Det er intet mindre end fantastisk, at Bornholms folkeskoleelever har formået at rette op på de katastrofale dumpeprocenter. At andelen af elever, som ikke består eksamen i dansk og matematik, er faldet markant fra 20,9 til 13 procent på ét år, er en markant fremgang. Endda den største fremgang i hele landet. Det er opløftende, og det er værd at fejre. Vi gjorde det.
Men glæden bliver hurtigt ledsaget af undren: Ingen professionelle i skolevæsenet kan give en ordentlig forklaring på, hvorfor resultaterne pludselig er forbedret så kraftigt. Hverken lærernes formand eller skolelederne kan pege på nye initiativer, indsatser eller undervisningsmetoder. Det er bekymrende. For når fremgangen ikke kan forklares, hvordan sikrer vi så, at resultaterne fastholdes næste år, og vores skolesystem ikke dumper?
Selvom det er oplagt at fejre resultatet, bør Bornholms Regionskommune tage det som en vigtig påmindelse: Der mangler tydeligvis en målrettet, ambitiøs strategi for skolernes udvikling på dette området, når både lærere og ledere kigger undrende på succesen. Vi ved, at skoleområdet har været økonomisk presset i årevis, og de bornholmske elever har betalt prisen. Men det er simpelthen ikke godt nok, at vi overlader børnenes fremtid til tilfældigheder.
Børn og unge er den allervigtigste investering, vi kan foretage os. Uden stærke elever i folkeskolen har vi hverken kvalificeret arbejdskraft eller kommende generationer, der kan sikre øens fremtid og stemme gode kommunalbestyrelser ind. Regningen for en mislykket ungdom er på sigt både menneskeligt og økonomisk enorm.