170 er skrevet op – men byggeriet er gået i stå

Entreprenør Kim Christiansen indstiller boligbyggeriet på det tidligere gymnasium og fortæller, at kommunens byggesagsbehandlere er håbløst på tværs og nu heller ikke svarer på henvendelser. 170 personer er skrevet op til boligerne.

Byggeriet af de første 35 lejligheder i det tidligere Bornholms Amtsgymnasium i Rønne er gået i stå.

Det kunne P4 Bornholm fortælle tirsdag. Over for Bornholms Tidende uddyber entreprenør Kim Christiansen, at årsagen er langvarige uenigheder mellem Nordbornholms Byggeforretning og kommunens byggesagsbehandlere, der ligger bag, at han nu sætter byggeriet på pause.

– Det største problem er, at der er så mange udeståender og divergenser om, hvordan det her byggeri skal se ud. Men det største problem er, at Byg ikke svarer på henvendelser. Hverken på breve eller mails, siger Kim Christiansen.

– Der er så mange fine intentioner om, at vi skal have nogle flere boliger. Men når vi ikke får nogen retningslinjer, og Byg så ikke svarer og bare er bedrevidende, når de endelig siger noget, kan vi jo ikke gøre meget, siger han.

Ved de bedre end Plan?

Kim Christiansen fortæller, at kommunens planmedarbejdere over for ham har garanteret, at lokalplanen bag boligbyggeriet på gymnasiet holder og er lovlig ned i mindste detalje. Men at Byg er uenig på adskillige punkter og står fast på sin egen fortolkning af, hvad planen siger.

– Jeg har selv været med til at lave den her lokalplan sammen med Plan. Jeg har også et dokument, hvor Plan siger, at det tiltænkte byggeri er helt i overensstemmelse med principperne i lokalplanen. Men når man så sender projektet ind, er Byg uenig med dem, som har skrevet lokalplanen, siger Kim Christiansen.

– Det er jo grotesk, at Plan har udarbejdet en lokalplan, som Byg så fortolker til at sige noget andet end det, som Plan siger, at den siger, siger han.

– Når man så foreslår dem at tale med Plan, siger de, at det nu en gang er deres fortolkning af lokalplanen, og at de ikke vil tale med Plan.

– For 3-4 måneder siden sagde Byg så, at vi jo kunne søge dispensation for en række ting, og det ville de i så fald se velvilligt på. Det gjorde vi så. Men for en måned siden gav de så afslag på at give dispensation, siger Kim Christiansen.

Uenighed om mange detaljer

Kim Christiansen fortæller også, at hans og Bygs uenighed om, hvordan man skal forstå lokalplanen går ned i rigtig mange detaljer.

– På den ene side af bygningen er der fem kviste, og derfor er vi nødt til at lave fem vinduer. Byg vil så kun give tilladelse til fire vinduer. Men der er jo fem kviste, og lokalplanen giver jo også helt generelt tilladelse til kviste, siger han.

– Det er bare ét eksempel. Der er også den med, at Byg vil have, at elevatoren skal gå helt ned i kælderen. Det kan bare ikke lade sig gøre, eller det vil i hvert fald koste 5-6 millioner kroner, fordi vi så skal om i gården og lave et tårn.

Efter 40 år i byggebranchen og byggerier også i adskillige andre kommuner siger entreprenøren fra nordlandet, at kommunens byggesagsbehandlere efter hans mening ganske enkelt ikke er dygtige nok.

– Det er uerfarne folk, der sidder og behandler byggesager. Man har taget dem ind fra andre job, og de ved ikke, hvad de har med at gøre. Nu har jeg arbejdet med byggesagsbehandlere i andre kommuner og også med nogle tidligere her i regionskommunen, og min klare påstand er, at de her folk ikke har forsstand på byggesagsbehandling, siger Kim Christiansen.

Tilbage står, at de 35 første lejligheder i gymnasiet er sat på pause – og at Kim Christiansen slet ikke vil bygge projektets anden etape med yderligere 23 boliger, så længe han oplever forholdene i Byg, som han hidtil har gjort.

– Det dør i detaljer. Jeg har nogle kongeboliger klar dernede. Jeg har 170 mennesker skrevet op til de her boliger, og folk ringer også på dem, for der er jo et sindssygt behov, men vi kan ikke få det færdigt sådan her, siger han.

– Jeg har brugt 40-50 millioner kroner dernede på gymnasiet. Og jeg kan godt undvære de penge, men hvad vi ikke kan undvære i det bornholmske samfund er de her boliger, siger Kim Christiansen.

– Jeg har brugt 40-50 millioner kroner dernede på gymnasiet. Og jeg kan godt undvære de penge, men hvad vi ikke kan undvære i det bornholmske samfund er de her boliger, siger Kim Christiansen.

Trøst: Det går bedre

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ledelsen i Byg eller fra centerchef Claus Munk, der har Byg under sig i kommunen. Borgmester Jacob Trøst (K) siger, at han og de øvrige politikere ikke kan gøre noget ved konkrete byggesager. Det giver Kim Christiansen ham ret i.

– Det rammer en gammel problematik, der har eksisteret i nogle år, nemlig at vi er bagud med byggesagsbehandlingen, siger Jacob Trøst.

– Det er noget, som vi politikere har besluttet at gøre noget ved i form af at tilføre flere ressourcer. Og man kan altid sige, at vi skal skyde flere millioner i det. Men vi har allerede afsat en del penge og er i gang med at nedbringe antallet af sager.

– Det er et opmærksomhedspunkt, som vi skal blive ved at have, men det vigtigste for mig er, at jeg ser en god udvikling. Man er ved at nedbringe bunken af sager, og der er fokus på medarbejdernes trivsel og på at skabe et godt fagligt miljø. Det synes jeg er det første og vigtigste skridt, siger Jacob Trøst.

– Vi skal løbende følge med, om de ekstra ressourcer, som vi har afsat, er nok. Det er der også stort politisk fokus på fra mange partier, også fordi byggesagsbehandlingen er et område, der bare skal fungere, siger han.

Jacob Trøst vil nu sætte sig nærmere ind i sagen om gymnasiebyggeriet, men uden at forestille sig,. at han kan gøre noget ved den.

– Jeg har ikke været involveret i den konkrete sag, og jeg skal lige se sagen og høre min administration om, hvad udfordringen er, siger han.

– Som jeg forstår det, handler det om lokalplanen, som nogle tolker på én måde, og som andre tolker på en anden måde. Men som politikere kan vi ikke blande os i konkrete sager, siger Jacob Trøst.

– Vi kan sikre, at der er afsat nok ressourcer, og vi kan sikre, at de prioriteringer, som vi har stillet op, også bliver fulgt, så et samfundsvæsentligt byggeri for eksempel bliver højere prioriteret end en sag om et skur i en have. Men ud over det kan vi ikke blande os i konkrete sager.