Vi stiller ikke op

SYNSPUNKT | DEBAT | Mandag 25. august 2025 • 15:30
Af:
Martin Tidsvilde stifter Lavere Skatter Og gifter
SYNSPUNKT | DEBAT | Mandag 25. august 2025 • 15:30

Lavere Skatter Og Afgifter stiller ikke op til det kommende kommune- og regionsvalg. Læs her hvorfor.

Vi har valgt at springe en valgperiode over, fordi vi hele tiden har prioriteret Bornholms selvstændighed højt. På samme måde ville vi også have Brøndby gjort uafhængig af Christiansborg, da vi stillede op der. Det er jo det, som vores politik går ud på - at skabe en bæredygtig økonomi, som på længere sigt kan danne grundlag for skattenedsættelser.

Demokratiske processer

Denne valgperiode handler for os om at arbejde for, at de demokratiske processer kan blive forbedrede, og det vil vi ikke have tid til, hvis vi også skal passe et kommunalbestyrelsesarbejde samtidig.

Man kan ikke, som nogle tror, præge det indefra. Det skal gøres udefra, og det er et arbejde som vi allerede er i gang med.

Skal Bornholms virksomheder være mere uafhængige, så bliver man nødt til at sikre, at de kan modstå konkurrencen fra andre ved ikke at belemre dem med flere udgifter end andre har. Da transportudgifter jo er uundgåelig til og fra øen, så kunne man så eventuelt lave en fritagelse for andre udgifter, og en sådan omfordeling kan man kun lave, hvis man har indflydelse på landspolitikken.

Ikke i Folketinget

Da vi ikke stiller op til folketinget, så er det helt andre ting, der skal sættes i værk - altså et rigtigt systemskifte - for politikerne på Christiansborg kan jo ikke få gennemført noget af det, som de vil.

Det skyldes, at vores demokrati slet ikke er så demokratisk, som vi går og tror. Det er der, at vi i den kommende valgperiode vil lægge vores vægt. Vi vil arbejde for at vi får det system, som vi tror, at vi har.

Vi fik jo ikke et egentlig systemskifte i 1901. Der kom ikke en ny grundlov, men vi håber så med vores indsats, at vi denne gang får et rigtigt systemskifte, og det vil sige en ny grundlov, hvor borgerne har langt mere indflydelse.

Hårde år på Bornholm

På den korte bane vil det jo desværre blive nogle hårde år for Bornholm, fordi systemet ikke vil lave de tiltag, som er nødvendige for en positiv udvikling på øen. Øen er på nuværende tidspunkt alt for afhængig af Christiansborgs luner.

De eneste projekter, som man fra Christiansborg side godkender, er projekter, hvor man plastrer miljøet til med store transformerbygninger, marker med solceller eller en havudsigt med vindmøller, hvilket jo ikke gavner Bornholm - men sikrer, at man fra det øvrige samfund kan profitere af Bornholm.

For der skal jo så leveres strøm til områder, hvor de ikke selv vil have deres smukke natur ødelagt.

Det er jo heller ikke noget, som vil gavne turistmen, som man jo slet ikke ser ud til at ville bevare, selvom det jo er Bornholms største indtægtskilde, når vi ser bort fra offentlige tilskud for politisk uduelighed. (tilskud for at være særligt belastet område)

Vi så jo hvordan politikerne ved sidste valg viste hvor utroværdige, at de valgte var ved ikke at blive i deres partier, men derimod flytte så meget rundt, at valget nærmest var en parodi.

Hvad kan man gøre?

Skulle man gøre noget for både turisterne og de fastboende, så skulle man se at få løst spildevandsproblemet, som vi også påpegede ved valget i 2021.

Det er store mængder spildevand, der øger algevæksten omkring øen, og som i øvrigt også jager fiskene væk fra øen samt gør, at de forbliver små og syge. Det er altså et meget større problem end man tror, og det ser ikke ud til, at andre vil gøre noget ved det. Så det problem kan vi så tage hul på, når vi så forhåbentligt igen om 4 år stiller op til valget.

Netop på miljøområdet forsøgte vi ved valget at advare mod elbusser der ikke er egnet til Bornholm, hvilket ikke blev hørt. Det er meget svært at komme igennem med fornuft, når beslutningerne tages ud fra hvad Christiansborg vil give tilskud, og det er trist, for det bliver langt dyrere i længden. Allerede ved valget ville brintbusser have været en langt bedre investering, hvilket vi også påpegede.

At tage forkerte beslutninger koster, og det må alle sande til sidst. Vi tror, at det vil være svært at få ændret så meget på øen lige i øjeblikket, men det vil blive meget nemmere, når nu øen er kørt langt nok ud, og det vil vi ikke være med til.

Vi vil blot oplyse om de fejl, der bliver begået på trods af, at man er blevet orienteret om fejlen, og så vente på, at tiden bliver moden til de nødvendige tiltag.

Vores arbejde

Vi regner med, at vi som følge af vores arbejde de kommende år får et langt mere demokratisk samfund, hvor det kan blive muligt at gøre Bornholm til et langt mere selvstændigt og mere miljørigtigt samfund med et lukrativt skatteniveau.

Vores idé om at gøre Bornholm fri af Christiansborg faldt jo åbenbart ikke i god jord. Den politik, der bliver ført, gør det kun værre, så der var faktisk brug for vores indsats.

Men det ser ud til, at modstanden mod selvstændighed er alt for stor, så også denne gang vil Bornholm blive befriet til sidst, og denne gang er det, som man selv har valgt.

Efter krigen var det jo de allierede, der syntes, at de skulle straffe kongen for at have ført samarbejdspolitik med sin tyske familie. Det er lidt sjovt at tænke på, at man så på Bornholm er så glad for det kongehus, der var årsagen til, at Bornholm fik den hårdeste afslutning på krigen af alle landets dele.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT