Sandklappekagebænken er et stort trækplaster i den nye sommerfugle- og skulpturpark i Nexø. Foto: Anette Vestergaard
Et godt glas vin - det er et godt koncept
Hans-Otto og hans mor sveder i Tropehusets fugtige hede. De er vilde med sommerfugle, men også stærkt begejstrede for, at der er kommet sandskulpturer i den nye version af sommerfugleparken.
– Men ellers er det meget anderledes udenfor. De har ryddet meget. Og så bruger de Orangeriet nede i den anden ende til børneaktiviteter, siger Emilie.
Hans-Ottos mor er glad for prisniveauet i Sommerlunden. Hans-Otto kom meget i den gamle sommerfuglepark med sin børnehave, men hans mor syntes, det var en dyr omgang at løse billet.
– Det var meget dyrt. Nu har vi købt årskort. Hele konceptet med det derude, siger Emilie og peger ind i cafeen på den anden side af glasruden, det er jo nyt.
– Det der med at man kan købe et godt glas vin og noget lækkert smørrebrød og nogle gode is, altså ... det kommer vi til at bruge rigtig meget. De har lige uppet gamet lidt.