Når det er tilfældet, bliver Byg til flaskehalsen i flaskehalsen, og her er det tragisk, at byggeriet af de 35 nye lejligheder midt i Rønnes gamle by nu er gået i stå.
Man fristes til at bede Byg lette foden fra bremsen og lade mere passere, så hjulene ikke går i stå på Bornholm. Samtidig går ønskerne mod flere kompetente hænder, der kan behandle ansøgningerne og sætte skub i Bornholm. Byg har allerede fået flere kræfter og hænder. Byg har også hævet produktiviteten, og Byg må for guds skyld ikke lade hån om lokalplanerne og bare give efter for det driftige erhvervslivs ønsker.
Her ligger udfordringen.
Byg skal beskytte vores ubetalelige lokale kultur med de flotte og velbevarede gamle bygninger i byerne og fiskerlejerne. Bornholms historiske bygningsmasse er i den grad et vigtigt aktiv, som vi skal værne om.
Byg er vigtig, men ikke hurtig nok til Bornholms behov. Det skal administrationen og politikerne finde en bedre løsning på, så Bornholm kan vokse videre. Et langsomt Byg er som en godsfærge uden ledig plads. Det har vi ikke råd til at fortsætte med.