentionen, fortæller politiet.