Mystisk: Langt færre dumpede på Bornholm

Bornholms elever i 9. klasse leverede sidste sommer landets største forbedring i at bestå folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. At godt en ud af otte bornholmske elever dumpede i mindst et af fagene er næsten otte procentpoint bedre end den foregående årgang og flytter Bornholm op i midterfeltet af de danske kommuner.

Ingen steder i landet forbedrede eleverne i folkeskolens 9. klasse sidste sommer deres eksamensresultater i dansk og matematik mere i forhold til den foregående årgang, end de bornholmske elever gjorde det.

At godt og vel hver ottende bornholmske elev (13 procent) dumpede ved afgangsprøven i dansk, matematik eller begge fag er 7,9 procentpoint bedre end den dumpeprocent på 20,9, som de bornholmske elever i folkeskolernes 9. klasse leverede året før, i 2023.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der bygger på tal fra Danmarks Statistik.

Sidste sommers bornholmske afgangselever skiller sig også klart ud fra deres jævnaldrende i de kun 28 andre kommuner, hvor det også gik fremad i forhold til 2023. Eleverne i Ringsted forbedrede deres kommunes resultat næstmest – men kun med 5,3 procentpoint mod Bornholms 7,9.

At 13 procent af de bornholmske elever trods fremgangen dumpede i dansk, matematik eller begge fag placerer Bornholm i midterfeltet blandt landets 98 kommuner.

Bornholm er nummer 52, delt med Norddjurs. De bornholmske elever klarede sidste sommer dansk og matematik stort set lige så godt som deres jævnaldrende i københavnske omegnskommuner som Ballerup (13,1 procent dumpede), Albertslund (13,2 procent) og Rødovre (13,2 procent).

De bornholmske elevers resultat er samtidig væsentligt bedre end resultaterne fra flere kommuner, som man plejer at sammenligne Bornholm med.

Over dobbelt så høj en andel af eleverne dumpede i Lolland kommune (27,9 procent). I nabokommunen Guldborgsund dumpede 21,6 procent af eleverne.

Ingen har forklaringen

Det er umuligt at forklare, hvorfor sidste sommers 9. klasseelever klarede eksamen i dansk og matematik så meget bedre, end deres forgængere gjorde. Det siger Cindy Dellgren, formand for Bornholms Lærerforening.

– Det er rigtig svært at komme med forklaringer på. Der har ikke været noget i det bornholmske skolevæsen, der har været anderledes end normalt. Men der vil altid være udsving i elevernes resultater ved afgangsprøven. Det ligger aldrig stabilt, siger hun.

Skoleelever kan svinge en del i faglig styrke fra årgang til årgang, også fra det ene skoleår til det næste. Så Cindy Dellgrens bedste bud på en forklaring er, at sidste års afgangselever var en stærk årgang.

– Det betyder meget, hvad det er for nogle klasser, som man har stået med, og hvilke nogle skoleforløb de har været igennem, siger hun.

Ind imellem sker det dog også, at en fagligt stærk årgang ikke viser det fuldt ud til eksamen.

– Nogle årgange har på papiret haft nogle gode skoleforløb og er fagligt ret stærke. Men til eksamen kan de så komme op i nogle emner, der er uheldige for dem, siger Cindy Dellgren.

På Åvangsskolen i Rønne er skoleleder Andreas Grosbøll overrasket over, at de bornholmske elever sidste år leverede den største fremgang i landet.

– Det var da voldsomt. Der vil altid være nogle tilfældigheder omkring eksamen, men det her er jo et generelt billede, siger han.

– Det er interessant, men jeg kan ikke pege på en eller flere forklaringer. Det var heller ikke sådan, at vi gjorde tingene anderledes i skoleåret 2023-24, end vi havde gjort i 2022-23, siger Andreas Grosbøll.

Svageste resultat i 12 år

At 13 procent af de bornholmske folkeskoleelever sidste sommer dumpede afgangsprøven i dansk, matematik eller begge rakte stadig ikke helt til at føre Bornholm op på landsgennemsnittet.

På landsplan dumpede 11,9 procent af eleverne, lige under hver ottende elev. Andelen er ét procentpoint højere end i 2023. Så høj en andel som 13 procent har ikke dumpet siden skoleåret 2011-12.

Det bekymrer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har udarbejdet analysen.

– Det er et samfundsproblem, at hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE.

– Unge, der ikke kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis vi ikke vil efterlade en stor del af vores unge på perronen, kræver det investeringer i folkeskolen, siger hun.

Eleverne i fem velhavende kommuner omkring København leverede sidste sommer de bedste resultater: Kun 3,3 procent af eleverne i Allerød dumpede. Næstbedst var eleverne i Gentofte (4,6), Lyngby-Taarbæk (4,8), Hørsholm (5,6) og Dragør (5,7).

– Der er stor forskel på, hvordan børn af forskellige sociale klasser klarer sig i folkeskolen. Det er særligt børn af arbejdere og børn af forældre uden arbejde, der klarer sig dårligt. Omvendt er der næsten ingen af elitens børn, der ikke består. Med folkeskolen har vi egentlig mulighed for at bryde den sociale arv, men det lykkes i ringe grad, siger Emilie Damm Klarskov.